Dance fitness bog: Fitness dans - latin, funk og dance holdtræning
Af Marina Aagaard, MFT
Dance fitness - fitness dans - latin, funk og dance holdtræning. Dansk fagbog om dans til motion og træningmed inspiration og viden til idrætsundervisere og holdinstruktører, inklusive ZumbaFitness instruktører, der underviser i latin, funk, power dance eller ønsker at inddrage elementer fra dans i anden holdtræning.
Dance fitness bog
Fra lektøranmeldelsen til bibliotekerne: (...) en inspirerende bog, som kan udvikle undervisningen på en sjov og motiverende måde (...) meget præcise anvisninger. Bogen er skrevet i forbindelse med undervisning i Dans, Krop og Udtryk på Aalborg Universitet og på baggrund af mange års interesse for og udøvelse af mange former for dans både i og uden for fitness regi.Bogen har 7 kapitler
Efter indledningen følger et kapitel om basisviden med metoder til at forbedre fitness dans holdtræning ved at øge motivationen, forbedre træningseffekten og nedsætte risikoen for akutte og overbelastningsskader. Næste kapitel omhandler musik, lyd og anlæg med viden og tips til bedre musikbrug i dance fitness. Kapitel 4 fortæller om design af den optimale dance fitness time, fx en ZumbaFitness klasse. Her gennemgås fokuspunkterne i alle faser fra opvarmning over dans - konditions- og koordinationstræning - til udstrækning, Kapitel 5 omhandler koreografi med masser af inspiration til udformning af varieret dance fitness og holdtræning timer på alle niveauer, fra begynder til øvede. Fra basisbevægelser og kropsholdning til variationer, kombinationer, positioner og formationer. Kapitel 6 omhandler undervisning med fokus på motivation og metodik. Med de bedste tips til at formidle dance fitness holdtræning på en mere motiverende måde, så flere får succesoplevelser, mestrer trinene, og færre falder fra. Sidste kapitel rummer en kort opsummering og et diagram, som lynhurtigt giver overblik over virkemidlerne i dance fitness og holdtræning tenerelt. Appendikset indeholder fem omfattende oversigter over trin, overkropsøvelser og stræk på tre niveauer. Bogen blev skrevet med det formål, at give undervisere i dans flere valgmuligheder og mere viden, med henblik på at kunne undervise mere alsidigt for alle målgrupper. Dansebaseret træning er en alsidig og nem motionsform, som giver optimale resultater mentalt og fysisk, hvis tilgangen er rigtig. Desværre er der lige nu rigtig megen fitness dans, hvor alt for mange får mindre gode oplevelser og utilfredsstillende træning. Det er let at sikre en god oplevelse og det er bogens mål at give redskaber, der kan gøre dansehold bedre eller endnu bedre. Bogen er skrevet på baggrund af over 25 år med holdtræning og dansetræning herhjemme og internationalt og der er medtaget trin og tips fra de førende internationale fitness dans instruktører og undervisere.Fordele:
Bogen giver essentiel viden om fitness dans og lettilgængelige metoder til programdesign og undervisning og indeholder unikt materiale:- Tabel, skabelon til design af dance fitness timer.
- Kapitel om motivation og undervisningsteknik med tabel med cueing tegn.
- Koreogram, model for design og formidling af dance timer.
- Meget stor oversigt med mere end 120 dansetrin med fotos og beskrivelser.
- Oversigter over dance stræk for begyndere, middeløvede og øvede.