Hop Hop, Puls Op. Sjip er i Top!

Af Marina Aagaard, MFT Sjipning er eminent kom-i-form-på-ingen-tid træning for både børn, voksne, ældre, kvinder såvel som mænd. Og et sjippetov er et af verdens 'letteste' redskaber med størst træningseffekt i forhold til tidsmæssig og økonomisk investering. Du forbedrer kondition, udholdenhed, og motorik og styrker knoglerne.  I sidste uge blev jeg kontaktet af DR Sundhed, journalist Lars Bo Axelholm, som ville vide mere om sjipning. Det ville jeg gerne fortælle mere om, for jeg sjipper selv ... og har top tips til at komme i gang med sjipning og især gøre sjipning sjovere: Top Tip  Hop, hop, hop, hop, hop, hop? Nej! Øg motivation og få pulsen op: Skip, knæ, duo kick uden tov at drop', så får du motorik og kondi op i top!

1: Start med et let tov. Når du står på det, skal håndtag nå armhuler. 2: Start med let jog på stedet uden tov, så let jog med tov 3-5 min. Let på tå. 3: Sjip 2-3 gange med let jog for at lære teknik. Det kan drille, men kommer lynhurtigt. 4: Sjip så med mange flere trin, jog, løb, hink, skip, knæløft, kick, hop, jack (spræl). 5: Stop i tide! Sjip i starten kun i kort tid, 1-5 min. Trap langsomt op til 15-45 min.

Aagaards fitnessgrej by Marina Aagaard ©

Klik på link for at læse to Aagaard artikler om sjipning:

I Form på 10 Uger: Fitness Sjipning Sjipning Basis: Kom I Form med Fitness Sjipning Klik på link for at læse DR Sundhed artiklen: Det er sjovt at sjippe, mand! Med stor tak for inspiration til Kirsti Riis Madsen, Danmarks sjippespecialist #1, Rope Skipping ansvarlig i Danmarks Gymnastik Forbund og Rope Aerobic konceptudvikler.