Trind eller trimmet? Sundhed kommer først, så økonomi ...
Af Marina Aagaard, MFT Sundhed er nummer et på listen over det, der interesserer danskerne mest. Økonomi er nummer to. Samtidig viser ny undersøgelse, at fedme koster dyrt ... Sundhed og overvægt var to top temaer i ugens nyheder i Danmark.
Danskernes interesseliste
Sundhed er en topscorer, fordi det handler om os selv og overlevelse. "Sundhed hitter - også hos de raske" skriver JP Indblik 15.02. og citerer sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, SDU,: "(...) engagementet i sundhed holder hele livet". Top 13 over det der fylder mest i danskernes bevidsthed Kilde: Wilke for Jyllands-Posten- Sundhedsvæsenet
- Økonomi
- Kriminalitet/tryghed
- Skole og uddannelse
- Ældrepleje
- Veje
- Klima og miljø
- Vækst og erhvervspolitik
- Integration
- Kommunal Service
- Kollektiv transport
- Børnepasning
- Boligskat og grundskyld
Sundt eller sygt?
Dagen efter i JP LEDER (16.02.2017) lyder overskriften dog: "Slap af, vi bliver syge af al den sundhed" - om "det trinde liv frem for det trimmede liv." Uha. En leder med en kritisk vinkel på det sunde liv, "forstået som det motionsfyldte og kostbevidste liv", "hvor "sundhedsdyrkelsen ligger smukt i forlængelse af jeg-kulturen". Endnu mere Uha. Teksten ulmer af usunde signaler. Selvom det som skrevet er rigtigt, at der efterhånden nok er lidt for meget med "tilladt" og "forbudt" kost og overalt mulighed for at blive "belært om, hvad man burde gøre for at holde formen (...)", så: Eftersom det nu er tydeligt, hvad konsekvensen er, når vi ikke passer rigtigt på os selv (mange er svært overvægtige og/eller syge), burde interesse for sundhed ikke mistænkeliggøres eller forbindes med narcissisme. Metoderne kan dog diskuteres. JP LEDER nævner som del af den afsluttende salut, at "(...) politiske kampagner på mere eller mindre nyttige sundhedsundersøgelser. Sågar årlige helbredstjek har været nævnt". Og? Hjertekarsygdomme og diabetes, der ikke umiddelbart kan ses udefra, er folkesygdomme, der kan dræbe. Et årligt sundhedstjek kunne bl.a. afsløre om der er begyndende diabetes, så man kan sætte ind i tide, før sygdommen forværres. Mon ikke det er sundere - og billigere - at forebygge end at helbrede? Det haster vist med indsatser, før helbredet bliver værre for individ og samfund.Trind eller trimmet?
Tallene, der tonede frem på skærmen i ugens løb:- 47 % af danskerne er moderat eller svært overvægtige.
- Hver syvende dansker har et BMI over 30. [læs om BMI].
- Overvægtige med et BMI mellem 30-40 koster 32.000 i sundheds- og plejeudgifter.
- Danskere med et BMI under 30 koster 20.000 i sundheds- og plejeudgifter.
- For hvert BMI point stiger udgiften med 1.000 kroner.