Nordic Race Hasle Bakker: Forhindringsløb optur!

Nedtur? Optur? Jeg er på en mission. Også for din skyld. Nu skal vi have afklaret om det er sandt. Er forhindringsløb "for alle"? PR tekster siger ja. Event fotos siger nej.

Nordic Race Hasle Bakker

I Danmark afholdes der efterhånden en del forhindringsløb og mindst 3-5 store i Aarhus, København, Aalborg, Odense og Esbjerg. Et meget populært et af slagsen foregår i Hasle Bakker i udkanten af Aarhus tæt ved Gellerupparken. År for år er der kommet flere deltagere til, mindst 3000 deltagere og et støt stigende antal tilskuere. I 2018 foregik (mit) løb sådan ...

På pladsen

Området er fyldt med biler her og der og alle vegne og der er et hav af mennesker; 3487 deltagere i løbet af dagen og desuden tilskuere. Lige nu skinner solen periodisk og der er nærmest sommerferiestemning. Løbet er allerede i gang og på turen fra p-pladsen høres høje råb, larm og høj musik. Det kribler i maven. Jeg fyldes af en blanding af spænding og frygt.

10:00 Indgang

Jeg går ind ad indgangsportalen. Dødningehoveder i maxi størrelse. Awesome. Allerede inden Damian Hirst gjorde kranier til kult kunst og kranier blev fashion på alt fra kitsch til couture, har jeg ment, at kranier ser cool ud, især på sort baggrund, sørøver style; underligt eftersom jeg foretrækker livet med hud og hår. På pladsen er det første man ser timer-tårnet og et Red Bull telt! Så ved man hvad det handler om! Et eller andet med noget ekstremt. I baggrunden er der et højt stillads, hvor folk klatrer ... men det er i baggrunden. Der er virkeligt mange mennesker på pladsen, så jeg kan ikke finde mit team fra min by. Via mobilen får vi kontakt og mødes ved Red Bull teltet. Vi er fem i alt. To som har prøvet det før. To som ikke har prøvet, men som er superløbere. Og så undertegnede. Aktuelt ikke i fin form. Jeg er i tvivl om jeg kan klarer cuttet og giver dem lov til at efterlade mig, hvis jeg bliver for stor en belastning. På grund af en dårlig skulder, et dårligt knæ og delvist af samme årsag manglende fortræning, er jeg mest med for at orientere mig: Opleve OCR live og bevise at det absolut ikke er for alle; forventer selv at skulle klare mig igennem med strafrunder det meste af løbet.

Solskin og super stemning

Solskin og højt humør, mens vi går rundt og ser nærmere på startområdet og de andre startende. Et stort skilt fortæller, at deltageralder er 7-72 år; middelalder er 29; middelaldrende kan altså også være med. Og ikke bare det: Selvom der er en del, der flasher six-packs, muskelsvulmende arme og lår og "elite" trøjer, er der mindst lige så mange, der aktuelt ikke er i deres livs bedste form. Tilsyneladende er 'alle' mulige dukket op for at race? Der er soloatleter, men også masser af teams fra hele landet og mange har gjort meget ud af forberedelserne. Odder Fitness Center, Alex, har samlet hele 44 ens klædte trænende som hjælper hinanden igennem. Jeg ser også teams med guld-t-shirts, selvlysende t-shirts og t-shirts med tryk: "Team Skub Bare Bagpå", "Team Pisk eller Gulerod", "De Vilde Snegle", "De Vilde Høns", "Team Fast and Furious", "HOLD - kæft - da op - ved - fast - UD". Farvestrålende og motiverende.

11:00 Ready get set

For en sikkerheds skyld har jeg forberedt mig på knubs: Lange kraftige løbebukser, langærmet jakke, derover nylon-løbevest, et tørklæde om hovedet (som den absolut eneste) ud fra tanken om, at det måske kan beskytte lidt ved eventuelle fald og to svedbånd om håndled for at beskytte hænder. Mit tørklæde er i øvrigt tilfældigvis sort med dødningehoveder; det ville jeg som newbie helst ikke have haft på, men lige det tørklæde virkede mest behageligt. På fødderne har jeg mine bedste lysegrå indendørs træningssko. Jeg ville gerne have sparet dem, men tænker at de er bedst til at stå (nogenlunde) fast på træoverfladerne. Jeg har ikke handsker med, men det har mange andre. Jeg tænker, at man mindsker følingen med underlaget og har end ikke overvejet det. Men de rutinerede siger, at man kan skrabe hænderne på krydsfinerpladerne, så jeg går hen til merchandise teltet og køber et par handsker. Dem stopper jeg inden for trøjen ... og der bliver de hele løbet igennem. Hjernen slår til: Startnummeret er selvklæbende, så jeg antager at med alt det kravleri vil det blive revet af, hvis det bliver sat på forsiden, så jeg får hjælp til at montere det bagpå. Det viser sig at være smart. Nummeret bliver på ryggen hele vejen igennem, mens ret mange mister deres nummer i farten.

11:45 Heat 11

Der er mange deltagere, så man er inddelt i heats fra 1-26 (tror jeg). Jeg er med teamet i heat 11. Omkring 11:30 begynder vi fem at varme let op: Jogger på stedet. Laver knæløft, hælspark, spark, hoftecirkler, bencirkler, 'knæcirkler', ankelcirkler. Jeg supplerer med bøj, stræk, sidebøj og rotation for ryggen, samt alsidige skulder- og halsbevægelser. Konferencieren fortæller fra toppen af portalen hvordan man skal forholde sig - og kommer med (de)motiverende tilråb af forskellig art. Det er god løbshumor. Stemningen er høj. Klokken 11:45 bliver vi kaldt ind i startområdet, hvor man bliver sendt af sted i små grupper på 10-15 stykker ad gangen. Der er nogle grupper før os, men pludselig er vi dem, der står forrest. Solen strålede da vi kom, de første heats har haft en fornøjelsestur (!), men vejret er blevet mere og mere gråt og da vores gruppe nu klokken 11:45 er inde i indhegningen ved startfeltet, begynder det at regne: Lige mit held. Jeg har ingenting imod regnvejr, men vurderer at det gør underlag mere glatte, altså noget mere udfordrende. Klar parat start! Nej, faktisk bliver der talt ned: Five, four, three, two, one ...

The Race

Løbet? Det er overraskende fantastisk. Hvorfor det? Næsten som SmukFest: Først og fremmest løber man inde i skoven en del af tiden og resten af tiden på græsbakker i dejlig natur. Rutens forløb med korte løbepassager afbrudt af forhindringer får løbet til at virke varieret overkommeligt. Vores team cruisede afslappet af sted, moderat løbetempo, men det er min vurdering at det også vil være en fornøjelse, hvis man løber stærkt efter en podieplacering. Forhindringerne er udfordrende, de lodrette mure nærmest umulige uden hjælp. Alligevel bliver løbet langt fra den ventede lange serie af strafrunder. Takket være teamwork blev det kun til tre ud af 32 forhindringer. Optur!

Forhindring 1 - Hurdles

Hækkeløb. Sådan da. Når man ikke er så høj, så springer man ikke over hækkene. Man svinger benet over og glider ned på den anden side. Denne forhindring hører delvist sammen med næste forhindring. Man skal nemlig ikke bare over hækkene opad bakke. Man skal have et bildæk med sig. Først kaste dækket over og så selv over. Det er en rigtig god start. Moderat anstrengende aktivitet, der får en til at tænke "det her er sjovt". Godt begyndt er halvt fuldendt.

Forhindring 2 - Tire run

Nu skal dækket tilbage til hvor det kom fra. Vi tager dækket på skuldrene og 'benene på nakken' og løber ned ad bakken. Ned med dækket og videre på turen. Det kører.

Forhindring 3 - Monkey Valley

Yes. Et stativ med lange tværstivere, som man kan klatre under eller over. Super sjovt, når man lige i øjeblikket er ved godt mod og ikke bruger tid på at spekulere over konsekvensen af at falde ned imellem tværstiverne. Jeg tager turen henover. Hverken elegant eller særlig hurtigt, men over. Sådan!

Forhindring 4 - Edge

En sej klatreforhindring. Klatrevægge er jeg ikke vant til, men heller ikke bange for. Denne her er dog sidelæns, uden fodfæste og med et 'irriterende' lay out. For min skulders skyld må det blive med makkerhjælp. Sådan er det. Ikke ærgre sig, men glæde sig over at med et team i ryggen (under fødderne) slipper man for en strafrunde. Strafrunden er overhovedet ikke slem, men den er dårlig for moralen: Det er jo et forhindringsløb, ikke 'bare' et løb.

Forhindring 5 - Commando

Interessant! Man skal klatre fra det ene sted til det andet hængende i arme og ben, der er krydset over. Det går heldigvis over al forventning. Teknikken er at man også kravler med benene, så man flytter sig hurtigere (jo hurtigere, jo mindre hængetid i armene). Heldigvis kan jeg ikke se resultatet udefra; inde i mit hoved ligner jeg en navy seal on a mission (sådan da). Som Ole Henriksen ville have sagt: I love it!

Forhindring 6 - Slam ball

I skoven ligger der en stor bunke medicinbolde af gummi. Her skal de ikke bruges til at slamme ned i jorden. De skal bæres på en lille løbetur op og ned og op. Det går; så tung er den bold jo heller ikke.

Forhindring 7 - Legless

Fy føj. Et stort stativ med en rigtig gymnast udfordring: De parallelle barrer. De er faktisk til at gå til, hvis man træner det jævnligt, men noget nær en umulighed, hvis ikke man træner det eller har skulderproblemer. Mange får en hjælpende hånd under fødderne (inklusive undertegnede), enkelte forsøger at tage fra med fødderne ude på siden, men får hurtigt trukket fødderne til sig, når der højt bliver råbt 'snyd' ...

Forhindring 8 - Hill climb

Så er der en ret stejl bakke med vådt græs. Ha-ha, peanuts for os der bor i nærheden af Mols Bjerge: Derude er der rimeligt bakket terræn, så bakker er hverdagskost, hvis man løber der. Denne her forhindring er en 'walk in the park' for mig, altså opad, nedad er det rimeligt udfordrende, især fordi græsset er vådt, så man undgå ikke at glide lidt. Det store smil bliver til sammenbidte tænder.

Forhindring 9 - Web climb

Et lodret klatrenet med store masker. Det er lige noget for mig. Klatre op på den ene side og så springe ned eller klatre ned af stativ på den anden side. Men jeg dummer mig. Er overmodig efter en hurtig og vellykket klatretur. Jeg hopper ned, men benene giver efter under mig, de bukker simpelthen sammen og begge knæ går i jorden. Heldigvis gør det dårlige knæ efter den tur ikke mere ondt end det gjorde før, men der kommer nok nogle blå mærker (ja, der gør).

Forhindring 10 - Over/under

Tre store træstammer, to i hovedhøjde, en i lårhøjde. Over, under som den hedder og så over en mere. De fleste får hjælp fra et team, men enkelte springer op og så over. Vi klarer den sammen som team.

Forhindring 11 - Pipeline

En "sjov sag". Et plastikrør uden på en højt hængende line . Man holder fat i røret og skal ved at svinge kroppen få røret til at flytte sig / glide over til den anden side af forhindringen. Det kan lige lade sig gøre - og endnu lettere ved enten at flette fingrene eller få massiv hjælp fra makkere, der løfter en!

Forhindring X - Log carry

Var denne forhindring på dette sted? Det husker jeg ikke lige nu, men et eller andet sted på ruten var der en enkelt vandstation og umiddelbart efter den kommer denne bonusøvelse, der så vidt jeg kan se bagefter ikke er på oversigtskortet: Bære træstykke nedad og opad bakke. De store træskiver er tungere end man tror og ret så uhandy. Det var ikke urimeligt tungt, men en anelse besværligt.

Forhindring 12 - Yoke carry

Et kæmpestort stativ, som skal op på skuldrene. Rigtig tungt. Mange tak for det, Fitness Engros. Desværre gav min smarte plan med en nylonvest, så jeg kan glide igennem nogle af forhindringerne, nu bagslag. Stativet vil ikke blive på min ryg, det glider af to gange. Og det er ikke smart at læne sig for langt frem, fordi belastningen på lænden bliver alt for stor (risikabelt, især hvis man som jeg er rygopereret). Tredje gang er lykkens gang, for der kommer en teamkammerat på hver side og løfter stativet op på skuldrene (og letter det samtidig for nogle kilo, he-he), så jeg kommer over uden strafrunde.

Forhindring 13 - Ball'n'chain

En lille løbetur opad bakke og ned igen ... med en betonblok i enden af en kæde. Den er tung, men ikke umulig, så alle i teamet griber deres egen og slæber afsted med den. Done deal.

Forhindring 14 - Rabbit hole

En skurlignende forhindring med kloakstørrelse huller, som man skal igennem. Først et par stykker opad og så nedad. Man kan måske med kraftigt afsæt og godt greb klare det selv, men det går lettere og hurtigere, når man hjælpes ad, så det gør vi. Alligevel får jeg skrabet min hånd på vej nedad. En lille rift. Nu kan jeg vise, at jeg har været her!

Forhindring 15 - Barbed wire

En serie lave pigtrådshegn. Selvom det regner let er jorden stadig nogenlunde tør, så det er ikke problematisk. Særligt ikke da min bagdel, som ellers er blevet større på det seneste, alligevel lige kan snige sig under ståltråden.

Forhindring 16 - Rope climb

På toppen af den høje bakke er stativet med reb, der hænger frit ... uden hjælpende knuder. Det har jeg kunnet før, men ikke i øjeblikket, så sammen med en hel masse andre bliver jeg nu nødt til at begive mig ud på en strafrunde. Sådan er det; 200 meter ned og op og videre. Foto her er ikke fra banen, men derimod fra ankomstområdet, hvor der som et supergodt initiativ var opstillet et stativ med reb. Gruppen Djævleyngel viste rebklatringsteknik med 'fodlås'. Nemt at se og forstå, sværere at udføre.

Forhindring 17 - Irish table

Irsk bord. Hvorfor hedder det det? Et bord er det i hvert fald ikke. Det er en højt placeret bjælke som man skal over. Hvordan man klarer det som solo atlet ved jeg ikke. Vi skal i hvert fald hjælpe hinanden op og derefter skal man bare over bjælken og ned på den anden side. Enten hoppe ned eller hjælpe hinanden til en blød landing.

Forhindring 18 - Balance

Et stort stativ med fire kæder, hvori der hænger en lang træstamme, som man skal balancere henover - ret svært ser det ud til, men der er for det første et tov man kan holde fat i og desuden hjælper nogle teams med at stabilisere træstammen. Øv. Det var en forhindring, jeg regnede med at klare. Men køen er lidt lang her - det har ellers ikke været et stort problem, de mange deltagere taget i betragtning - så efter at have ventet et par minutter, beslutter vi i teamet at tage strafrunden; løbe 200 meter ekstra og så videre ud på ruten.

Forhindring 19 - Atlas stone

En stor rund sten. Hvor svært kan det være? Meget svært! Det ved jeg fra min tid på Sportshøjskolen, hvor der er en. Den er tung som et ondt år og den er umulig at få fat i (i Nordic Race 32 kg for K, 52 kg for M). Her skal stenen løftes op på et stillads og ned igen. Arrrgghhh. Jeg er lidt flov over min aktuelt svage form (taget i betragtning af at jeg er træner). Vi må løfte den to og to.

Forhindring 20 - Tight fit

En slags 'rør' af net, der ligger tæt sammen. Her skal man krybe igennem. Én med klaustrofobi nævner, at den er rimeligt træls, mens jeg synes den er underholdende og nemmere at komme igennem end det ser udefra ud til. Hurra.

Forhindring 21 - Pyramid

En drøm for legesyge. Det er sådan en sag, der gør at man har lyst til at være med til et forhindringsløb. Et kæmpe net - med ret små fodboldnet-størrelse masker - som man kravler op ad, over toppen, og nedad på den anden side. Selvom det ikke er så behageligt kan man glide nedad for at spare tid. Det gør mange ... frivilligt eller ufrivilligt.

Forhindring 22 - Rings

Ringene. Uha. En øvelse for gymnaster og øvede OCR-racere. Ikke for moderat tunge, moderat trænede, skulderskadede 'snusere'. Det blev denne gang til "gennemført" med hjælp fra teamet.

Forhindring 23 - Power pull

Halløj. Den kettlebell er da lige lovlig tung (vejer 32 kg for K, 52 kg for M). Jeg tænker ellers lige inden jeg tager fat i rebet, sætter mig ned og trækker, at det her bliver a piece of cake. Det er nu mere som et tungt palæo kernebrød: Det er ikke nemt og det er lige med nød og næppe, at jeg får trukket kuglen op i top. Som jeg ser ved siden af mig, kan man godt være to om at trække, så selv med 'pindearme' er det ikke en umulig forhindring.

Forhindring 24 - Big rig

En Ninja-Warrior-agtig forhindring sponseret af Nutramino. Mange (piger) tænker nok "det der går bare ikke". Men som det ses, er det her, hvor teamwork virkelig kommer til sin ret. Hvis ikke man selv klarer det, så er der forskellige støtte-modeller, der fungerer over forventning.

Forhindring 25 - Incline

Mmmmmhhhh. Jeg griber tovet, læner mig lidt tilbage og trækker mig opad, mens jeg går med hurtige, store skridt med fødderne stemt hårdt mod træet. Det går simpelthen forbløffende godt og hurtigt, lettere end forventet. En overraskelse. Tak til sponsoren Jack Link's for den attraktion.

Forhindring X - Cliffhanger?

Skrå tov-net forhindring, klatre op og ned på den anden side. Hed den cliffhanger eller var det endnu et 'web'? Det står hen i det uvisse, for den er ikke markeret på kort. En bonus!

Forhindring 26 - Barbed wire (nu med mudder)

As seen on tv. Som i mange film med militærtræning: En serie af lave pigtrådshegn over et par mudrede spor og en vandpyt i midten. Da vores team kommer dertil, står der en flok tøvende fyre og tripper i mudderet ved siden. Janni, der deltog sidste år, råber "vi kan da lige så godt springe ud i det" og vi fem løber forbi og kaster os frygtløst ud i midten af vandpølen, som børn i børnehaven, og maver os igennem vand og mudder under pigtråden. Nu ved jeg hvorfor den slags løb også kaldes mudderløb.

Forhindring 27 - Roller

Roller er to rækker bildæk hen over mudderpølen. De hænger så lavt at man bliver tvunget helt ned i vandet, også med hovedet, hvis ikke man skubber godt op mod dækkene. Det gør vi naturligvis, men de flestes hoveder kommer alligevel lidt under vand, inklusive mit. Beskidt.

Forhinding 28 - Muddy hills

Så er der en kort løbetur i mudderet over et par forhindringer: Nogle 'hække', som man skal over. De går også lettere end forventet; når man hverken er høj eller parkour udøver, har man stærkt begrænsede forventninger til succes på den slags forhindringer.

Forhindring 29 - Highwall

Muren er led. Især når man ikke er ret høj og man er drivvåd og mudret til. Ude ved siden er der et skråt rør, som man måske ... måske ... kunne have fået lidt hjælp af, hvis det havde været tørvejr, men alt er fugtigt af regn og det viser sig at være en dårlig strategi at forsøge at finde fodfæste der. Heldigvis får vi ved en team indsats - og en hjælpende hånd fra en høj deltager fra et andet hold - hjulpet hinanden over. High on life ...

Forhindring 30 - Power push

Vi nærmer os afslutningen. Armene mangler kræfter og min skulder er ikke på toppen. Power push er "kast-bolden-højt-op-over-barren". Pilene viser vejen! Det er lettere sagt end gjort. Min selvtillid ville lide et alvorligt knæk, hvis ikke det var fordi 90 % af dem vi ser - selv efter flere forsøg - må give op ved denne forhindring og ud på strafrunden, som foregår i et tæt krat med tornebuske ... hvilket jeg fandt ud af, da jeg tog fat i en gren uden handsker!

Forhindring - 31 Staircase

Løbsarrangøren har tænkt: De deltagere skal lige have lidt ekstra klø, så den allersidste forhindring er en stor "trappe", med tre lodrette vægge, der skal passeres - og og ned på den anden side. Mange tak for det. Det er pænt anstrengende, men her hjælper alle alle, det er en på alle måder opløftende fornemmelse - og flere deltagere erklærer med store øjne og smil, at nu har de overvundet deres højdeskræk for altid. Det er stærkt. Det er lige her - sølle fem meter før målstregen - at det går galt. En stor, muskuløs, hjælpsom fyr tilbyder at tage fat i mine arme og hjælpe mig ned over kanten. Nej, nej, puster jeg og tager fat i stålrøret. Men mine hænder er indsmurt i mudder og inden jeg får fat med den anden hånd, glider jeg ned ad det våde rør, videre ud over og ned ad krydsfiner-kant-og-væg og skraber armen godt og grundigt. Av. Det var dumt og det gør næsten mere ondt mentalt! Nedtur. Lige efter denne brutale forhindring venter den velfortjente medalje, en kildevand og en banan. Mange tak for det og mange tak for kampen. En gigantisk optur. Første gang som deltager uden fortræning: Tid og placering 1:34:56, nummer 2470, i langsomt tempo med pauser. Det kunne have været langt værre. Nordic Race Hasle Bakker 2018 tiderne var i toppen hos eliten: 28:08 (M) Mads Toft og 36:34 (K) Katja Christensen. Sidste tid var 3:18:17 (4:54:58 ingen navn?). Der var 1 diskvalifikation (?) og 56 som udgik af løbet. Det obligatoriske selfie wall med race bling shot. Vi er pænt beskidte, pænt møre og pænt tilfredse.

OCR status

Det var en alle tiders anderledes og underholdende oplevelse: Et teambuilding kursus til spotpris. Det er ikke et spørgsmål om vi skal, men snarere om hvornår vi skal med til vores næste forhindringsløb. Jeg jubler lige lidt ekstra iført mudder fra top til tå. Jeg kan ... men hov, så kan (næsten) alle jo! Så blev min hypotese modbevist: Forhindringsløb er IKKE kun for 20-årige hardcore smerteelskende ekstremløbsfans. Det viser sig, at man kan deltage på trods af moderat form og endda med eksisterende småskavanker. Vil man dog have den bedste oplevelse, anbefaler jeg forudgående styrketræning og konditionstræning og gerne specifik træning hvis muligt. Jeg nærstuderer dødningehoved-medaljen. Fed; bortset fra at graveringsmaskinen brød sammen under presset, så den er eksklusive mit navn, typisk! God weekend! Læs mere: Nordic Race Danish Obstacle Course Racing Association (DOCRA) Kend din træningsform: OCR

---

Foto: Henrik Elstrup og Marina Aagaard