24 Timer Motorsport Fitness: Er Motorsport en Sport?!

Af Marina Aagaard, MFT Snart, snart, snart: 24 timer løbets start. Selvom det er sundhedsskadeligt at sidde ned for længe, skal jeg om cirka 24 timer i 24 timer sidde klistret til skærmen og se 24 Heures du Mans. Beklageligvis blev det ikke til en live tur, så det er fortsat på min To Do Liste; det tætteste på det indtil nu var 280 km/t i en Audi R8 a la løbets populære safety car.  Like! Se superbiler, Audi og Corvette naturligvis, og superhelte, Tom K, Jan Magnusson og de fire andre danskere konkurrere i årets løb. 

Audi_Motorsport

Audi R18 E-tron Quattro 24 Heures du Mans 2013. Foto: Arnaud Cornilleau/ACO © 

Er motorsport nu virkelig en sport? Ja, det er. Det er en bodymind sport; en konkurrenceidræt med både fysiske og mentale krav; teknik, taktik, koncentration, hurtighed og udholdenhed. Kredsløbskondition Under et løb kan pulsen være oppe omkring 200 slag i minuttet, så en god kondition er vigtigt for racerkørere. Det vigtigste er træning i bilen, dernæst varieret konditionstræning fx løb, roning og cykling for at forbedre konditionen (al fysisk træning skal være sikker for at undgå skader). Styrkeudholdenhed Der er høje G-kræfter i motorsport, så racerkørere skal have en god nakkemuskel styrkeudholdenhed; vægten af hoved og hjelm er cirka 6 kg; med tillæg af G-kræfter i sving svarer det til 30 kilo. Desuden kræves udholdenhed og stabilitet i og omkring arme og skuldre, ben og ryg (kropsstammestabilitet). Koordinationsevne Reaktionsevne. Tilpasset kraftindsats; styring af rat, bil, og opbremsninger. Mental kapacitet Problemløsningsevne (taktik) Koncentrationsevne (fokusering) Spændingsregulering (spænding og afspænding).