Giver forkert teknik i styrketr├Žning ingen resultater?

Af Marina Aagaard, MFT Er mine muskler måske ikke større end dine?! Udbryder en kvindelig fitness konkurrence atlet til træneren, undertegnede, som reaktion på informationen om, at øvelsen med fordel kan udføres med en renere teknik ... Den hændelse for mange år siden kom jeg til at tænke på, da jeg i går så på bloggen, at en nysgerrig søgte på sætningen: "Forkert teknik i styrkeøvelser giver ingen resultater". j0405158 Interessant. Dårlig træningsteknik kan jf. forskning og empiri i mange tilfælde have disse følger:

  • Akut skade
  • Overbelastningsskade (typisk i styrketræning; kan ødelægge krop/træning på sigt)
  • Ringe(re) resultater
  • Længere tid om at opnå målene
Men: Man kan langt hen ad vejen få visse resultater, blive stærkere og få større muskler (hypertrofi), selvom man træner rimeligt ringe med en dårlig teknik. Men er man villig til at spilde tiden med ringere træning? Musklerne aflæser ikke kilo-tallet på vægtskiverne. Musklerne reagerer på den belastning, de udsættes for. Forskning har bl.a. vist, at træning med større bevægeudslag, range of motion, ROM, kan give bedre styrkeudvikling og øget hypertrofi (ROM er et aspekt af god teknik). Visse kroppe kan forbløffende nok holde til megen dårlig træning, før de bryder sammen, fordi der er stor forskel på måden, man responderer på. Men: Er man villig til at tage chancer med form og helbred? I elitegymnastik siger man, at "atletens helbred er nummer 1", for med skader og dårlig træning, når man aldrig toppen. Og selv de bedste, mest veltrænede kan have gavn af en træner, 'spotter', til teknikhjælp. God træningslyst.