Kostråd nummer 1: Munden skal ikke kede sig

Af Marina Aagaard, MFT Det første af de 10 officielle kostråd fra Miljø- og Fødevareministeriet lyder: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Værsgo og spis - og glem ikke motionen, selvom det da vist ikke er et kostråd. Spis varieret og ikke for meget er faktisk hele to geniale kostråd i ét. Munden skal ikke kede sig Granatæble dissektion Marina Aagaard blog

Munden skal ikke kede sig

Variation fryder Og kan gøre det lettere at holde vægten. Det viser sig, at de fleste mennesker er vanemennesker og spiser næsten det samme hele livet igennem. Det er synd, for det er muligt at opleve meget mere - med øjnene, næsen og munden - hvis man eksempelvis går på opdagelse; smager på nogle af de tusindvis af andre grøntsager end de vanlige tomater, agurker og salater. Munden skal ikke kede sig. Nordisk mad passer til nordiske maver, men oplev også andre verdensdele via maden. Med måde Eller 'ikke for meget', så man undgår at overspise sig selv til overvægt og usundhed, burde være indlysende, men af og til glemmer man sig selv (også undertegnede) og tærsklen for 'ikke for meget' flytter sig lige så stille i den forkerte retning. Overspisning kan bremses uden afsavn ved at spise: 1) langsommere, tygge maden flere gange, 2) med større nydelse, smage mere på maden og 3) med mere opmærksomhed, opleve maden (minus mobil, tablet og tv); mindful spisning. Tip Top Kosttip: Prøv mindst én ny grøntsag eller anden madvare hver uge (måned). Dagens blodige billede viser en ublodig, men svinende situation: Skærebrættet (beklager; det er det billige, uhygiejniske af plast) og kniven efter en dissektion af en eksotisk, smuk, velsmagende, sund frugt: Granatæble. Uhhhhmm. Granataeble_wGranatæble før (skåret i fire dele/pillet). Granatæble efter (fri af skal, lige til at spise)