Hvor tit må man træne? Meget tit!

Hvor tit må man træne? Et overraskende spørgsmål. Oftere lyder spørgsmålet: Hvor lidt kan man nøjes med? Hvor tit man må træne, er en helt anden sag. Svaret er relevant, for man kan nemt blive bidt af træning. Heldigvis viser den seneste forskning, at der skal virkelig meget træning til for at det bliver for meget.

Hvor tit må man træne?

Hvor tit må man træne Funktionel fitness medicinbold Marina Aagaard blogSvaret på spørgsmålet om "Hvor tit må man træne?" kræver dog afklaring af flere punkter: Man må, kan, træne dag under visse betingelser. Forstået sådan at man kan træne lige så meget man har lyst til, men hvis man træner for meget - og med for hurtig fremgang uden passende restitution - er der risiko for overbelastning og tilbagegang i stedet for fremgang. Hvor tit man må træne, handler blandt andet om:
  • Hvad træner man, hvilken type aktivitet. Er det idræt, fysisk træning eller bodymind træning med lav intensitet. ...
  • Hvor længe træner man, når man træner? Jo længere varighed, desto længere tids restitution, antal timer med hvile eller aktiv hvile fx lav-intensiv træning. ...
  • Hvor hårdt træner, man når man træner? Jo hårdere, desto længere restitution.

Uddybning

Svaret dækker nærmere bestemt over at:
  • Ved lav-moderat intensitet er kroppen helt eller næsten helt restitueret dagen efter og man kan træne med fuldt overskud. Efter kredsløbstræning som gang og løb og mange holdtræningsaktiviteter kan man normalt træne allerede dagen efter. ...
  • Ved moderat-høj intensitet tager kroppen 1-2 dage om at restituere, så man har som hovedregel bedst af en dags pause inden man træner igen (ved samme intensitet). Efter (helkrops) styrketræning har man normalt en pausedag. ...
  • Ved høj og meget høj intensitet og/eller meget lang varighed (maraton, ironman ultraløb og lignende) kan der være behov for at restituere i flere dage.
Man kan skifte mellem forskellige typer aktiviteter eller styrketræne forskellige muskler (split) på forskellige dage, så det er fuldt ud muligt at træne hver dag (i nogle tilfælde flere gange om dagen), hvis man har tid og lyst til det. Men man kan også ved målrettet intensiv træning nøjes med 2-4 ugentlige træningspas. Rigtig god træningslyst.