White noise: Lyd mod stress og søvnproblemer

Af Marina Aagaard, MFT White noise, hvid støj, er en lyd eller støjsignal, der er kendetegnet ved "konstant spektraltæthed" så alle hørbare frekvenser, 20 Hz-20 kHz, over tid er repræsenteret med lige stor effekt. Speciel musik og lyd såsom hvid støj kan fremme afslapning.

White Noise

Da hvid støj indeholder hele det hørbare frekvensspektrum, kan den benyttes til at spærre af for uønskede lyde, så de ikke kommer frem i bevidstheden. I visse tilfælde kan den hvide støj dog medføre, at enkelte lyde opleves tydeligere og mere generende. Lyserød støj er anderledes og lyder dybere (de højere frekvenser har lavere intensitet). Dybe toner kan påvirke hjernen og fremme theta-hjernebølger, der er knyttet til afslapning, indsovning og søvnlignende tilstande såsom dyb meditation og let søvn. Theta-hjernebølger kan fremme kreativitet og restitution. På nettet kan man finde adskillige videoer og lydfiler med 'hvid støj' til afslapning; mange slags naturlyde samt toglyde, flylyde, skibslyde med flere. En del af dem har dog fremtrædende lyde, der potentielt kan forstyrre afslapning. Hvid støj og vise andre lyde kan udløse såkaldt ASMR, autonomous sensory meridian response, en afslappende, ofte beroligende fornemmelse, der begynder i hovedbunden og bevæger sig ned i kroppen. Det kendes også som "hjernemassage" og udløses af rolige seværdigheder og lyde som hvisker, accenter og knitrende. Grundlæggende føles det som de fantastiske kulderystelser, du får, når nogen leger med dit hår eller aer din ryg med fingerspidserne. Heather Feather, ASMRtist

Lyden af isbryder sejlads

Følgende video fandt jeg efter et tip på Piran Café foto bloggen; den skulle fremme delta- hjernebølger, der forbindes med den dybe stadie 3 søvn. Optagelsen er speciel. Hør bare: https://youtu.be/Q_WKl5AkXFM Jeg har lyttet til dele af den lydoptagelse flere gange på det seneste. Ikke for at slappe af: Jeg er vild med synet af vand, sne og is og lyden af samme (jeg drømmer om at besøge Antarktis) og også vild med skibe og skibsmotorer dybe brummen. Så denne optagelse er lige i øret ... White noise ice Juha Lakaniemi Unsplash photo

Læs mere:

Popular Science: Why Does White Noise Help People Sleep? How Stuff Works | Science: What is white noise Wikipedia: White noise (med lydfiler; hvid, pink og grå lyd (og beskrivelse af rød lyd) Musicure: Vores musikalske hjerte. Af Lars Heslet, overlæge, professer dr. med. Videnskab.dk: Søvn er en rejse i hjernebølger ASMR videos: The biggest YouTube trend
Foto: Juha Lakaniemi on Unsplash