Fitness testning - fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem
Af Marina Aagaard, MFT
Fitness testning - fysisk testning og sundhedstestning i fitnesscenter, skole og hjem (bog og e-bog) er den første danske bog om fitness testning og fysiske profiler i fitness og skoleidræt med henblik på bedre resultater og øget motivation.
Bogen kan kaldes en uundværlig fagbog for personlige trænere og instruktører; resultatmåling inklusive testning er på World Top 20 fitness trends.
Fitness testning bog
Bogen er udkommet i 2. udgave (2018) og er en 'seminarie super sællert' omhandler over 40 tests af sundhed og fysisk form. Testene kan laves med få eller ingen redskaber, kun få tests kræver udstyr, og er hurtige og nemme at administrere. Bogen er lige anvendelig i fitness praksis og i idrætsundervisning og bruges flittigt på eksempelvis idrætshøjskoler, gymnasier og seminarier. Bogen har 7 kapitler. Efter indledningen om testning omhandler andet kapitel testprocedurer; hvordan man sikrer gyldige resultater. Det tredje kapitel omhandler overordnede testmetoder. Det fjerde kapitel omhandler de områder, der kan testes; almen sundhed - med et Fitnessbarometer som redskab - og de fysiske kapaciteter kondition, styrke og udholdenhed, koordination og smidighed. Afsnittet viser eksempler på tests. Det femte kapitel omhandler testprogram og giver tre komplette testoplæg. Kapitel seks omhandler Fitness profiler, der er inspireret af eliteudøveres fysiske profiler. Hovedafsnittet, kapitel syv viser over 40 tests og variationer med trin-for-trin forklaringer og resultattabeller med scoringsforslag. Bogen er skrevet på baggrund af studier i fitness og træning og speciale inden for testning samt omfattende litteraturstudier inden for sundhed, træning og testning. Testene er afprøvet med stor succes i mange sammenhænge - også som speciel fitness event - for deltagere i alle aldre.Fordele:
En dansk bog om et emne, der er i fremgang; sundheds- og fitnesstestning:- Vigtig viden om testning og testprocedurer.
- Tre komplette testoplæg, fitness testning på tre niveauer.
- Unikt motiverende sundhedstjek skema: Fitnessbarometer.
- Nemme tests til testning af kondition, styrke, balance og smidighed.
- Unikt skema Fitnessprofil til notering af resultater og scorer til sammenligning.