Hov, du tabte noget ... i din egen natur?
Af Marina Aagaard, MFT
Naturen er skøn. Naturen - lys, luft, vand, planter, dyr - giver os liv.
Naturoplevelser er gratis wellness og naturen tilhører os allesammen.
Derfor er det ærgerligt og uforståeligt, at hver gang man er på landet, i skoven eller ved stranden, ligger der skrald, ikke bare lidt, men meget ...
Din egen natur
Og nej, det er nok ikke tabt, men smidt. På trods af at der inden for rimelig afstand er skraldespande. Alternativt er det ikke vanvittig svært at tage emballage eller skrald med sig tilbage.Pas på naturen. What's in it for me? Alle, inklusive en selv, skal leve i/med svineriet. Alle går glip af goder, fordi kommunen bruger pengene til oprydning.De mange millioner, som kommunerne årligt bruger til oprydning og fjernelse af skidt kunne gå til andre bedre områder for eksempelvis sundhed og fritid ... I øjeblikket er der i medierne øget fokus på, at verdenshavene nu indeholder plastik-partikler (ikke meget i Danmark, men noget). En truende katastrofe for økosystemet, dyr og mennesker. Vi er allesammen nødt til at hjælpes ad med at rydde op og stoppe miljø-svin-eriet fremadrettet.