Shop Till You Drop???

Af Marina Aagaard, MFT Shop Til Du Segner ... aka shopping er for mig en sjælden aktivitet, da jeg satser på LEAN living og målrettet indkøb, sådan set: 1) Behov fastslås, 2) Objekt købes, 3) Retur til base. Det er min norm. Trods det er jeg 'kilde' i artikel i dette nummer af I FORM... tro det eller lad være ... shopping kan faktisk være sundt ...  ... hvor jeg blev bedt om at give SHOP DIG I FORM råd til shoppeturen (indkøbsturen):

Top Tip

Tag trappen i stedet for elevatoren op, sæt tempo på og få en slankere krop.

Bevæg dig - ræk, løft, bøj, stræk - non-stop.

I kø: Løft poser, hold balancer: Formen følger trop!

  Shopping artiklen, skrevet af Annette Aggerbeck, er baseret på henholdsvis en amerikansk og en taiwanesisk undersøgelse, som konkluderer, at shopping kan forlænge livet, fordi det er sundt for krop og sind; man bevæger sig rundt og bruger hovedet til at sammenligne tilbud. Artiklen konkluderer - til glæde for mange - at der ikke er grund til at have dårlig samvittighed over shopping!
Uanset om man er til shopping eller ej, kan man få noget ud af budskabet om, at man ved at bruge hovedet til forskellige opgaver og øge sin daglige aktivitet - også under indkøbsturen - med små skridt og overkommelige tiltag kan øge hjerne- og muskelaktiviteten og dermed fremme form, livsskvalitet og livslængde.