Gå dig glad og sund: Gang og længere liv

Af Marina Aagaard, MFT Går du? Ja, det gør du vel? Høj-intensiv kredsløbs- og styrketræning er alle tiders, men forskning viser, at også livsstilen udenfor træningscenteret er vigtig og det er fordelagtigt for sundhed og velvære at være på fødderne og gå. Er gang nok? Nej, der bør også være styrkende aktiviteter i hverdag og træning. Gang har dog mange fordele og sandsynligvis også livsforlængende kvaliteter. Så jeg går! Jeg går tur med T-Rex Aagaard. Og går på indkøb og udkig ... i byen, i skoven og ved vandet. Ikke nok, men jeg går. Gang_og_gaatur_Mols_Bjerge_foto_Henrik_Elstrup

Gang og længere liv

At gang kan være en bestanddel i længere liv, kan man se i DR1-programserien "Livets Opskrift", hvor Sisse Fisker besøger jordens fem "blue zones", hvor man lever gennemsnitligt længere end resten af befolkningen; og masser af gang er et fællestræk. I Costa Rica mødte Sisse Fisker blandt andre 92-årige Don Pablo, der dagligt besøger sin 108-årige mor Panchita i hendes hjem på toppen af et bjerg; han går 1 km op ad bjerget, og 1 km ned ad bjerget hver dag. I anledning af udsendelsen skrev jeg i går en kort kommentar om gang og sundhed for DR: "Gå dig til længere og sundere liv". Lidt PR for nem motion.

Læs mere:

DR Lev Nu KOMMENTAR Gå dig til længere og sundere liv DR Lev NU Sisse Fisker: Jeg troede bare jeg skulle lave nogle tv programmer