Agri Bavnehøj, Mols Bjerge Nationalpark: Naturens Dag

Naturens Dag afholdes hvert år over hele Danmark den anden søndag i september for familier og for skoler og institutioner i ugen op til. Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne.
På Naturens Dag fejrer vi naturen.
Naturens Dag har hvert år et tema; i år Mangfoldighed i naturen: "Den danske natur er mangfoldig på grund af det mylder af liv - biodiversitet - som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende. Naturen er samtidig også mangfoldig, fordi mange forskellige mennesker bruger den, lever i den og lever af den. Naturen er noget, vi alle har tilfælles og som binder os sammen."

Agri Bavnehøj

I dag var vi, Henrik, Rex Aagaard og jeg igen i Nationalpark Mols Bjerge og fejrede Naturens dag ved at gå ad en ny rute. Holde ved Kirkestien og gå op på Agri Bavnehøj, 137 meter høj, den højeste bakke i Nationalparken. Periodisk havde vi det hele for os selv, på andre steder så vi bærplukkende familier mellem buskene og energiske vandrere - og en enkelt løber - og mange mountainbike entusiaster på stierne (og en stor gruppe landevejsryttere, ude på landevejen). Agri Bavnehøj Mols Bjerge Nationalpark Marina Aagaard blog travel rejse Herefter gik vi tur ad den afmærkede sti over bakkerne og ad grusvejen Mols Bjerge Vej. Geder, får og heste og mange mindre dyr. Fugle, markmus, sommerfugle, biller og edderkopper. Lige efter at vi havde mødt hestene, der kom hen og snusede og slikkede, trak skyerne sammen, det blev gråvejr og øsende regnvejr i 10 minutter (vanddråberne i spindelvævene var fantastiske, desværre blev mine fotos mindre fantatiske) ... vi løb tilbage mod bilen ... og så blev det solskin igen, da vi kørte tilbage mod Rønde. En typisk Naturens Dag på Djursland. Rigtig god weekend - og husk at skrive Naturens Dag ind i kalenderen.