Tyskland Kick-Off 2020: Tysk Dansk Venskabsår
Af Marina Aagaard, MFT
Prost. Til Rejselandet Tyskland, Germany Travel, Kick-off tirsdag.
Tysk total event på Nationalmuseet for skribenter og rejsebranche.
Sehr gut. Mad og vin, violiner og viden.
Tirsdag d. 4.02.2020 var der Kick-off event med præsentation af attraktioner og aktiviteter i Tyskland i 2020. Eksempelvis er det 100-året for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland og 250 år siden Beethoven blev født i Bonn.
I år er det desuden venskabsår, så det er helt oplagt at opdatere bekendtskabet med Tyskland og tyske venner. Jeg er smugstartet; jeg besøgte Dessau og Hohenschwangau for et par uger siden og er allerede ved at planlægge nye ture syd for grænsen.
Ort (Location)
Nationalmuseet danner rammen om eventen. Årsag: Museet rummer i øjeblikket særudstillingen "Tyskland", så det er helt oplagt og en flot ramme: De gamle bygninger med sildebensparket, forgyldte ornamenter og søjler med marmordekoration (trompe- l'æil, trompe l'oeil, marmoreffekt) er imponerende. Rundt om er der også moderne design.Eksteriør
Eventen starter allerede udenfor med plakater for udstillingen. Smart fundet på med referencer til en vis tysk kvadratisk chokolade bar, som mange indtager.Interiør
Inde i varmen er der særligt fokus på Tyskland udstillingen, der er lille, men interessant og relevant for danskere, eftersom Tyskland er en betydningsfuld 'influencer' nabo.Lecker kage og mad
Eftermiddagens program indledes en velkomsttale. Teknikken driller i Nationalmuseet, så først senere kommer velkomst sliden op på lærredet Efter velkomsten er der en Niedersachsen Østfrisisk teceremoni med sort te over hvid kandis og peppet op med fløde. Et sjovt og anderledes indslag: I Niedersachsen er man verdensmestre i tedrikning med over 300 liter te per indbygger per år og overgår dermed Kina og Japan. Selv foretrækker jeg grøn te uden sukker, men teen gled ned godt hjulpet af dagens kageindslag. Bagedyst vinder, skribent og blogger Annemette Voss - af tysk familie - præsenterede sin mandelbaserede kage vædet med appelsin og citron. En uhyre delikat lækkerbidsken ... da de andre ved bordet ikke slår til, gafler jeg det sidste stykke hjemmebag ... i rosa som Annemette selv, der senere fortalte entusiastisk om hendes oplevelser med rejser i Tyskland I pausen var der mulighed for at prøve en augmented reality cykeltur i Tyskland. Det gode tilbud opdagede jeg desværre for sent. Den tur fik ellers gode anmeldelser.Tyskland Kick-Off 2020
Efter kagen og pausen er der præsentation af årets gang i Tyskland med fokus på kulturelle arrangementer og Beethoven (der godt nok blev født i Bonn, men flyttede til Wien), der ville have fyldt 250 år i år. Delstaten Niedersachsen præsenterede området fra syd for Hamburg og ned til omkring Göttingen: Et område med en enorm mængde attraktioner i spændende storbyer og romantiske landsbyer og vidunderlig natur ikke mindst i Harzen - et cykling og vandring paradis - og Lüneburger Heide. Årets tal bliver fremlagt og på listen over Danskernes foretrukne rejsemål er Tyskland igen i top:- Tyskland (26 % - markedsandel)
- Spanien (12 %)
- Storbrittanien (7 %)
- Italien (7 %)
- Sverige (7 %)