Tour de velsmag i Nordisk Spisehus

Af Marina Aagaard, MFT En gastronomisk udflugt? "En smagfuld rejse" i Aarhus midtby? Champagne og snacks. Otte retter med vinmenu. Kaffe/te og sødt. Det lyder fantastisk, desværre er tiden ikke til en længere tour i dag. Fredrag er en god dag. Vi vil fejre den. Sent, kl. 18, bestiller vi bord og overraskes:

Nordisk Spisehus

Der er - helt uventet - plads til os klokken 19:30 i Nordisk Spisehus, Aarhus. Heldigt, så får vi mad skabt af køkkencheferne Jacob Freitag (tidl. souschef, Malling & Schmidt) og Kasper Pelle Christensen (bl.a. tidl. køkkenchef på Molskroen - vores lokale kro!). Vi sætter af sted fra Djursland-egnen sydpå mod city. Sen spisning er ikke lige sagen, men man kan vel gøre en undtagelse. Vi lander i M.P. Bruunsgade og bliver straks budt velkommen og vist til rette af restaurantens sommelier Søren Appel Hansen, som både er uddannet kok, Årets Tjener 2009 og altså også entusiastisk vinekspert. Restaurantchef Rasmus Tramm Bertelsen er ligeledes hurtig med velkomst og servering af fire bittesmå hapser (senere præsenterer han aftenens retter). Jeg bliver med et smil informeret om, at de små bidder er nogen alle i restauranten får før maden, da jeg - lidt for utålmodigt - efterlyser spisekortet. I'm not amuse'd. Amuse-bouche, en (gratis) lille for-fornøjelse for munden, som en køkkenchef kan finde på at glæde gæsterne med: Den står i modsætning til hors d'oeuvres (appetizers) ikke på kortet.

Menu

Restauranten bruger det smarte koncept med en fast menu, hvor man kan vælge mellem 3, 5 og 7 (eller 8+) retter - og ost med sødt og sprødt kan tilkøbes: 3 retter (499): Pigvar, oksesteg og marsala. 5 retter (699): Kulmule, pigvar, kalvetatar, oksesteg og marsala. 7 retter (849): Caviar, kulmule, kylling, pigvar, kalvetatar, oksesteg og marsala. Henrik studerer vinkortet tavst og længe, men beslutter sig alligevel for vinmenu. Jeg er chauffør; bestiller dansk vand, eller rettere international vand, og et glas hvidvin. Jeg dufter dog til alle vinene, som Henrik anerkendende nyder. Det er for sent til det helt store, faktisk også tre retter, men vi vælger alligevel fem ... Før maden kommer restaurantens eget mørke, bløde, sprøde velsmagende brød. Dertil smør rørt med hyben; lyder ret eksperimentelt, men smager lækkert.

1.Ret

Kulmule, små stykker fast, hvid fisk, med yuzu en trendy asiatisk citrusfrugt. Dertil fint snittet fennikel. Lille, men spændende servering med syrligt strejf. En ualmindeligt god start på vores festmåltid. 2017, Riesling, Kabinett, Fass 3, Julien Haart, Mosel, Tyskland

2. Ret

Pighvar. Mere fisk, frisk og fast, med basilikum. Den mere end lever op til 1. ret. Vanen tro bliver 'suppen af pureret skaldyr', hummerbisquen, ved bordet forsigtigt hældt op i den dybe tallerken med fisken. Jeg er jo jysk og bruger kun ros i yderste nødstilfælde: Men jeg må bryde sammen og tilstå: Det er den bedste hummerbisque, jeg indtil videre har smagt - og jeg har smagt mange ... Smag af hummer, ikke havvand, og en smule sødme, mmmmmhhh. 2015, Chardonnay, Adelsheim Vineyard, Willamette Valley, Oregon, USA

3. Ret

Kalvetatar. Hakket råt kød, kan det være godt. Ja? det kan det godt. Det her er endda i særklasse. Med tomat og peberrod. Tataren festligt skjult, gemt i en grøn "græsbold". Fedt design. 2014, Plan del Ciampolo, Montevertine, Toscana, Italien

4. Ret

Oksesteg med trøffel. I loooove it (altså trøffel). Jeg er ikke veganer, langt fra, alligevel synes jeg for det meste, at retter med oksekød er lidt uinteressante og næsten unødvendige (ud over sundheds- og miljøproblemet; øget inflammation og CO2 belastning). Men igen bliver jeg positivt overrasket. Kødet er virkelig lækkert, blødt som smør (uden fedt eller overflødigt fedtstof) og delikat. Dertil 'spinat'; en tynd stribe grøn dekorationssauce. Ved siden af en lille gryde med svampe i sauce, lidt fed for mig, men fin. 2010, Chateau Bernateau, Saint Emilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig Duften får mig til at smage en lillebitte mundfuld af rødvinen. Den er en fryd for ganen. Jeg er ingen stor fan af franske vine, ikke engang de fine (undtagen 'seniorerne'). Men denne vin har man lyst til at smage mere af ...

5. Ret

Marsala creme med kaffe. Desserten er dækket med fine, lyse flager, verdens måske tyndeste marengs? Ved bordet kværner chefen timut, nepalesisk peber, henover. Pikant. 2015, PX, Casa del Inca, Equipo Navazos, Montilla, Spanien Dessertvinen er meget speciel. En mørk, sirupsagtig sherry. Super sød, men man har lyst til at smage den igen. Annoncerne lover, at man  får fornøjelsen af at opleve det bedste fra den internationale gourmetscene i Nordisk Spisehus i Aarhus. Det er altid farligt at love meget, men her bliver løfterne holdt. Maden og vinene er en nydelse for øjne, næse og mund - og følesans. Efter min mening havde måltidet fra start til slut top tekstur (mundfølelse) og spændende smagsoplevelser; eksperimenterende uden at være ekstremt. En meget opmærksom, professionel afvikling, hverken for korte eller for lange pauser. Afslappet atmosfære med timet og tilrettelagt servering og præsentation med entusiasme og vid. En totaloplevelse, hvor forventningerne blev mere end indfriet. Man har lyst til at komme igen.