Top 10 Mallorca sightseeing: Favorit ferieø

Af Marina Aagaard, MFT 714 fly lander dagligt i Palma de Mallorca; 29 millioner passagerer om året. Heraf 13 millioner turister til øen med noget for enhver smag. Også min. Mange Mallorca-rejsende tiltrækkes af sikker sol og varme - Middelhavsklima med 300 solskinsdage om året - og de underskønne strande. Men er det nok? Selv skulle jeg, fuld af kedeligt-turisthelvede-fordomme, presses til at besøge øen første gang. Det tog kun et besøg, så var jeg Mallorca-fan: Den fantastiske natur og adgangen til alle slags oplevelser på et overskueligt område afgjorde sagen. Foto Henrik Elstrup: Solopgangs-løbetur, Sa Coma. Top 10 Mallorca sightseeing Sa Coma Morning Run Marina Aagaard blog travel rejse

Top 10 Mallorca sightseeing

Her er en ikke-prioriteret liste over 10 ting, der gør Mallorca til noget særligt; først de åbenlyse, dernæst de specielle:

# 1 Vand

Havet omkring øen er i særklasse: Krystalklart havvand over sand og koralrev. Vand i alle blå og azurblå nuancer, instagrammere elsker det. Vandet slikker opad klipper og strande i de utallige små calaer, bugter, som snydt ud af rejsebureauers eksotiske reklamer. Foto: Arta og Canyamel på østkyst. Arta_Canyamel_Mallorca_Marina_Aagaard_Blog_Travel

# 2 Vandaktiviteter

Havet kan naturligvis nydes på afstand, men ophold på, i og under vandet er rendyrket wellness. At svømme i havvand er altid en klasse oplevelse for alle sanser. Den særlige fordel på Mallorca er det klare vand og udsigten til klipper, huler og anderledes landskaber. Boat_Trip_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travelBådture langs kysten giver helt særlige kig til landskabet. Glasbundsbåd-ture? Man ser ikke særlig meget på grund af skum omkring ruder. Dykning. Begyndere kan lære det og øvede boltre sig i dybet. Dykkercentre eksempelvis: Skualo i Portocolom og Porto Cristo, Tramuntana Diving i Port de Pollenca og Mar Balear i Port Adriano. Kajak roning. Man kan leje kajakker på timebasis eller tilmelde sig tur-hold mange steder på øen. Kitesurfing. Begyndere har mulighed for at lære det og øvede har rige udfoldelsesmuligheder.  En af de bedste kitesurfing skoler er Pura Vida i Alcudia (Lifestyle). Sejlads. Man kan lære at sejle og tage certificat på en af øens mange skoler eksempelvis: The National Sailing School i Port Calanova i nærheden af Palma eller Sail & Surf i Port de Pollenca. Er penge ikke et problem, så er der mulighed for at chartre en yacht eller sejlbåd med eller uden personale. Snorkling. Mallorca byder på fantastiske eventyr under havets overflade. Man kan leje eller købe udstyr mange steder. Vil man snorkle på egen hånd er Cala s'Almunia, Cala Mondrago og Cala Sant Vicenc anbefalede steder. SUP, Stand Up Paddling. Tilbydes mange steder på øen. Der er SUP Centre, hvor man kan leje udstyr eller tilmelde sig undervisning. De bedste tidspunkter er tidlig morgen eller sen aften, hvor havet er mere roligt. Surfing. Mallorca er ikke et surferparadis, men der er alligevel surf muligheder i Cala Mesquida, Colonia de Sant Pere og Son Serra de Marina. Med de rette vejrforhold kan man også sufe ved Santa Ponca, Can Pastilla og Ciudad Jardin (Lifestyle). Ud over vind- og vanddrevne aktiviteter er der også mulighed for para-sailing, vandskiløb, wakeboarding (som vandski på et bræt), jetski sejlads og flyboarding (et bræt med vandslange, vandtryk kan skyde flyboarderen 15 m op i luft og 2,5 m ned i vand). Parasailing_Chute_Sa_Coma_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travel

# 3 Strande

Der er over 500 km kystlinje og over 200 strande, der byder på ekstraordinær wellness: Silkeblødt, fint sand, kridhvidt eller i lyse sandfarver. Fantastisk at gå i med bare fødder, både på stranden og i vandet; en oplevelse, man sætter pris på, når man hjemmefra er vant til strande med sten og skaller. Der er både strande med masser af liv, parasoller, massagetelte, barer og restauranter - og så er der helt uforstyrrede paradis pletter mange steder. Enkelte steder er 'stranden' en klippegrund, hvorfra man dykker i vandet fra klippen eller via en stige. Sa_Coma_Beach_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travel Top 25 strande (Lifestyle) Disse strande er meget forskellige, store og små, med eller uden faciliteter. Tjek dem eventuelt på nettet før du tager afsted.
  1. Formentor
  2. Cala Sant Vicenc
  3. Playa de Port de Pollenca
  4. Playa de Alcudia (foto her over)
  5. Playa de Muro
  6. Can Picafort
  7. Son Serra de Marina
  8. Cala na Clara
  9. Cala Torta
  10. Cala Mesquida
  11. Cala Agulla
  12. Cala Romantica
  13. Cala Varques
  14. Cala Mondago og Playa S'Amarador
  15. Cala Llombards (foto her under)
  16. Calo des Moro
  17. Es Trenc
  18. Playa de Palma
  19. Ses Illetes
  20. Cala Cap Falco
  21. Portals Vells
  22. Camp de Mar
  23. Port de Soller
  24. Cala Tuent
  25. Sa Calobra
Llombard_Beach_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travel

# 4 Huler

Øen er fuld af huler, der er skabt af kalksten og formet af vand igennem millioner af år. En rejse under jorden i et Jules Verne Rejsen-til-Jordens-indre-agtigt univers er en enestående naturoplevelse. Hulerne er must-see attraktioner. Selv er jeg vildt fascineret af huler og rejser gerne efter dem. Nogle af Mallorca's største og bedste huler er:
  1. Cuevas Arta, Arta, Capdepera (foto)
  2. Cuevas del Drach, Porto Cristo
  3. Cuevas dels Hams, Porto Cristo
  4. Cuevas de campanet, Inca  
  5. Avenc de Son Pou, Santa Maria del Cami (lukket p.t., 2018t)
Det eneste minus er, at de største huler belyses med farvet lys og lysshow. Det er unaturligt og helt unødvendigt, fordi hulerne med deres stalaktitter og stalagmitter i sig selv er så fantastiske. De fleste huler er i øvrigt ret let tilgængelige, men ikke egnede for gangbesværede eller barnevogne.

# 5 Bjerge

Dramatiske klipper er en fryd for øjet til lands og til vands - og der er rigeligt med klipper og bjerglandskab på Mallorca. Bjergkæden Serra de Tramuntana er et UNESCO World Heritage naturområde og et paradis for vandrere, cyklister og naturelskere. Jeg har været der, hver gang jeg har været på Mallorca. Kør (gå) selv, men skaf en lokalkendt rutineret guide til specialture og klatring. Serra_de_Tramuntana_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_TravelSerra_Tramuntana_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travelSerra_Tramuntana_road_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travel

# 6 Mad og vin

Mad og måltider? Fakta: Det er en væsentlig del af rejseoplevelser og ferieminder. På mange Mallorca restauranter er maden skøn. Foodies kan vælge mellem 12 Michelin-restauranter og adskillige andre udmærkede spisesteder. Maden kan altså være superb,  men jeg har også smagt trist, overolieret, underkrydret lokal cucina, og ordinære, smagsløse turistfælde-menuer. Mallorcinske vine, både hvide og røde, fås i fyldige, liflige varianter. Faktisk, uanset vinens smag, forbedrer det totaloplevelsen, når man nyder de lokale produkter. Eminent mad, lækker frokostmenu, vin (Quibia), service og udsigt på Port Petit, Cala d'Or Marina. Derunder en udsøgt laksetatar "på dåse" indtaget på La Scala, dejlig restaurant med top betjening, også i Cala d'Or Marina. Port_Petit_Cala_d_Or_Marina_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travelLa_Scala_Salmon_Salad_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travel

# 7 Byer og arkitektur

De små landsbyer har idylliske stenhuse med imponerende læmure og haver med en overflod af kaktus, palmer og blomsterranker. I byer, forstæder og ferieområder er der en blanding af gammel og ny arkitektur i sten, mursten og beton med enten rå eller hvidkalkede facader. Cala_Figuera_Decor_Chair_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travelHouse_flowers_Mallorca_Marina_Aagaard_blog_travelHusene kommer i alle størrelser fra små til kæmpestore, for hr. og fru Mallorca, tyske milliardærer og amerikanske filmstjerner samt turister fra især Europa. Ruiner, klostre, slotte og kirker er seværdige udefra såvel som indefra. Den største attraktion er den store domkirke, Catedral de Mallorca, kaldet La Seu, i Palma. Det koster under 10 EUR at besøge kirken og museet. Palma_Mallorca_Cathedral_Marina_Aagaard_blog_travelKlosterkirken i Lluc; glitrende lysekroner, gyldne farver og Ave Maria i kuplen.

# 8 Shopping

Mallorca er kendt for ... Mallorca perler (Majorica fabrikker og outlets i Manacor) og lædervarer (fabrikker og outlets i Inca). Desuden er der - som på fastlandet - fantastiske sko, tøj og hatte og tasker i alle prisklasser. Selvom logi, restaurantbesøg og luksusvarer kan være dyre på Mallorca, kan man i Palma finde mange fine ting til lavpris. Da jeg, der ellers ikke er særligt shoppende, besøgte øen første gang, måtte jeg købe en ekstra kuffert til alle de nyerhvervede sko og tilhørende tasker! Der er markeder alle ugens dage i forskellige byer, med forskellige temaer og forskellige kvaliteter. Bed om en oversigt på det lokale turistkontor.

# 9 Kunst og design

Man kan finde spændende designer-ting til hjemmet (men meget er for stort til at slæbe med i flyet). Byer og landsbyer har store forretninger eller små butikker med lokal unika kunst fx keramik og smykker. Der er også 'arty' effekter af enhver art i butikker og på markeder. Vil man se noget særligt er der museer og gallerier. I Palma er der Juan Miro museum og i Andratx finder man CCA, et dansk drevet museum med moderne, speciel og seværdig billedkunst og skulpturer (foto: CCA, Andratx). CCA_Andratx_Mallorca_Marina_Aagaard_blog

# 10 Natteliv

I love the nightlife (selvom jeg ikke selv dyrker det så meget p.t.). Mallorca har et pulserende natteliv fra omkring 22-tiden til 5-tiden. Diskoteker, jazzklubber, barer og events med dj's med lounge, house og dance i mange stilarter. Klubberne findes især i Palma, men de fleste større byer,  turistområder samt havnene har barer med dj musik natten lang. Er man ivrig efter mere, kan man flyve en smuttur til Ibiza og opleve verdens bedste dj's på verdens største klubber som Ushuaia, Pacha, Privilege, Amnesia og Eden. Fly t/r 800-1500 DKK. Indgangsbillet 50-80 EUR. Læs mere: See Mallorca