Ugen der gik 47 2018 London Broadgate
Af Marina Aagaard, MFT
Endnu en ekstraordinært travl november uge med foredrag,
forberedelse og fysisk aktivitet - og en smuttur til London.
Mit ærinde er særligt og jeg er lidt anspændt.
Gå 700-800 meter ned ad gaden til hotel Point A. Checke ind (i lille værelse).
Hotellet er den røde murstensbygning til højre. I baggrunden Broadgate Tower.
Torsdag aften. Det er mørkt, da vi ankommer, så det bliver kun til en kort gåtur kvarteret. Til trods for at det er City, som egentlig burde være forladt om aftenen, så er der forbløffende mange mennesker på gaden og barer og restauranter er fyldt op.
Vi går ned til den ikoniske'cigar-formede skyskraber The Gherkin, 30 ligger på adressen St Mary Axe. En imponerende bygning. Vanskelig at fotografere, fordi den efterhånden er omringet af andre skyskrabere og så høj, at det kræver vidvinkel at få et fornuftigt billede.
Vi spiser på Carluccio's italiensk restaurant rundt om hjørnet. En pastaret hver, jeg får hummer og krabbe lasagne (lidt for fed for min smag) og husets rødvin.
Vi går tidligt i seng og sover godt, selvom der går et stykke tid inden vi falder i søvn. Hotellet ligger over undergrundsbanen.
Vi tager først til Leake Street Tunnel for at fotografere graffiti (mit ønske) og dernæst til det store pariserhjul the London Eye (Henriks ønske) for at fotografere det.
Så tager vi undergrunden til Trafalgar Square, hvor vi drikker te.
Derfra går vi til Covent Garden og ser på butikker der. Årets clou er kæmpestore sølv-julekugler.
Derfra tager vi undergrunden tilbage til hotellet.
Vi spiser på en anden italiensk restaurant rundt om et af de næste hjørner Canto Corvino, jeg får pasta og laks, Henrik lam og kartofler. Vi drikker vand til maden.
Det er egentlig for dårligt at vi spiser italiensk igen, igen.
I kvarteret er der mange restauranter med forskellige specialiteter, vietnamesisk, indisk, mexikansk, alt sammen godt. Men de italienske restauranter så bare mere hyggelige ud ...
Der 877 trin, 35 etager.
Man kan tage turen 1 gang (for eliten og mange motionister).
Man kan også tage turen 3 gange (1/4 mile for trappefans) eller 12 gange (1 mile) for maratonfans.
Jeg står tidligt op. Spiser morgenmad ved 7-tiden. Gør klar ved 11-tiden.
Løber ind på og opad den hvide bagtrappe i stål-og-glas-tårnet cirka 13.10.
Det er hårdere end forventet, men en oplevelse; at mærke kroppens yderste grænse.
Min tid er 23:49 (7:13, 8:13, 8:22). Over 100 trin i minuttet, o.k.
Ikke super, men heller ikke dårligt og nok til en 7. plads blandt 30 kvinder.
Jeg er godt tilfreds. 14:45 er jeg færdig for i dag og omklædt.
Jeg er hurtigt frisk og klar igen, så vi tager umiddelbart efter en tur til Camden Lock Market.
Det er et spændende sted ved en gammel sluse ved en af kanalerne.
Jeg har været der mange gange før, så det er egentlig mest for Henrik's skyld. Han er dog uimponeret.
Selvom Camden Lock er fyldt af turister er der også mange lokale "typer", specielle butikker og flotte graffitimalerier.
Vi tager undergrundsbanen retur til hotellet. Vi klæder hurtigt om og går et par gader hen til ... ikke den italienske, men den franske restaurant Galvin La Chapelle, som ligger i et stor gammel, kapel-bygning.
Vi nyder (fejrer et veloverstået trappeløb) en velsmagende tre-retters middag. Jeg får laksetatar og linguine med trøffel og tarte tatin med is. Til menuen et par glas hvidvin og et par glas rødvin.
Efter kirkegården et besøg i domkirken St. Pauls Cathedral.
Her er man blevet træt af turister: Det er stadigvæk gratis at komme til gudstjeneste (!), men
fotografering er forbudt (man skal igennem security tjek) og det koster 18 pund at komme ind hverdage.
Vi spiser en let frokost overfor kirken. Henholdsvis krabbemousse og steak tatar.
Derfra går vi en tur i området og fotograferer bygninger.
Så tager vi undergrunden til Hyde Park, hvor vi først drikker varm kakao.
Dernæst følger vi efter store folkemængder længere ind i parken.
Jeg forestillede mig egentlig noget elegant, hvidt og blidt med engleagtig julestemning.
De forventninger blev skuffede, men jeg (og Henrik) var muligvis alene om skuffelsen.
Der var masser af farvestrålende lys - flot i mørket - og som på et tysk julemarked masser af boder med glühwein - her mulled wine - og øl samt alle former for fastfood og slik. Men desuden var der især forlystelser som på et marked, karruseller, rutschebaner, radiobiler, skydetelte med mere. Kaotisk, kitschet og larmende.
Et paradis for børn og unge - og voksne, som er forberedt på stilen (jeg kan godt lide forlystelser, men forbinder selv julemarkeder med juleaktiviteter, hygge og relativ ro).
Det mest jule-agtige var efter min mening skøjtebanen som var rimeligt stor og fin og med løbende servicering af en ismaskine. Winter Wonderland er gratis at komme ind i, men forlystelserne koster et antal poletter (tokens). Der er åbent fra 10 am formiddag til 10 pm aften i november og december.
Efter en kort (foto) runde gik vi ud af parken, mens der strømmede hundredevis af mennesker den modsatte vej.
Vi gik en tur op af indkøbsgaden Oxford Street og så på vinduesudstillinger. Også i varehuset Selfridges (kendt fra serien af samme navn), der havde en meget innovativ juleudstilling med et rocktema.
Som det ses forsøger jeg at tage opstilling ligesom den ZZ-top lignende julemand
... det lykkes ikke helt; det er langt fra instragrammable.
Inden for lokker en sælger; Gucci 'træningsskoene' til 1000 GBP er et kup.
Kæderne med similisten kan fjernes, så de bliver mere casual. Måske, det er ingen letvægtssko.
Derefter tager vi til hotellet og går tidligt i seng efter en intensiv London-tur.
I morgen tidlig går turen tilbage til Aarhus.
Mandag
Tidlig morgen styrketræning og dernæst foredrags-forberedelse. Sen eftermiddag - kørte lidt stærkt - ind til byen: Løb på trapper.Tirsdag
Til Ballerup. Sundhedsforedrag for stor international virksomhed; med en meget aktiv og entusiastisk motionsafdeling. Supergod stemning.Onsdag
Som vanligt fast hold-undervisning og firmatræning - og egen Power Mill træning, 3186 trin. En halv times blandet styrketræning.Torsdag
Torsdag formiddag: Skrive, løse småopgaver. Pakke kuffert. Torsdag over middag til Tirstrup Lufthavn (lige "nede ad gaden"). Sammen med Henrik ombord på flyet. Torsdag eftermiddag: Lande i Stansted Lufthavn. Tage toget Stansted Express, 47 minutter, ind til Liverpool Street Station.Gå 700-800 meter ned ad gaden til hotel Point A. Checke ind (i lille værelse).
Hotellet er den røde murstensbygning til højre. I baggrunden Broadgate Tower.
Torsdag aften. Det er mørkt, da vi ankommer, så det bliver kun til en kort gåtur kvarteret. Til trods for at det er City, som egentlig burde være forladt om aftenen, så er der forbløffende mange mennesker på gaden og barer og restauranter er fyldt op.
Vi går ned til den ikoniske'cigar-formede skyskraber The Gherkin, 30 ligger på adressen St Mary Axe. En imponerende bygning. Vanskelig at fotografere, fordi den efterhånden er omringet af andre skyskrabere og så høj, at det kræver vidvinkel at få et fornuftigt billede.
Vi spiser på Carluccio's italiensk restaurant rundt om hjørnet. En pastaret hver, jeg får hummer og krabbe lasagne (lidt for fed for min smag) og husets rødvin.
Vi går tidligt i seng og sover godt, selvom der går et stykke tid inden vi falder i søvn. Hotellet ligger over undergrundsbanen.
Fredag
Det er længe siden sidst, så vi tager på en smule sightseeing. Jeg vil ikke anstrenge mig for meget og tager rulletrapper og går så lidt som muligt.Vi tager først til Leake Street Tunnel for at fotografere graffiti (mit ønske) og dernæst til det store pariserhjul the London Eye (Henriks ønske) for at fotografere det.
Så tager vi undergrunden til Trafalgar Square, hvor vi drikker te.
Derfra går vi til Covent Garden og ser på butikker der. Årets clou er kæmpestore sølv-julekugler.
Derfra tager vi undergrunden tilbage til hotellet.
Vi spiser på en anden italiensk restaurant rundt om et af de næste hjørner Canto Corvino, jeg får pasta og laks, Henrik lam og kartofler. Vi drikker vand til maden.
Det er egentlig for dårligt at vi spiser italiensk igen, igen.
I kvarteret er der mange restauranter med forskellige specialiteter, vietnamesisk, indisk, mexikansk, alt sammen godt. Men de italienske restauranter så bare mere hyggelige ud ...
Lørdag
Det er løbsdag. Grunden til London turen. The Broadgate Tower Run Up 2018. Et elite trappeløb, der også er åbent for motionister. Jeg deltager; det var i London Underground, at jeg fik lysten til at gå på trapper.Der 877 trin, 35 etager.
Man kan tage turen 1 gang (for eliten og mange motionister).
Man kan også tage turen 3 gange (1/4 mile for trappefans) eller 12 gange (1 mile) for maratonfans.
Jeg står tidligt op. Spiser morgenmad ved 7-tiden. Gør klar ved 11-tiden.
Løber ind på og opad den hvide bagtrappe i stål-og-glas-tårnet cirka 13.10.
Det er hårdere end forventet, men en oplevelse; at mærke kroppens yderste grænse.
Min tid er 23:49 (7:13, 8:13, 8:22). Over 100 trin i minuttet, o.k.
Ikke super, men heller ikke dårligt og nok til en 7. plads blandt 30 kvinder.
Jeg er godt tilfreds. 14:45 er jeg færdig for i dag og omklædt.
Jeg er hurtigt frisk og klar igen, så vi tager umiddelbart efter en tur til Camden Lock Market.
Det er et spændende sted ved en gammel sluse ved en af kanalerne.
Jeg har været der mange gange før, så det er egentlig mest for Henrik's skyld. Han er dog uimponeret.
Selvom Camden Lock er fyldt af turister er der også mange lokale "typer", specielle butikker og flotte graffitimalerier.
Vi tager undergrundsbanen retur til hotellet. Vi klæder hurtigt om og går et par gader hen til ... ikke den italienske, men den franske restaurant Galvin La Chapelle, som ligger i et stor gammel, kapel-bygning.
Vi nyder (fejrer et veloverstået trappeløb) en velsmagende tre-retters middag. Jeg får laksetatar og linguine med trøffel og tarte tatin med is. Til menuen et par glas hvidvin og et par glas rødvin.
Søndag
Vi tager på kirkegården fra morgenstunden. Jeg har intet særligt ønske om at komme på en kirkegård. Selvom der er roligt og stemningsfyldt, bliver man ikke i feststemning. Denne kirkegård er dog noget ganske særligt og selvom jeg har været i London over 12 gange, er det første gang jeg besøger den: Highgate Cemetary er en af de syv store kirkegårde i London, "Magnificent Seven". Store dele af den er tilgroet og forfalden; den er skummel. Stedet har status som historisk park og er kendt for at mange berømtheder er begravet her blandt 170.000 andre i 53.000 grave. En af de mest kendte er Karl Marx. Men der er også forfattere, komponister, statsmænd og andre. I 2016 blev sangeren George Michael begravet her. Han ligger dog et aflukket sted, hvor offentligheden ikke har adgang. Kun venner kan via familien komme til at besøge hans gravsted. Det ligger i øvrigt i den østlige, oprindelige del af den meget store kirkegård, som er delt af vejen Swain's Lane i midten. Det koster 18 pund at besøge den østlige del og der er kun adgang sammen med en guide. Den vestlige del, hvor Karl Marx ligger, kan man besøge på egen hånd for 4 pund. Efter kirkegården et besøg i domkirken St. Pauls Cathedral.
Her er man blevet træt af turister: Det er stadigvæk gratis at komme til gudstjeneste (!), men
fotografering er forbudt (man skal igennem security tjek) og det koster 18 pund at komme ind hverdage.
Vi spiser en let frokost overfor kirken. Henholdsvis krabbemousse og steak tatar.
Derfra går vi en tur i området og fotograferer bygninger.
Så tager vi undergrunden til Hyde Park, hvor vi først drikker varm kakao.
Dernæst følger vi efter store folkemængder længere ind i parken.
Winter Wonderland Hyde Park
Vi fik et tip af en bekendt, som vi mødte i lufthavnen: Winter Wonderland er et stort og populært julemarked, som tiltrækker store og små fra nær og fjern. Så det ville vi da lige se, da vi nu er i nærheden.Jeg forestillede mig egentlig noget elegant, hvidt og blidt med engleagtig julestemning.
De forventninger blev skuffede, men jeg (og Henrik) var muligvis alene om skuffelsen.
Der var masser af farvestrålende lys - flot i mørket - og som på et tysk julemarked masser af boder med glühwein - her mulled wine - og øl samt alle former for fastfood og slik. Men desuden var der især forlystelser som på et marked, karruseller, rutschebaner, radiobiler, skydetelte med mere. Kaotisk, kitschet og larmende.
Et paradis for børn og unge - og voksne, som er forberedt på stilen (jeg kan godt lide forlystelser, men forbinder selv julemarkeder med juleaktiviteter, hygge og relativ ro).
Det mest jule-agtige var efter min mening skøjtebanen som var rimeligt stor og fin og med løbende servicering af en ismaskine. Winter Wonderland er gratis at komme ind i, men forlystelserne koster et antal poletter (tokens). Der er åbent fra 10 am formiddag til 10 pm aften i november og december.
Efter en kort (foto) runde gik vi ud af parken, mens der strømmede hundredevis af mennesker den modsatte vej.
Vi gik en tur op af indkøbsgaden Oxford Street og så på vinduesudstillinger. Også i varehuset Selfridges (kendt fra serien af samme navn), der havde en meget innovativ juleudstilling med et rocktema.
Som det ses forsøger jeg at tage opstilling ligesom den ZZ-top lignende julemand
... det lykkes ikke helt; det er langt fra instragrammable.
Inden for lokker en sælger; Gucci 'træningsskoene' til 1000 GBP er et kup.
Kæderne med similisten kan fjernes, så de bliver mere casual. Måske, det er ingen letvægtssko.
Italiensk igen, igen
Efter denne juletur tager vi undergrunden (fra den nyere Bond Street station) til hotellet. Utroligt anti-madblogger-agtigt og tamt valg (men nemt og godt): Vi tager igen til den italienske restaurant Garluccio's, som ligger lige rundt om hjørnet. Jeg spiser suppe med bønner og pasta og derefter ravioli med spinat. Dertil rødvin. Meget mættende, så desserten bliver droppet.Derefter tager vi til hotellet og går tidligt i seng efter en intensiv London-tur.
I morgen tidlig går turen tilbage til Aarhus.