Af Marina Aagaard, MFT
Ikke bare home, sweet home, men:
Internet, sweet internet.
Ugen der gik 20 2019
Mandag eftermiddag rejser vi fra Cuba.
Tirsdag aften er vi hjemme igen, i Danmark.
Cuba: En stor oplevelse. Men. Ude godt, men hjemme bedst.
Nu igen: Dejlig dansk, krydret, grov, mad. Og:
Lynhurtig internetforbindelse og telefoni til billig pris!
Ugen går ellers som vanligt fra onsdag til søndag.
Bortset fra fredag som er bededag:
Jeg underviser i event specialhold i SATS, Viby.
Men. Jeg er langt fra på toppen:
Jeg hoster dag og nat, måske efter aircondition på turen.
Og træner hverken løb, trappetræning eller styrketræning.
Jeg kunne godt, men vil ikke gøre det værre ... uheldigt ...
p.t. skulle jeg være på vej i god form, i stedet er jeg ude af form.
Ugens foto:
Det (måske) sidste billede fra Cuba i denne omgang. På en husmur i Trinidad, så jeg dette elegante kunstværk af kunstneren:
Leonardo Gutierrez Guerra. Titel: Buzón De Secretos. Postkasse til hemmeligheder eller hemmeligheders postkasse?