Julekalender låge 24: Ekstra sund og glad på 2:11

Af Marina Aagaard, MFT Tag forskud på juleglæden: Åbn Verdens Nemmeste Sund og Glad Julekalender: I år indeholder hver låge en genial aktivitet, der kan udføres på cirka ½ - 3 minutter. Maksimum. Alle aktiviteter gør dig gladere og/eller sundere (næsten) øjeblikkeligt. At være glad er sundhedsfremmende og at være sund gør ofte glad. Julekalender låge 24 Marina Aagaard blog fitness sundhed kettlebell Dagens "låge" aktivitet:

Dans

Vent ikke til i aften. Gør det nu (tjek om nogen kigger). Bevæg fødder, arme og krop (hoved). Danser du til Jingle Bell Rock af Carnie og Wendy Wilson tager det lige præcis 2:11. Husk der er ingen forkerte måder at danse på i moderne dans og freestyle! Dans forbedrer kondition og koordination og er supersundt for hjerne, hjerte, muskler og humør. Udvid øvelsen: Dans sammen med andre. Dans i længere tid. Dans oftere. Dans om juletræet. Ja, gør det nu bare; det er en dejlig tradition. Ingen juletræ? Dans om noget andet. Del gerne øvelsen ♥ Rigtig Glædelig Jul ♥