Får du nok ud af træningen? High eller low responder?

Uretfærdigt?! Nogen motionister træner meget lidt og får fantastiske resultater, mens andre træner og træner uden at mærke de helt store forandringer. I forbindelse med et foredrag i denne weekend fik jeg spørgsmålet: Jeg så i et tv program for nylig, at nogen mennesker er "non-responders", beskrevet som 'reagerer ikke' på træning; kan det så overhovedet betale sig at træne? Svaret er klart: Ja.

traeningseffekt_og_responder

Inden for medicin betyder nonresponder: En person eller celle, som ikke reagerer på en medicinsk behandling eller et stof.

Low responder

Inden for træning benyttes udtrykkene (præcis definition mangler):
  • (High) responders
  • Normal responders
  • Low responders
  • Non responders
Om personer, der reagerer godt henholdsvis, normalt eller begrænset på (kredsløbs)træning. I en gruppe af personer, der følger den samme træningsprotokol, vil der være både high responders, de som opnår markante forbedringer, og low-responders, de som opnår meget begrænsede eller ubetydelige (insignifikante) forbedringer. Personligt synes jeg, at non responder er et kritisabelt udtryk: for det meste er low eller slow responder mere præcist, fordi når man starter med at træne får de fleste en effekt, lille eller stor, på en række områder, fx motorisk, muskulært og metabolisk (stofskifte). Så ja, det kan altid betale sig at gå i gang med at motionere. Bemærk, at udtrykket non-responder har - også i den i spørgsmålet nævnte udsendelse - været brugt i forbindelse med konditionsforsøg, hvor den maksimale iltoptagelse ikke forbedredes signifikant (i forskningsmæssig tilstrækkelig grad), mens andre områder udvikledes markant og positivt.

Arv og miljø

Det er værd at bemærke, at et finsk forsøg viste, at i et med 17 ugers med styrke- og kredsløbstræning, var der nogen (klassificeret non-responders), der gik 8 % tilbage! (minus 8 %); vel at mærke på de målte områder (styrke og kondi). Årsagen er ikke angivet, men kan måske skyldes at træningen var forkert til personerne, forkert tilrettelagt, forkert dosis og øvelsesvalg, eller teknisk forkert udført. Forskningen bekræfter, at arv (gener) spiller en afgørende rolle for, hvor godt en person reagerer på træning, fx Heritage Family Study forsøget, der viser at både maksimal og submaksimal kredsløbskondition påvirkes af generne. Inden man dog giver generne skylden for dårlige træningsresultater, og kalder sig selv for 'non-responder', skal jeg hilse fra nogle af verdens førende trænere og sige, at træningsindsatsen fører én meget, meget langt. Mine egne observationer er, at mange motionister 'undertræner', dvs. træner for let, for upræcist og for ukoncentreret. Så der vil være højere 'respons', hvis træningen er:
  • Mere målrettet; specifikt program med effektive øvelser
  • Mere fokuseret; 100 % koncentration under øvelserne og timede pauser 
  • Mere intensivt; større belastning - med opretholdelse af god teknik
God træningslyst!

Referencer

Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T, Sutton JR and McPherson BD (Eds.), Exercise Fitness and Health (pp. 147-153). 1990. Champaign, IL: Human Kinetics

Couzens, A. What Type of Athlete Are You? www.endurancecorner.com. 17.3.2013. Feitosa, MF et al. Major gene effects on exercise ventilatory threshold: the HERITAGE Family Study. J Appl Physiol. 2002. vol 93 no 3 1000-1006. Green HJ, Jones S, Ball-Burnett M, Farrance B, Ranney D. Adaptations in muscle metabolism to prolonged voluntary exercise and training. J Appl Physiol. 1995 Jan;78(1):138-45 Saltin B, Nazar K, Costill DL, Stein E, Jansson E, Essen B, Gollnick D. The nature of the training response; peripheral and central adaptations of one-legged exercise. Acta Physiol Scand. 1976 Mar; 96(3):289-305 A Timeline of How You React to Exercise