Julekalender låge 13: Sund på 3 minutter

Af Marina Aagaard, MFT Tag forskud på juleglæden: Åbn Verdens Nemmeste Sund og Glad Julekalender: I år indeholder hver låge en genial aktivitet, der kan udføres på cirka ½ - 3 minutter. Maksimum. Alle aktiviteter gør dig gladere og/eller sundere (næsten) øjeblikkeligt. At være glad er sundhedsfremmende og at være sund gør ofte glad. Julekalender låge 13 Marina Aagaard blog fitness sundhed Dagens "låge" aktivitet: Træn dynamisk balance og rumsans (Rite 1, De Fem Tibetanere):
  • Stå med rank ryg, hoved i neutral stilling og i ro.
  • Arme ud til siden (eventuelt).
  • Gå på stedet, mens du drejer 1/1 omgang rundt, højre om.
  • Gå hurtigt eller langsomt (fx på 16, 8, 4 eller 2 skridt).
  • Gå én enkelt eller flere gange rundt (eller maksimum 21 gange) i træk. I De Fem Tibetanere gør man det 21 gange højre om, jeg anbefaler at tage 4-10 og gentage venstre om).
Obs.: Bliver du lidt svimmel kan det være, fordi det er uvant. Stop. Hold pause. Prøv igen. Det er sundt og sjovt. Også for hjernen. Del gerne øvelsen. ♥ Rigtig Glædelig Jul ♥