Bedre Cardiotræning: Roning på roergometer
Af Marina Aagaard, MFT
Romaskinen er en udbredt og populær cardiomaskine i fitnesscenteret,
fordi roning giver alle tiders kropsligt alsidige kredsløbstræning:
Både overkrop, skuldre, ryg og arme, og ben er aktive.
Derved bliver energiforbruget højt, især når man ror til i godt tempo.
Romaskinetræning (foto: Fitness - i bedre form på kortere tid. CPhotography).
Roergometer eller romaskine
Det er generelt en fordel at variere cardiotræningen, så kroppen ikke vænner sig til en type træning. Variation giver stimulation, dvs. kroppen bliver stimuleret til bedre resultater. Skift mellem forskellige typer cardiotræning i løbet af ugen. Roning på roergometer, romaskine, giver eminent konditionstræning, der involverer mange af kroppens muskler. Bemærk, at cardioroning kan ikke erstatte styrketræning for ryggen - der er forskel på udholdenhedstræning med mange gentagelser og styrketræning med få gentagelser.Fordele
- Kredsløbstræning med samtidig brug af overkrop og underkrop.
- Højt energiforbrug, forbrænding.
- Mulighed for at konkurrere med andre af sig selv (på tid eller distance).
- Indendørs roning: Træning i 'dagslys' og uden vind og vejr og bølgegang.
- Indendørs roning: Sikker træning (ingen risiko for at kæntre)
Ulemper
- Ikke-vægtbærende træning (styrker kun knogler i begrænset omfang - via træk).
- Kræver en vis teknik, for at man får god træning uden overbelastning. Mange ror med forkert teknik, få hjælp; få tjekket stilen set fra siden.
- Indendørs roning: Ingen balancetræning, som i udendørs roning.
- Indendørs roning: Ingen frisk luft eller naturoplevelser, der er i top på vandet.