Danskerne dyrker mere fitness og mindre motion og sport

Af Marina Aagaard, MFT Kurven er knækket. For første gang siden 1964 dyrker danskere mindre motion end tidligere. Idrætsdeltagelsen blandt voksne er i dag på 61 procent mod 64 procent i 2011 og blandt børn er den på 83 procent mod 86 procent i 2011. 

Top 10 Motion og sport i Danmark

De seneste tal pr. 2020 (Idan, 2016):

1. Styrketræning
2. Løb
3. Vandreture
4. Svømning
5. Spinning
6. Yoga
7. Cykling
8. Gymnastik
9. Fodbold
10. Aerobic

Generelt er der tilbagegang i de fleste idrætter. Fitness, defineret som styrketræning, aerobic, spinning, CrossFit og lignende er den eneste aktivitet, der har fremgang. Omkring hver fjerde dansker (over 24 % jf. ny rapport), mere end en million danskere, er kunde/medlem i et fitnesscenter. Alene kæden Fitness World har ifølge direktør Steen Albrechtslund i sine centre over 21 millioner besøg om året og har i år omsat for 1 milliard kroner, hvilket gør dem til den 7. største kæde i Europa.

Fakta om fitness

Kilde: Idrættens Analyseinstitut

• Fitness er den eneste motion og sport aktivitet der går frem.
• Fitness er også blandt børn det eneste, der er i vækst.
• Fitness, styrketræning, ligger i top-3 hos alle aldersgrupper.
• Fitness World medlemmer: Aldersgennemsnit på 35 år
• Fitness dk medlemmer: Aldersgennemsnit på 42 år (andre kommercielle; 49 år)
• Foreningsfitness: Aldersgennemsnit er 48 år.
• Fitness fungerer som hverdagsmotion.
• Fitness kan fungere som supplement til eksisterende (forenings-)tilbud.
• Fitness går frem ikke kun i kommercielle centre, men også i foreninger.
• Private aktører vinder tilsyneladende marked i.f.t. til foreningsidrætten.
• Det er især i storbyer det private marked har fat. I landområder ser det mere traditionelt ud.

Fitness foregår langt fra kun i private centre, det foregår i:

• Forening
• Privat center
• Firmaidræt
• Selvorganiseret
• Aftenskole
• Anden sammenhæng

Organiseret i privat, kommercielt regi

De største for tiden største motionsaktiviteter er organiseret i privat/kommercielt regi: Styrketræning, spinning, aerobic, løb, yoga og svømning. Andre former for fitness er vandreture, Crossfit, pilates, dans og gymnastik. Ifølge analyse- og forskningsleder Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, er den seneste undersøgelse med til at mane gamle myter til jorden, eksempelvis den meget udbredte antagelse om, at: I foreninger dyrker vi de gode fællesskaber, i fitnesscentre dyrker vi narcissismen. Det er ikke rigtigt. Private centre er også ramme for sociale relationer. Alle organiserings-former kan være med til at skabe nye venner, selvom foreningsidrætten er noget særligt. Det ser ud som om at fællesskaber i privat regi ofte er selvvalgte, i højere grad end møder med nye venner; man vælger at træne med nogen, man også ses med privat. Sport/motion foregår i øvrigt oftest i selskab med andre. Selvorganiseret motion er den eneste organiseringsform, som typisk foregår alene. De sociale relationer - i sport og motion - bidrager i samfundsperspektiv til tillid og reproduktion af demokratiske værdier: De idrætsaktive har generelt mere tillid til andre mennesker end ikke-idrætsaktive (kontrolleret for alder og uddannelse).

Reference:

Asserhøj, TL (2017). Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud. Idan. Pilgaard, M (2016). Danskernes Motions- og Sportsvaner 2016. Idan.