Vosnæs marker, skov og strand: Djursland forår
Af Marina Aagaard, MFT
En hund kræver sin tur. Så er det heldigt at der er grønne områder i nærheden.
I dag går turen ad en ny rute i nabolaget, i naturen omkring Vosnæs gods.
Hund, mand og hustru går af sted ved mark, skov og strand nær vandre- og cykleruten Molsruten, Djursland. Vejret og skyerne skifter fra øjeblik til øjeblik. Et par løbesko farer ilde på de mudrede hjulspor. Vandtætte vandrestøvler havde været væsentligt bedre.