Ugen der gik: # 40 2019: Snak og klik

Af Marina Aagaard, MFT Køligere vejr. Sidste dag i september og så oktober. Kolde dage, våde dage og et par solskinsdage. En vanlig uge. Dog med nye træningsprogrammer og et nyt foredrag: Motion som medicin for Aarhus Folkeuniversitet. Gode spørgsmål og god feedback. Nyhedsbrev udsendt d. 1.10. med løst og fast om fitness og wellness. Gåture med Rex i diverse skove og sidst på ugen i Mols Bjerge Nationalpark og i nogle lokale småskove. Henrik og jeg fotograferer svampe på livet løs, to dage i træk, for det er sæson nu. For første gang nogensinde ser vi rigtige fluesvampe. Sidste år så vi for første gang to små rødlige svampe med et par pletter. I år fandt vi to steder, der var fyldt med fluesvampe. Og jeg så de største svampe jeg nogensinde har set. Vildt. Fedt. God afslutning på en god travl uge.