Gangtempo og løbehastighed: Gå, jog eller løb

Af Marina Aagaard, MFT Tempo og teknik påvirker oplevelsen af din konditionstræning - og træningsudbyttet. Det er bedre at gå let end at løbe tungt. Mange, der går i gang med at løbe, løber meget langsomt og lander meget tungt. Det giver en dårlig træningsoplevelse og i det ville sandsynligvis have været bedre at gå hurtigt. Gangtempo og løbehastighed gå jog løb Marina Aagaard blog fitnessGang og løb er to forskellige motoriske programmer i hjernen. Når farten kommer over en vis hastighed, skifter vi naturligt over til løb. Vores egen normale hastighed hænger sammen med længden af vores ben. Korte ben svinger hurtigere end lange ben. Til gengæld tager lange ben længere skridt. Både gang og løb forbedrer kredsløbet og styrker knoglerne, så man kan vælge den motionsform, man har mest lyst til. I starten er det ikke nødvendigt at løbe, for at komme i bedre form. Men jo bedre form man kommer i, desto mere skal der til, for at kroppen udvikles yderligere - enten flere gange pr. uge eller hurtigere (hårdere) eller længere træning. En forskel på gang og løb er, at løb har en flyvefase, begge fødder letter momentant fra jorden. Det betyder også, at man lander lidt tungere under løb; når man lander får man et tryk op i kroppen, impact, der svarer omtrent til 2-3 gange kroppens vægt. I gang er impact omkring 1½ gange kroppens vægt. Impact er positivt, fordi det styrker knoglerne, men det bør være i passende og varierede mængder. Ikke for meget i starten. Vejer man for meget, kan det være for belastende at løbe, man bør vælge gang i starten, så knogler og led vænner sig til træningsbelastningen.

Gangtempo og løbehastighed

Tempo og hastighed er det samme. Udtryk bruges lidt i flæng. Det kan være gangtempo og løbehastighed. Eller omvendt. Her er en oversigt over typiske hastigheder. Forskellige kilder kan variere lidt fra hinanden; disse hastigheder nævnes ofte i gang- og løbeartikler for motionister.

Gangtempo - gå hastighed

2,5-3 km/t er langsom slentren 4 km/t er moderat gangtempo 5-6 km/t er rask gang 6,5-7 km/t er hurtig gang 7-8+ km/t er meget hurtigt tempo, kapgang

Løbehastighed - løbefart

7-8 km/t er jogging i roligt tempo 9-10 km/t er moderat tempo løb 11-12 km/t er rask løbetempo 13-14 km/t er hurtigt løbetempo 15-16+ km/t er meget hurtigt løbetempo Rigtig god træningslyst. Læs mere: Gang som motion Løb som motion Samvirke: Her er dit optimale gå-tempo Videnskab: Hurtige gamle lever længere Styrketræning for løbere Aerob træning: Fra sofakartoffel til iltmonster