Fitnesscenter guide: Find vej i junglen af fitnesspriser
I gang med fitness? Første skridt er at se på faciliteter og fitnesspriser. Men den reelle månedspris på fitnesstræning kan være svær at gennemskue. Hvad bør man overveje og undersøge som forbruger?
Jeg er ved flere lejligheder blevet interviewet om fitnesspriser. I tv, radio og trykte medier. Også af Politiken, der bragte en kritisk artikel om netop fitnesspriser (lørdag d. 19.12.2015), hvor jeg i samme forbindelse blev interviewet af Radioavisen om samme emne. Aktuelle spørgsmål lige før de traditionelle store fitness-ryk-ind i januar måned.
Ved tjek af fitnesspriser: Se ikke udelukkende på prisen i første omgang. Find først ud egne ønsker og behov, så er det lettere at lave en prissammenligning. Ydermere kan det være en fordel med en prøvetræning eller prøveperiode, hvis muligt.
Fitnesspriser?
Stil spørgsmål. Gå ud fra dette: Hvad er dit fitness behov?Vil du kun træne i et center eller have adgang til flere?
Der findes uafhængige små eller store centre, som ikke er del af en kæde. Disse centre kan have færre eller flere faciliteter og lavere eller højere fitnesspriser end kæde-centre. Uafhængige centre har mulighed for at tilbyde specielle aktiviteter og produkter, da de kun har sig selv eller et andet center at referere til. Kæder har fitnesscentre i en eller flere andre byer, hvilket giver mulighed for at træne i centre flere steder i byen eller rundt om i landet, hvis man har behov for det. I hvilke byer findes kædecentrene - og har man selv behov for fitness i flere byer? Beliggenhed? Hvor tæt er fitnesscenteret på din bopæl? Transporten bør indregnes, når du tjekker fitnesspriser.Vil du træne i et privat center eller et foreningsbaseret center?
Der findes både kommercielle centre og foreningscentre. Kommercielle centre er specialiserede i fitnesstræning og kan ofte tilbyde mange særlige faciliteter og hold. Foreningscentre ligger for det meste sammen med andre idrætsfaciliteter, hvilket kan være en fordel og de største foreningscentre minder en del om kommercielle centre.Vil du have service og mulighed for hjælp?
De fleste centre har en bemandet reception, hvor man kan få hjælp og svar på sine spørgsmål. Receptionen bemandes af receptionister og/eller trænere. Mange mindre foreningscentre benytter nøglekort (ligesom et begrænset antal kommercielle centre), så centrene er ubemandede det meste af dagen. Med nøglekort låser man sig selv ind og træner selv, d.v.s. der er ikke er instruktører i hele åbningstiden. Det afspejles i prisen som er ret billig.Vil du have adgang til træning og vejledning?
Er der fitness instruktører, personlige trænere eller motionsvejledere, uddannet personale, i centeret, eller er du på egen hånd? Det gør en forskel, at der er professionelt personale, og måske koster det ekstra, men ikke altid.Vil du træne på et bestemt tidspunkt af dagen?
Hvordan er åbningstiderne? Er der åbent, når du har tid og lyst til at træne? Der er differentierede priser i løbet af dagen. Typisk er det billigere at træne midt på dagen, hvor der ikke er så travlt i fitnesscentrene i Danmark (i udlandet kan der være travlt ved frokosttid). Et middags-medlemsskab kan dog betyde, at man ikke kan træne i weekenden, så man skal tjekke betingelserne hos det aktuelle center.Vil du træne styrketræning og/eller holdtræning?
Man betaler typisk for adgang for alle faciliteter. Visse steder er der dog muligheder for en billigere pris, hvis man kun ønsker adgang til styrketræningsafdeling og cardiomaskiner og ikke holdtræning og indendørs holdcykling (spinning).Vil du have masser af udstyr eller kun det nødvendige?
Bliver du motiveret af et stort udvalg af maskiner og redskaber og redskaber, bør du vælge et center som tilbyder det, også selvom det koster lidt ekstra. Er du vant til at træne, kan du sagtens - og med optimal effekt - klare sig med meget få redskaber og måske træne et billigere sted.Vil du have masser af plads eller hygge?
Nogle centre har til huse i store lagerhaller og byder på masser af plads til at brede sig og lave specielle øvelser. Andre centre er i små, tætte, måske opdelte lokaler, hvor pladsen er begrænset, men hvor der er hyggeligt og man kommer tættere på hinanden. Uanset centerets størrelse er også antal medlemmer en væsentlig faktor - og træner de alle sammen på samme tidspunkt, så der er masser af larm og vanskeligt at komme til? Hygge? Træner familie og venner i centeret - og vil du gerne træne sammen med dem?Vil du have mere end træning?
Fitnesstræning kan være rene wellnessoplevelser som på fine hoteller og resorts.- Omklædningsfaciliteter (med spejle, skabe, hårtørrer) (i omklædningsrum; er faciliteter hygiejniske og er privat omklædning mulig?)
- Wellness faciliteter (sauna/dampbad/solarie) - eventuelt svømmebassin
- Massage/adgang til fysioterapi
- Cafe/lounge område
- Butik/salg af træningstøj, udstyr, kosttilskud
- Børneområde/børnepasning
- Sociale aktiviteter, fester, foredrag, konkurrencer, ture og lignende