Alkohol eller sund og rask? Maksimum 7 genstande om ugen
Af Marina Aagaard, MFT
Ny forskning offentliggjort fredag den 13.:
Otte genstande om ugen øger risikoen for at dø for tidligt.
Foto: En dobbelt magnum flaske rødvin, 2001 Cantina Tollo Montepulciano d'Abruzzo Colle Secco Rubino, 3 liter, 13,5% Vol. Ved siden af et normalt stort rødvinsglas (med aronia juice; flasken var hurtigt tømt ... med venners hjælp). Læs mere om alkoholmisbrug og behandling her
Studiet viser, at drikker man en mængde alkohol, man før troede var ufarlig, kan man forvente kortere levetid og adskillige kritiske sundhedsproblemer. Dan G. Blazer (med-forfatter: Risk thresholds for alcohol consumption: combined analysis of individual-participant data for 599 912 current drinkers in 83 prospective studies)
Alkohol og (u)sundhed
Nyder du også gerne alkohol? Nyd det med måde, med mad og ikke for helbredets skyld. Ny forskning understreger, at alkoholindtagelse er usundt og øger sygdomsrisiko: Der er fundet høj risiko for slagtilfælde og hjerteproblemer hos personer, der drikker kraftigt. Desværre er alkoholkulturen så udbredt i Danmark, at der tit bliver set undrende på de, der ikke drikker, og mange, unge, voksne, ældre, kan ikke forestille sig at feste uden alkohol ... JP Indblik artikel 8.2.18: Ældre drikker mere: "De skal ikke tage rødvinen fra os, så bliver der revolution". "Det ville blive frygteligt. Møgkedeligt. Dødssygt." Hørsholm seniorer om stemningen uden alkohol ... Værd at vide om alkohol- Alkohol er et organisk opløsningmiddel.
- Organiske opløsningsmidler optages meget let i kroppen og kan skade organer, nervesystem og hjernen.
- Alkoholforbrug er relateret til 200 forskellige sygdomme.
- Danskerne har et højt alkoholforbrug: Sundhedsstyrelsen estimerer, at cirka 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol. 140.000 danskere har udviklet alkoholafhængighed (sst, 2008). 83 pct. af voksne danskere (fra 16 år og op) har drukket alkohol indenfor det seneste år
- 26,7 % af den voksne danske befolkning drikker jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed, binge drinking. (Danskernes Sundhed, 2017).
- Alkoholisme er en alvorlig sygdom: Alkohol opløser/ødelægger væv, liv og forhold.
Max. 8 eller 7 genstande?
Dagens nyhed 13.4.2018 i mange medier inklusive Radioavisen og TV-Avisen: Et stort studie publiceret i det anerkendte The Lancet i 2018, har sammenlignet data fra 83 studier med 599.912 personer fra 19 vestlige lande inklusive Danmark. The Lancet siger, at "tærskler for sikrere alkohol brug skal måske sænkes". Studiet peger på, at: Indtag af over 8 genstande alkohol om ugen øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og for tidlig død.- Indtag 8-16 genstande om ugen: Prognose: Et halvt år kortere liv end de, der drikker mindre.
- Indtag 16-30 genstande om ugen: Prognose 1-2 år kortere liv end de, der drikker mindre.
- Indtag over 30 genstande om ugen: Prognose: 4-5 år kortere liv end de, der drikker mindre.
Det her studie er så overbevisende, at Sundhedsstyrelsen bør revidere anbefalingerne omkring indtagelse af alkohol. Med den nye viden, vi har nu, så ligger de for højt (...). Efter min mening bør man lægge grænsen for alle på 7 genstande om ugen. Altså fjerne skelnen mellem køn og fjerne højrisiko-grænsen. Den giver ikke mening, når vi nu ved, at risikoen for at dø for tidligt og for at få alvorlige hjerte-kar-sygdomme begynder at stige allerede ved 8 genstande (...). Alkohol kan ikke blot være årsag til hjertelidelser, men også til for eksempel kræft og leversygdomme. Børge Nordestgaard, professor, Københavns Universitet (Politiken 13.4.2018).
Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
- Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
- Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
- Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
- Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
Børn og unge
- Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol
- Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed
Foto: En dobbelt magnum flaske rødvin, 2001 Cantina Tollo Montepulciano d'Abruzzo Colle Secco Rubino, 3 liter, 13,5% Vol. Ved siden af et normalt stort rødvinsglas (med aronia juice; flasken var hurtigt tømt ... med venners hjælp). Læs mere om alkoholmisbrug og behandling her