Zoom ind på natur: Close-up makro foto

Af Marina Aagaard, MFT Naturen er fantastisk.  Set på afstand. Set tæt på. Set helt tæt på.

Makro foto

I de seneste par uger har fotograferingen inkluderet makro fotografering. Selvom det førhen var noget jeg var særligt interesseret i, er det Henrik der p.t. især er i gang. Det er ikke helt så let som man skulle tro. Det er ikke bare at købe en makrolinse ... Tæt på skal lyset være rigtig godt og kameraet skal holdes musestille for at det bliver o.k. Der skal trænes meget, meget mere. To øverste fotos viser close-ups af det lille træ, der er skudt op ved vejsiden på vores vej. Det næste viser selv samme halv-triste vilde træ på afstand. Et eksempel på at detaljen kan være kønnere end det store billede. makro foto Mine første forsøg. Dybdeskarpheden er lille, hvilket ser godt ud, til gengæld skulle forreste blomster have været endnu skarpere ... Henrik tager et foto, men jeg sidder i grøftekanten ved Rosenholm Skov og med vekslende held forsøger at stille helt skarpt på de vilde blomster. Kameraet er vores 'gamle' Canon EOS 1-D X Mark II spejlreflekskamera. Nu af og til monteret med en makrolinse: Irix 150 mm f/2,8 'Dragonfly' 1:1 (4400 DKK). Man kan leje en makro linse fx i en weekend eller man kan købe en (1700-8400 DKK). Øvelse gør mester!