Den gyldne regel vs. Platin reglen: Vær mod andre ...?

Af Marina Aagaard, MFT Den gyldne regel: En leveregel som kan løse mange sociale og mentale problemer og et yndet (konfirmations) citat. Vær mod andre, som du ønsker, at de er mod dig. Formuleringen skifter lidt fra kilde til kilde, men essensen er den samme. Andrzej Brabasz (Chepry) Commons Wikimedia Den gyldne regel er princippet om at behandle andre, som du selv gerne vil blive behandlet. En maksime, en grundlæggende leveregel, som findes i mange religioner og kulturer. En leveregel, der når man implementerer den, har afgørende og positiv indvirkning på daglig opførsel og omgang med andre - med gevinster socialt og mentalt.

Den gyldne regel

Den gyldne regel (optræder bl.a. i biblen, Lukas- og Matthæus-evangeliet) kort:  
Behandl andre,  som du selv vil behandles.
  Den gyldne regel kan betragtes som en etisk foreskrift for gensidighed, selvom nogle religioner tolker reglen anderledes: Levereglen kan fremstå som enten en positiv eller negativ forskrift for ens adfærd: Behandl andre, som du gerne vil have andre til at behandle dig (positiv form). Eller: Behandl ikke andre på måder, hvorpå du ikke selv ønsker at blive behandlet (negativ form). Ideen dateres mindst tilbage til den tidlige konfucianske tid (Kongfuzi 551–479 f.Kr.) og ifølge flere historikere findes konceptet i buddhismen, kristendommen, hinduismen, jødedommen, taoismen og "resten af ​​verdens største religioner" og ikke bare i religiøs sammenhæng, men næsten enhver etisk tradition. Altså en global tankegang, der kan anvendes i mange sammenhænge. Men. stacks of pure platinum bars on piles of bullion Gold Price Now

Platin reglen

Marketingguru Dave Kerpen, forfatter til bogen The Art of People, tænkte videre. I virkeligheden skal man ikke (kun) gøre mod eller for andre, hvad man selv ønsker. Han anbefaler, at man gentænker Den Gyldne Regel og henviser til hans egen, nu berømte Platinum Rule i stedet:
  Gør mod (for) andre, hvad de ønsker gjort mod (for) dem.
  Selvom han indrømmer at Platin Reglen er væsentligt vanskeligere end Den Gyldne Regel. Det er nemt nok at vide, hvad du selv ønsker, mens det er meget sværere at sætte sig selv i en andens sted og forstå vedkommendes perspektiv. Virkelig vanskeligt. Det kræver øvelse. Men det er en givende øvelse. Og man kan i mange tilfælde spørge sig frem. På den måde sikrer man både andre og sig selv et bedre resultat.   Dave Kerpen citerer en Dale Carnegie historie i bogen How to Win Friends and Influence People: Personligt er jeg meget glad for jordbær med fløde, men jeg har fundet ud af, at en eller anden mærkelig grund foretrækker fisk orme. Så da jeg fiskede, tænkte jeg ikke på, hvad jeg ville have. Jeg tænkte over, hvad de ville have. Jeg satte ikke jordbær med fløde på krogen. I stedet dinglede jeg en orm eller græshoppe foran fisken og sagde: "Vil du ikke have det?" Selvom orm på mange måder er forskellige fra mennesker, kan man overføre princippet (The Platinum Rule) til human kommunikation.   Trumfer platin reglen den gyldne regel, hver eneste gang? Måske. I mange situationer, når det gælder almindelig etik og moral, er der heldigvis sammenfald, hvad angår hvad hver enkelt ønsker sig.   Platin og guld.