Sådan begyndte det: London Tube Trapper

Af Marina Aagaard, MFT Underjordisk tunnelmiljø, menneskeskabte huler. Overjordisk stemning og spænding. Jordens bedste - og billigste - motion?

London Underground

London Tube Underground Train Marina Aagaard blog travelDa jeg for længe siden boede et halvt år i London, kørte jeg meget med undergrundsbanen. Det er naturligvis langt mere eksklusivt og behageligt at køre med bil eller taxa, men undergrundsbanen er meget hurtigere og meget mere interessant på sin egen måde. London_Underground_The_Tube_Train_Marina_Aagaard_blog_travelPå dette foto taget en efterårsaften i Camden Town er togvognen tom, men det er et særsyn.

London Tube

I Undergrundsbanen færdes man helt tæt på folk fra næsten alle sociale lag og nationaliteter, i hverdagstøj og festtøj, med arbejdstasker, festtasker eller shoppingposer. I London kaldes undergrundsbanen The London Underground eller The Underground. Kælenavnet er The Tube (røret). London_Underground_The_Tube_Platform_Marina_Aagaard_blog_travelUndergrunden rummer verdens første underjordiske jernbane, åbnet i 1863. Metropolitan er en af de oprindelige linjer. Der er 270 stationer. Enkelte nye, mange gamle. En af de ældre er: Covent Garden Stationen, som blev åbnet d. 11. April 1907. En smuk gammel station med røde glaserede fliser.  Covent Garden er et trendy område med mange design specialbutikker: Eksempelvis Apple Store med en superelegant glastrappe. Apple_Store_stairs_Trappe_London_Marina_Aagaard_blog_TravelDer kom jeg ofte og har besøgt Covent Garden, hver gang jeg har været i London. Også stationen. Her er ingen lange rulletrapper: Man skal med elevator. Eller ...

Til togene - ad trappen

Ret hurtigt fandt jeg ud af, at hvis man i stedet for at vente i kø på elevatoren, løber forbi køen og tager trapperne (gemt i baggrunden), kan man komme hurtigere til toget. Hvorfor? Tid er kostbar; jeg forsøger at komme hurtigst muligt fra A til B. London_Underground_The_Tube_Stairs_Trapper_Marina_Aagaard_blog_travelCovent Garden Stationen har - til glæde for trappefans - en del trin: Aktuelt er der et skilt:
Trappen må kun bruges i NØDSTILFÆLDE Der er 193 trappetrin, svarende til en 15 etagers bygning. De med bagage, klapvogn og hjerteproblemer BRUG VENLIGST ELEVATOREN.
Alle undergrundsstationerne har trapper, nogle mindre og almindelige - og eventuelt rulletrapper - andre fantastiske vindeltrapper med farvede fliser eller slidte, beskidte ståltrin. Uanset stand er de fantastiske og både trapperne og de af og til meget lange tunneler, der forbinder visse linjer med hinanden, giver masser af motion uden at man tænker særligt over det. På en almindelig sightseeing dag med tube-brug, kommer man nemt op på over 15.000 skridt. London_Underground_The_Tube_Stairs_Trapper_Marina_Aagaard_blog_travelCamden Town. Her sætter elevatoren periodisk ud og så er det op eller ned ad de 20 + 93 trin. En forfriskende lille gang trappetræning. Nogle stationer skriver citater, når der ikke er andre servicemeddelelser. Her Archway station Quote of the day:
Life is too important to be taken seriously. Oscar Wilde
Trapper, trapper, trapper og tunneler. Det var her i London Underground, at jeg først fik lysten til at gå på trapper (inde og ude). Dengang ikke for motionens skyld, men for at spare tid og få underjordiske oplevelser: Trapper er arkitektur- og design-ikoner og fører op og ned til noget (spændende). London_Underground_The_Tube_Platform_Mirror_Marina_Aagaard_blog_travelMange steder i undergrunden er der musik, pop, rock, jazz, klassisk: Buskers, gademusikanter, underholder i håb om mønter i hatten eller guitarkassen. Flere af de nye stationer er moderne og næsten minimalistiske og endnu pæne og velholdte ... i modsætning til mange af de ældre, der er mærket af tidens tand; flittig brug. Her under Blackfriars udefra og Bond Street indefra. Jeg anbefaler en tur i undergrunden for at opleve hverdags-London.

London Underground

  • Åbnet 10. januar 1863
  • Antal stationer 270 
  • Antal linjer 11
  • Strækningslængde 402 km spor
  • Dagligt passagertal 3,68 mio. (2017)
  • Årligt passagertal ca. 1,34 milliarder (2016)
  • Verdens 11. travleste metrosystem.
De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Trods sit navn er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller, da store dele af netværket findes i udkanten af London, hvor sporene ligger på overfladen. I øvrigt dækker The Underground begrænset i de sydlige dele af det centrale London; mindre end 10 % af stationerne er beliggende syd for Themsen (Wikipedia).