Varier dit træningsmiljø: 5 metoder til topform

Af Marina Aagaard, MFT Vil du i bedre form? Stærkere og mere stabil. Prøv noget nyt: Gør tingene anderledes. En meget overkommelig form for ændring, som har overraskende stor effekt: Skift miljø. De fleste af os gør, som vi er vant til: Vi er vanedyr også når det gælder træning og træningsmiljø. Vil du videre? Prøv periodisk at teste andre omgivelser: Det udvikler og motiverer. Træningsmiljø workout balance stabilitet Marina Aagaard blog fitness

Fra vant til uvant træningsmiljø

Som træner inden for AER GYM, hvor atleter skulle geares til internationale konkurrencer, gik en del af min træning ud på at skabe træning under anderledes betingelser. For hvis man altid træner i det samme rum i den samme højde i den samme retning, kan man blive slået helt ud af kurs, når man kommer et andet sted hen. Selvom man er 100 % stærk og stabil i det vante træningsmiljø, kan man komme til at præstere rigtig dårligt, når man er i et uvant miljø. Det gælder for topatleter, men også for motionister. Gør træningen sjovere og bliv stærkere på samme tid.
Skab udfordrende, sjove benspænd for dig selv. Din hjerne og dine muskler bliver stærkere. Du får større overskud til uvante situationer.

5 Træningsmiljø variationer

  1. Træn i et andet område. I et andet rum - i hjemmet, i fitnesscenteret eller i et andet træningscenter. -
  2. Vend en anden vej. Bare det at vende rundt, en anden vej i rummet, så du har et andet fokuspunkt, påvirker teknik. -
  3. Træn i en anden højde. Træn på et andet niveau, på en forhøjning, et podium, en bænk, en kasse, en stepbænk. -
  4. Træn på forskellige underlag. Træ, tæppe, beton, gummimåtte, gymnastikmåtte, luftpude. Forskellige underlag varierer i stødabsorption og friktion, hvilket giver dig ny opmærksomhed på fødder og teknik. -
  5. Træn udenfor (eventuelt et andet sted), hvis du er vant til at træne inde. Det gør stor forskel med andre sanseindtryk.
Bonusvariation: Træn med lukkede øjne (i et sikkert miljø). Disse variationer kan bruges til stort set alle dine vanlige øvelser og give træningen en ny dimension. Den vante stabile træning sikrer et godt fundament, men man har også brug for udfordringer, der giver bedre allround fitness og form - og måske topform. Rigtig god træningslyst.   Har du tips, ideer eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive i kommentarfelt. Læs mere: Udendørs træning: Outdoor fitness Fitness challenge: Træn med lukkede øjne Naturfitness