World Book Day: Verdens Bogdag: Læs bøger challenge
Af Marina Aagaard, MFT
Verdens Bogdag 23. april er indstiftet af UNESCO i 1995 som bogens og ophavsrettens dag.
World Book Day, markering af dagen, er siden blevet en tradition i lande over hele verden.
Verdens Bogdag
Danmarks Biblioteksforening fortæller, at Verdens Bogdag bygger på en mangeårig tradition i den katalonske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af. Bogen er en vigtig kilde til udbredelse og bevaring af viden. Bogen udvikler os, og inspirerer til forståelse, tolerance og dialog. Derfor har UNESCO proklameret den 23. april som Verdens Bogdag.Bøger og læsning
Lige nu under coronakrisen er der en oplagt mulighed for at få læst flere bøger. Læs en ny bog i denne uge. Det må være dagens challenge til dig. Jeg elsker bøger og at læse. Så længe jeg kan huske, har jeg læst masser af bøger. Det startede på skolebiblioteket med hele Det lille hus på prærien serien ... Som ung var jeg flittig gæst på biblioteket og lånte mange, mange bøger. Som voksen har jeg desværre ikke læst så mange skønlitterære bøger, som jeg gerne ville, fordi der har været så mange interessante fagbøger. Men jeg vælger mindst én gang om året en bog fra bestsellerlisten (eller modtager af De Gyldne Laurbær) og hvis det kan lade sig gøre, hver måned en ikke-fagbog (i alle tilfælde ikke fra mit eget fag). Internationale coaches anbefaler, at man læser mindst en ny bog hver uge. Det håber jeg igen bliver muligt en skønne dag.Hvad?
Kriterier for mine favoritbøger:
- Romaner, sagaer, krimier, eventyr, biografier, fagbøger Ingen science fiction, horror eller fantasy - bortset fra Ringenes Herre, der er sublim.
- Velskrevne, flot, spændende, anderledes sprog, engelsk og dansk.
- Fængslende historie - så man (næsten) ikke kan lægge bog fra sig.
- Foregår spændende steder (eller på rejser)
- Fokus på fortælling - ingen ubehagelig, udpenslet eller langtrukken vold.
- Interessant hovedperson og/eller persongalleri
- Ender godt, på en tilfredsstillende måde. Mange klassikere er meget sørgelige, dem vil jeg helst ikke genlæse eller anbefale.
Inspiration til mine valg af læsestof:
- Anbefaling fra en ven, bekendt eller bogkyndig.
- Gode anmeldelser, mere end 4-5 stjerner/hjerter.
- På bestsellerliste.