Motivation: 10 Tips til udvikling og oplevelser

Af Marina Aagaard, MFT Reklame. Flere oplevelser? Det er lettere end det lyder. Det handler om at gå nye veje, bevidst træffe anderledes valg, der giver variation i hverdagen og udvikler krop og hjerne. soendrestroemfjord-sign Hjernen, kroppen og motorikken styrkes af nye udfordringer og sanseoplevelser. Både små og store variationer af det kendte har effekt. Her er forslag til nye - ikke tidligere prøvede - oplevelser, men listen kan udvikles efter lyst og behov. Listens forslag er stort set gratis. 1) Naturen byder på endeløse muligheder for sanseoplevelser. 2) Der foregår ugentligt adskillige spændende gratis kunst- og underholdningsaktiviteter rundt om i byerne. 3) Internettet og biblioteket rummer utallige lydmedier, videoer og undervisningsprogrammer til udvikling af alskens færdigheder.

10 Tips til flere oplevelser i det nye år

1. Start dag med taknemmelighed (-søvelsen): Tænk på 1-3 ting, du er taknemmelig for. 2. Gør noget, du aldrig før har gjort, i.f.m. en hvilken som helst af dine daglige rutiner. 3. Spis noget andet; ny grøntsag, ny frugt eller en helt ny ret hver uge eller måned. 4. Træk vejr dybt ind igennem næsen og snus ind: Opsøg duftoplevelser ude og inde. 5. Lyt til et anderledes stykke musik end du er vant til, en anden genre end den vante. 6. Se ting med nye øjne (træn øjne), gå på kunstudstilling eller i teatret hvert kvartal. 7. Lær en ny færdighed, spille, synge, danse eller et nyt sprog, følg en foredragsrække. 8. Prøv en ny idræt, træningsmetode eller øvelse. 9. Dyrk et nyt venskab eller samvær med nye mennesker. 10. Besøg mindst et nyt land (eller område) i løbet af året. Oplev mere, lev mere. God dag. God uge. Godt nytår.   Oplevelser er den fedeste gave, man kan give.