Djursland Danmark Sne, is og wind chill factor

Af Marina Aagaard, MFT Udendørs ophold, inklusive outdoor fitness, er sundt. Også om vinteren.  En dag som i dag - vinterens koldeste dag - med sne, is og bidende vind, kan man momentant tænke, at det nok er bedst at blive inden døre ...

Djursland Danmark Sne

Vejret i dag: Ned til minus 10 grader og en blæst, så det det føles som om det er minus 22 grader i dag. Chill out! Har man hund er der ingen vej uden om, og det er fint nok. For er beklædningen rigtig, er det (næsten) altid skønt at være ude. For det meste kan man gå eller løbe sig varm i løbet af få minutter. Med enkelte undtagelser: I dag, ved Kalø Slotsruin, Nationalpark Mols Bjerge, lige for lidt siden, fortrød jeg dog, at jeg tog handskerne af i 45 sekunder for at tage et par iPhone fotos. Det føltes ualmindeligt koldt, og vinden stikker som nåle i ansigt og fingre. Et fantastisk flot syn ved vandet i dag. Men det blev ikke verdens længste gåtur ... Skønt, når man er fan af sne eller en alaskan malamute.