I form på 5 minutter: 7 super øvelser?

Af Marina Aagaard, MFT Vil du træne kortvarigt og samtidig intenst? Så er kravet dynamisk multi-muskel træning. Den bedste 'i form i en fart' strategi er træning, der involverer mange muskelgrupper: Burpees er  en af top-øvelserne (sådan er det!) med mange aktive muskler og hop ... (Er målet stressreduktion, skal træningen måske være helt anderledes og blid). 7 super øvelser UnsplashOnline magasinet Greatist bragte for nylig en oversigt over 7 eksperters bedste 5-minutters øvelser (HER): De skulle hver pege på en effektiv øvelse; "The Best Workout Move If You Only Have 5 Minutes, According to 7 Experts":

7 super øvelser?

Listen indeholdt efter min mening både top træning og øvelser, der langt fra er det bedste valg til "5 minutters træning":
  • Planke; effektiv basisøvelse til coretræning; men statisk; på underarme og tæer uden bevægelse; til kun 5 minutters træning er dynamisk træning bedre.
  • Spiderman Push-up; super øvelse; armstrækning med knæ skiftevis sideværts til albue
  • Et-bens rumænsk dødløft (dragen, vip krop frem og op) super øvelse med balance; involverer stabiliserende muskler
  • Båd-stilling (V-sit) og Kriger-stilling (to (?) yogastillinger); gode, men statiske øvelser.
  • Glute bridge; hofteløft på ryggen; isoleret balle/baglår træning; god til det, ikke til allround 5 minutters træning.
  • Roning; concept 2 roning; effektiv helkrops konditionstræningsform (snarere end 'move', øvelse, som de øvrige).
  • Trappetræning (stair climbing); alsidig, effektiv konditionstræningsform (snarere end 'move', øvelse, som de øvrige).

Mine super øvelser

Trappetræning (eller løb) til kondition. Turkish get-up eller burpees (med hop) til all-round kropsvægt muskeltræning. Et-bens rumænsk dødløft, en sand superøvelse. Spiderman push-up. Pull-up (i øjeblikket med elastikhjælp). Skal træningen være lettere eller mere skånsom, kan alle øvelserne tilpasses efter behov. Hvad mener du? Hvad er din favorit 5 minutters øvelse?
Foto: Bantersnaps © Unsplash