Sevilla Sightseeing: Metropol Parasol og Sevillas Katedral

Af Marina Aagaard, MFT Sevilla er en spændende, spansk by, der emmer af historie og bugner af smuk arkitektur fra mange tidsaldre. En spansk ven fra Sevilla sagde, at hans by absolut skal besøges. Det er hørt og opfordringen gives hermed videre. Sevilla_IMG_9172-29 På ferien i Algarve, Portugals sydkyst, benyttede min mand og jeg sammen med min søsters søn chancen for at at køre en tur til Sevilla i Spanien, en cirka 200 km smuttur. Sevilla er hovedstad og største by i den spanske selvstyrende region i Andalusien og provinsen Sevilla. Byen er beliggende på de nedre bredder af floden Guadalquivir, sydvest for den iberiske halvø. Sevilla har en befolkning på omkring 690.000 (2016) og i hovedstadsområdet cirka 1,5 millioner, hvilket gør den til den største by i Andalusien, den fjerde største by i Spanien. Den gamle bydel indeholder tre UNESCOs verdensarvssteder: Alcázar-palads komplekset, katedralen, Catedral de Santa María de la Sede, og Archivo General de Indias, arkiverne over Spaniens besiddelser i Amerika og Filippinerne. Sevilla-havnen, der ligger ca. 80 kilometer fra Atlanterhavet, er den eneste flodhavn i Spanien. Sevilla oplever høje temperaturer om sommeren med over 35 ° C (95 ° F) i juli og august. Sevilla blev grundlagt som romersk by, Hispalis. Den blev kendt som Ishbiliyah efter den muslimske erobring i 711. Under det muslimske styre i Spanien var Sevilla under jurisdiktion af kalifatet i Córdoba. Senere blev byen styret af de muslimske Almoravids og Almohads, indtil den endelig blev inkorporeret i det kristne kongerige Castilla under Ferdinand III i 1248. Efter opdagelsen af ​​Amerika blev Sevilla et af ​​de økonomiske centre i det spanske imperium ligesom dets havn monopoliserede den trans-oceaniske handel og Casa de Contratación (House of Trade) udøvede sin magt og indledte en gylden tidsalder for kunst og litteratur (Wikipedia).

Sevilla sightseeing

Som vanligt handlede det både om at opleve mest muligt af byen - selvom det blev til alt for lidt på denne tur - og helst fra flere vinkler og for min mands vedkommende; især at (langtids-) fotografere særlige bygninger med fokus på det arkitektoniske (Elstrup 500px). Selv fotograferer jeg på samme måde gerne med et æstetisk fokus, men mindst lige så tit med en, kalder jeg det, 'journalistisk' vinkel (lyder bedre end 'quick snapshot') med fokus på information, historie og detaljer - og bruger p.t. begrænset tid på billedbehandling. En ting er vi enige om. Det med selfies kan vi ikke helt få til at fungere!

Metropol Parasol

Sevilla_IMG_9166-1Metropol Parasol er en træstruktur - efter sigende verdens største, 150 x 70 m (490 x 230 ft) og cirka 26 m høj (85 ft) - på La Encarnación pladsen i det gamle kvarter i Sevilla. Den blev tegnet af den tyske arkitekt Jürgen Mayer med inspiration fra Sevillas katedrals buer og figentræer i nærheden. Den blev opført fra 2005-2011. Pris: 100 mio. Euro. Strukturen har seks parasoller med form som kæmpesvampe. Kunstværket fungerer som en svalende parasol over et torv og samtidig som en udsigtsplatform. IMG_9175-32Etage 0: I kælderen er der en arkæologisk samling, the Antiquarium, med udstilling af romerske og mauriske effekter fundet på stedet under udgravningerne. Man finder også en model af parasollerne. Fra en lille bås er der billetsalg til platformen. For 3 Euro får man adgang til udsigtsplatformene, en forfriskning, vand, øl eller vin, og en lille gave. IMG_9179-36Etage 1: På gadeplan er der et Central Market med butikker. Taget på etage 1 fungerer som en åben offentlig plads, der benyttes af lokale og turister i alle aldre. En fin plads, der desværre skæmmes af colaautomater og en snackbar (kunne være gemt i kælderen). Sevilla_IMG_9170-27     Sevilla_IMG_9171-1Etage 2 og 3: To panorama-terrasser og gangbroer, hvorfra man har en overraskende god udsigt over det meste af Sevillas centrum. De er et besøg værd. Der er også en lille restaurant, hvor man indløser sin forfriskningsbillet. Sevilla_IMG_9181-38Sevilla_IMG_9182-18Sevilla_IMG_9188-24Sevilla_IMG_9187-23Det ville jo sundhedsmæssigt være bedst at tage trappen op og ned, og også sjovere, men den er desværre spærret af, så man er henvist til at benytte den futuristiske elevator. 

IMG_9180-16

Sevilla omkring katedralen

Et Sevilla besøg ville ikke være komplet uden besøg i Sevillas Katedral, Catedral de Santa María de la Sede, verdens største gotiske katedral (bispesæde), verdens tredje-største kirke og UNESCO World Heritage Site (1987) sammen med to bygningsværker ved samme plads. Katedralen dækker et meget stort område og har et ikonisk klokketårn. Sevilla_IMG_9157-14Denne gang nåede vi dog kun lige at klæde os på med lange ærmer og lange bukser - en tækkelig dresscode overholdes strengt i katolske kirker - og komme kortvarigt indenfor og se de imponerende hvælvinger, før vagten venligt viste os ud, fordi det var tid til messe. Vi var velkomne senere, men nåede det beklageligvis ikke denne gang, så vi må tilbage og se mere af den kolossale katedral. På de følgende fotos taget udefra kan man fornemme, at det er vanskeligt at få det hele med; der skal mange fotos til. Sevilla_IMG_9147-1 Sevilla_IMG_9148-2 Sevilla_IMG_9151-5Sevilla_IMG_9152-6Sevilla_IMG_9162-1Sevilla_IMG_9155-1Min nevø Casper spottede det tidløse og trendy solur på katedralen. En ud af hundrede fantastiske detaljer, som arkitektur- og fotoentusiaster næsten ikke kan se sig mæt i. Sevilla_Solur_IMG_9153-7Pladsen, Plaza del Triunfo, og bygningerne omkring katedralen er også værd at se og i et hjørne af pladsen finder man Turistinformationen, hvor man kan få et gratis bykort. Sevilla_IMG_9150-4   Sevilla_IMG_9149-3Sevilla_IMG_9154-8 Sevilla_IMG_9161-1Sevilla_IMG_9156-13Skarpt sollys og skygge blander sig mellem bygninger i de spændende gamle kvarterer. Der er en særlig stemning i syden - med en behagelig og afslappende varme tidligt om morgenen og sent om aftenen. Sevilla_IMG_9145-1    Sevilla_IMG_9146-1Sevilla_IMG_9159-16En spændende by, som jeg gerne besøger igen.