Kend din træningsform: Outdoor training
Af Marina Aagaard, MFT
Outdoor training, udendørs træning, er hverken et nyt fænomen eller en fast defineret træningsform. Udendørs træning foregår både i forbindelse med idræt og som selvorganiseret træning, personlig træning eller fitness holdtræning.
Hvad er outdoor training?
Outdoor training, dækker alle former for udendørs træning inklusive outdoor fitness, naturfitness og lignende. Udendørs træning, der i 2016 ligger som nummer 14 på den internationale fitness top 20, kan indeholde konditions-, koordinations-, styrke- eller bevægelighedstræning eller kombinationer. Outdoor training omfatter de mest udbredte, traditionelle danske udendørs kredsløbs-træningsformer, jogging og løb (# 2), vandreture (# 3) samt landevejscykling (# 7) og mountainbike cykling (# 13). Også rulleskiløb og inline/rulleskøjteløb er populært. Styrketræning (# 1), der ellers er typisk indendørs træning, dyrkes nu også ude af flere danskere og der findes en del udendørs træningsområder, offentlige og private træningspavilloner og områder med udendørs træningsredskaber. Der er også mange steder parkourpladser, der dog er noget mere krævende. Motorikken, koordination og balance, trænes ofte automatisk under de øvrige øvelser, men man kan med fordel lave specifik agility (behændighed), balance eller forhindringsløb (obstacle course training). Bevægelighedstræning, strækøvelser, er ofte del af opvarmning og nedvarmning til diverse motions- og idrætsaktiviteter og indgår også i fx yoga.Hvordan foregår outdoor training?
Udendørs træning, inklusive almen outdoor training eller outdoor fitness, kan foregå på mange måder afhængigt af træningsformen. Outdoor training kan være blid og stille, som tai chi og yoga, eller krævende og beskidt, som Naturlig Træning og CrossFit. Det kan være lette gå- og løbeture eller moderat fitness træning eller tung barre eller slynge træning. Træningen kan være statisk - uden bevægelse - som under coretræning og gymnastiske øvelser, og dynamisk som under almindelig konditionstræning eller styrkeøvelser, hvor man (for)flytter, løfter, presser og trækker vægt(e). Træningen kan være maksimal, høj-intensive sprinter, eksplosive hop eller tung vægte og få gentagelser. Eller udholdende, moderat-høj intensivt løb eller moderate vægte og flere gentagelser. Samt træning midt imellem. Traditionel outdoor fitness omfatter samme grundøvelser som i indendørs fitness tilpasset, men tilpasset området og de aktuelle vejrforhold.- Benbøjninger, squat (eller skub med ben) ? stå på jord, sten eller træ
- Kropshævninger (rygtræk) ? i træ, stativ eller lignende
- Armstrækninger (brystpres) ? på jord, op ad sten, bænk, træ o.l.
- Rygstrækninger (eller dødløft) ? stå eller lig på bænk
- Mavebøjninger ? hæng i træ, sid på sten eller lig på bænk
Hvilket træningsudstyr kræves?
Der kræves enten ingen træningsudstyr eller noget udstyr afhængigt af hvilken form for outdoor training, man vælger. Fitness outdoor training kan foregå med:- Outdoor fitness maskiner; mekaniske, og lignende udstyr (+ / - kvalitet)
- Outdoor training redskaber; pavilloner med stiger, stativer o.l.
- Medbragte redskaber; slynger, kettlebells, stiger, kegler med mere.
- Naturens egne redskaber; træer, træstykker, grene og sten.
- Kropsvægt; på jorden, sten, trapper, bænke eller stativer.