Krop og ånd? Gør sundhed dig stupid?!

Af Marina Aagaard, MFT Dyrker du sundhed eller fitness? Er du dum? At sætte ting på spidsen, kan få os til at åbne øjnene. Men ... I avisen i går, 6.11.18, var overskriften over en boganmeldelse i JP:

Det er blevet socialt ubehageligt ikke at være fit?

Overlæge, professor og sundhedsekspert Bente Klarlund Pedersen har sammen med sognepræst Mikkel Wold udgivet en ny bog: Krop og ånd og meningen med livet.  I indledningen beskrives den som en
"bog, hvori de bl.a. angriber tidens dyrkelse af sundhed, som i yderste konsekvens kan gøre os direkte stupide."
Hårde ord. Er det sandt?

Gør sundhed dig stupid?

Ja og nej. Gør sundhed dig stupid debat Ja? Der bliver snakket en del om kost og motion; ikke bare i træningssammenhænge, men også når man mødes privat.  Det står måske i vejen for andre mere filosofiske emner. Man kan selvfølgelig også finde eksempler på træningsafhængighed og sundhedsfanatisme. Det er ikke sundt, men er heldigvis relativt begrænset; de fleste har en moderat tilgang. I bogen bruger de et eksempel med en idrætspsykolog, som "fortæller, hvordan sport i en periode af hans liv var den eneste måde, hvorpå han følte, at han var noget værd". Men. Som jeg læser det, handler eksemplet og lignende vel om psykiske problemer og ikke specielt om dyrkelse af 'sundhed'? Nej? Jeg ved det ikke, men antager at: Hvis man i forvejen ikke dyrker det åndelige i udpræget grad, er det måske ikke et tab, hvis man så i stedet dyrker 'sundhed'. Og er man stupid (dum, afstumpet ifølge Den Store Danske), hvis man dyrker sundhed i stedet for det 'åndelige'? Mange i min omgangskreds er ret sundhedsbevidste - og samtidig i høj grad afbalancerede, nysgerrige og reflekterende 'hele mennesker' - altså langt fra stupide. Jeg ser ingen tegn på at stor sundhedsinteresse eller fordybelse er lig med dumhed. Det er godt, at der gradvist kommer mere fokus på sundhed i medierne (selvom format og indhold tit kan forbedres) - der er stadig langt mindre fokus på det end på kulturelle og åndelige emner.

Sund eller lykkelig?!

For ikke så længe siden skrev en filosof en bog Forbandede sunddom med lignende betragtninger: Et sundt liv er ikke et lykkeligt liv. Prøv dog at slappe lidt af. Morten Ebbe Juul Nielsen Mens jeg kan se, at der kan være en fare i overdreven sundhedsdyrkelse, synes jeg at ovenstående postulat er helt i skoven. Også fordi: At slappe af' er en del af sundhed. Alternativet, u-sund, at man ikke passer (lidt) på sig selv, er værre. Lykken har sværere betingelser, hvis man plages af dårligdom og stress. Som danskernes sundhed og form ser ud aktuelt, synes jeg, at det er værre ikke at dyrke sundhed end det modsatte. Wellness, sundhed og velvære drejer sig om at have det godt:
  • Fysisk
  • Mentalt
  • Socialt
  • Emotionelt
  • Åndeligt (spirituelt)
Selvfølgelig skal man ikke dyrke sundhed på bekostning af alt andet. Det burde næsten give sig selv ... Eller hvad?