Vild øjenåbner: Dollar Street "rejse"

Af Marina Aagaard, MFT Tag på en vild øjenåbner rejse fra din lænestol. Se noget uventet. Besøg sitet Dollar Street og lær mere om verden, dig selv og andre. Er du dansk? Så hører du til blandt den rigeste milliard i verden. Du ejer mere end de fleste. Men hvem er de fleste, de "andre"? I nyhederne virker folk fra andre kulturer mere fremmede end de er. I virkeligheden er personer fra de forskellige lande og verdensdele meget ens. Meget mere ens end du (og jeg) for det meste tror.

Dollar Street

I går opdagede jeg Dollar Street, der giver et unikt og omfattende indblik i en helt anden verden end den man ser i nyhederne. Den side anbefaler jeg alle at besøge. Billederne fra siden kan ændre måden, man tænker på. Colombia_Bogota_Mural_Travel_Marina_Aagaard_blog Forskerne bag Dollar Street besøgte 264 familier i 50 lande og samlede 30.000 fotos. Fotografierne viser hjem, mennesker, huse, indbo og drømme inddelt i fire grupper. Det interessante og nytænkende er, at inddelingen ikke er efter land eller religion. Inddelingen er efter indkomstniveauer, 1, 2, 3, 4, fra venstre til højre. Ser man på levevis ud fra indkomst er der næsten ingen forskel fra land til land. Lande som kaldes udviklingslande har indbyggere på alle niveauer, også det rigeste niveau 4. Indbo som eksempelvis en seng ser næsten fuldstændig ens ud i alle lande, når man ser på senge hos personer på indkomstniveau 4 i det pågældende land. Ud over portrætterne på forsiden, kan du klikke rundt på sitet og se:

Relateret

  • Hjem
  • Familie snapshots
  • Mest elskede ejendele - Hvad er din mest elskede ejendel? Skriv gerne (link) i kommentarfelt.
  • Ting, jeg drømmer om at eje - Spoiler: på niveau 4 handler det om rejser, biler, både og villaer ...
  • Den næste store ting jeg drømmer om at købe

Populært

  • Senge
  • Gulve
  • Hænder
  • Kæledyr
  • Tænder
  • Toiletter
  • Legetøj

Alle emner

  • Landbrug
  • Alkoholiske drikke
  • Lænestole
  • Baggårde
  • Badeværelser
  • Badeværelsesdøre
  • Senge
  • Børnesenge
  • Soveværelser
  • Cykler
Tag på en spændende, overraskende, lærerig "rejse". Besøg: Dollar Street
Foto: Bogota (verdens farligste by, 2017), Colombia. En by og et land med ekstremer. Juli, 2017.