Årets fitness blog 2015? Ja og nej og hej

Af Marina Aagaard, MFT WordPress sendte mig lige 'Your 2015 year in blogging', så her et hej, en hilsen, til blog følgere og læsere med årets status fra WP og mig. Bloggen handlede i 2015 igen om fitness, sundhed, wellness, rejser (motion/restitution), kost og livsstil. Indlæg var især om træningsformer og -tips, men også lidt om egne oplevelser. Mest om de positive, for bloggens hovedformål er at dele mental og fysisk glæde (men mit 2015 var ret trist, venners sygdom og stop (og terror globalt) fyldte meget).

Årets fitness blog 2015?

Jeg takker for alle follows, likes, delinger og kommentarer og inviterer til endnu flere kommentarer og input fra dig, der enten følger eller kigger ind af og til. Årets fitness blog 2015Blog fotos På 2015 positivsiden talte årets arbejds- og fototure samt familietur til hhv. Østrig, Cypern, Mallorca, Menorca, Tyskland (først Flensburg, senere Hamburg) og Bornholm. Det blev til over 10.000 billeder, både egne og Henriks (ægtemand), heraf blev hele 1169 fotos uploadede til blog, svarende til 3 per dag, og selvom blogbilleder er i stærkt reduceret størrelse, 100-500 kb mod 10-20 MB i fx bøger, løb det op i 2 GB. Mallorca_2015_414X3872      Running_at_sunrise_Mallorca_414X2998

Blog historier

Året bød på flere fitness wellness førstegangsoplevelser som fortalt i blogindlæg; 1) første gang på Cypern og 2) på Bornholm, første gang til 3) parkour, 4) tårnløb, 5) sportskonkurrence (Zoo Tower Run) og 6) festival (foto: Tiësto på Smuk Fest). Jeg deler erfaringerne fra disse oplevelser især for at opfordre andre til at kaste sig ud i nye aktiviteter, fordi det giver energi og fremmer fysisk og mental sundhed og velvære. 20150805-IMG_5788

Blog nominering

Nomineret? Ja. Vinder? Nej. Som en glædelig anerkendelse blev bloggen i 2015 nomineret til Årets Blog i fitnesskategorien (10 nominerede). Uanset blogprisers formål: En meget stor tak til alle, der stemte på bloggen. Det gjorde mig oprigtigt glad og motiverer til mere. Nomi_Blogprisen15_200pxIkke helt uventet blev det nu ikke denne semi-nørdede semi-undergrundsblog, der løb med fitnessblog prisen, men derimod tre blogs med personlige fortællinger tæt koblet til flere sociale medier. Et velfortjent tillykke til: 1.: Mette Lyngholm Blog. 2.: Sofias Blog. 3.: Anna Warrington. Årets Bedste Blog med flest stemmer i alt, 3290, var dog ikke i fitness kategorien, mystisk, men Skønhed hvor 1. pladsen gik til Mascha Vang Blog.

Blog og musik

Musik, i hverdag og i træning, betyder meget for de fleste inklusive mig. Et musikindlæg var det mest søgte på bloggen i 2015. Under Musik er der fakta om musiks præstations-fremmende effekt og i '15 fik jeg på opfordring endelig lavet lister over musik til træning. iPhone_loeb_stock_photo

Blog indlæg

I 2015 var der 224 nye indlæg, så arkivet i bloggen voksede til 609 indlæg. De fleste indlæg var som vanligt rimeligt lange, men dog kortere end i starten, fordi jeg forsøger at begrænse omfang. Læserne kom i år fra hele 121 lande. De fleste fra Danmark med U.S.A. og Norge tæt efter. Det er forbløffende: Internettet har virkelig gjort verden mindre. Bloggen har per 2015 haft over 366.000 views. Nok ikke imponerende i forhold til diverse mode- og madblogs, men pænt positivt for en fitness fagblog. Foto her under: Indendørs fitness på ThoraxTrainer. Udendørs fitness, parkour. Thorax_Trainer_træning_foto_Birgitte_Junker     20150926-IMG_8387

Top 5 læste indlæg i 2015