Motivation og træning: Høj intensitet versus høj vedholdenhed
"Det er nødvendigt at indgå et kompromis mellem fysiologi og psykologi. Jo hårdere man gør det [træningen], desto færre vil rent faktisk deltage."Den mest downloadede artikel fra Journal of Exercise Science & Fitness i foråret 2016 handlede netop om, at "hård intensitet er for meget": "A hard/heavy intensity is too much: The physiological, affective, and motivational effects (immediately and 6 months post-training) of unsupervised perceptually regulated training."
Motivation og træning
Her under er der oversatte highlights fra artiklen, der er baseret på et forsøg med personer, der træner på egen hånd ved to intensiteter, som de styrer via følelsen af oplevet anstrengelse, rating of perceived exertion, RPE (Borg-skalaen 6-20; her under sammenholdt med Borg CR10 skala, som ofte anvendes i holdcykling, Aagaard, 2018).Høj intensitet er for meget
En vigtig observation i dette motivation og træning forsøg, "A hard/heavy intensity is too much", hvor deltagerne trænede på egen hånd, var ifølge forskerne, at der er en meget høj frafaldsrate især i sammenligning med en anden undersøgelse af Parfitt et al. som var uden frafald (sandsynligvis på grund af tæt superviseret træning og en træningsintensitet på kun RPE 13).
Det aktuelle forsøgs højere frafaldsrate og lavere vedholdenhed, især i RPE 15 gruppen, kan skyldes lavere affekt (følelse) og lavere grad af oplevet kompetence.
Træning ved RPE 15 blev opfattet som signifikant mindre behageligt end træning ved RPE 13, og deltagerne i RPE 15 gruppen følte sig også signifikant mindre kompetente under træning - begge dele har indflydelse på indre motivation [lyst].
Forsøgets psykologiske data giver en vis støtte til argumentet, at:
RPE-styret træning kan påvirke motivation
Den signifikante stigning i relativ autonomi [om man føler at man er med til at bestemme; en motivationsfaktor] under forsøget, især hos RPE 13 deltagerne, understøtter det faktum, at deltagerne bevægede sig fra at være overvejende eksternt regulerede til træning [mindre motiverede] til at være mere internt regulerede [mere motiverede].
Selvom det er højst usandsynligt, at deltagerne ville blive helt internt motiverede (fordi biprodukterne af træningen, såsom åndenød og sved, ikke i sig selv er behagelige*), viste det sig, at;
Det, at deltagerne selv kunne kontrollere, hvad de gjorde, betød at de bevægede sig opad [i den rigtige retning] i graden af motivation.
Dette, sammen med oplevelsen af højere grad af kompetence under træningen, var sandsynligvis det, der fik de tilbageværende trænende til at fortsætte.