Ugen der gik 9 2020: Højt at flyve

Af Marina Aagaard, MFT En uge med læsning og skrivning. Foredrag og en smuttur. Ugen der gik 9 2020

Ugen der gik 8 2020

Mandag

Personlig træning klokken 6 i Aarhus. Regnen siler ned. Igen. Hjem. Læse. Skrive.

Tirsdag

Hjemmearbejde. Læse. Skrive. Gåtur i regnvejr.

Onsdag

Holdtræning, dance, core, mobility. Personlig træning med mor og far. Selvtræning ... det sædvanlige. Hop og hink samt push-up og pull-up (stadig assisteret). Til Dao Cafe. Et skud vitaminer. En grøn smoothie som sædvanlig. Og en bolle med ost. Firmatræning, steptræning.

Torsdag

Læse. Skrive. Forberedelse. Rex ture i regn, regn, regn. Alt sejler i vand. Men Rex er ligeglad.

Fredag

Op kl. 05:30. Pakke taske. Når ikke morgenmad ud over en banan. Kører til Billund. Det kribler i maven, da jeg kører forbi lufthavnen. Til firma Holder foredrag. I en hangar. Med et superflot fly. Interessant. Bliver inviteret ind i et andet unikt fly. Kigger kortvarigt på fly, plane spotting, bag Billund Lufthavn. Kører hjem. Kører til Kalø slotsruin. Går tur. Henter mad, tigerreje salat og langefilet hos Bag Søjlen.

Lørdag

Tidligt op. Arbejder. Kl. 12:00 kører til Hamburg. Det regner ... Spiser en burger på vejen. Hhv. en med "ikke-kød" og en med kød. Tjekker ind på hotellet. Kigger ud af vinduet. Her regner det også. Går tur i Hamburg Centrum. Kigger ind i Alsterhof. Eksklusivt stormagasin: Ser på sko. Blandt andet Christian Louboutin. Kigger langt, men køber ingen ... Går ud og spiser: Die Bank. Bar og brasserie. Anbefalet af Henriks nevø. Godt. Ret smart med kontonumre og penge på plakaten.

Søndag

Spiser morgenmad. Får for lidt ud af buffet'en. Spejlæg og to gange yoghurt. Går en 9-10 km tur i HafenCity. Ser Chilehaus (UNESCO Welterbe) og Elphi (top foto). Igen. Retur til hotel. Går i spa. Går ud. Spiser i Vier Jahrzeiten Grill. Bøf tartar og crepes suzette. Her i cognac bål .. Så gik den uge.