Diver's Stand balance: Balancetræning og test

Af Marina Aagaard, MFT Motorikken, de motoriske færdigheder, her under balancen bør udfordres med varieret træning, for at man forbedrer sig. Efterhånden som man bliver bedre og mere stabil, er det på tide med nye udfordringer. I fitness balancetræning med henblik på almen forbedring af balancen, træner man ofte de samme øvelser, men det vil være gavnligt med variation. Under læsning af bogen 'Motor Learning and control' (Magill, Andersen, 2014) faldt mit blik på et forsøg med statisk og dynamisk balance (Drowatzky, Zuccato, 1967). De fleste af øvelserne var kendte, men 'Diver's Stand' havde jeg ikke hørt om. Eftersøgning af mere information omkring øvelsen gav intet resultat, men det kan bl.a. skyldes, at øvelsen anvendes, men 1) uden navn eller 2) under andre/diverse navne (eller variationer; nogle få internet-billeder viste forskellige variationer).

Divers stand balance - udspringer balancestilling

En statisk balance på to ben med oprejst overkrop, arme fremme og lukkede øjne: Udgangsstilling
  • Stå med fødderne samlede (variation: hoftebredde).
  • Armene er strakt frem i vandret plan.
  • Oprejst, rank kropsholdning. Blikket rettet lige frem.
Udførelse
  • Løft op på fodballerne; "stå på tæer - med armene fremme".
  • Luk øjnene (det er et krav i testen).
  • Stillingen holdes så længe man kan (op til max. 1-2 minutter).
Variation 
  • Stå på tæer (alternativt på flad fod som start) med armene fremme.
  • Læn overkroppen frem til omkring vandret, nu arme ved siden af hoved. Foto.
  • Stillingen holdes så længe man kan (op til max. 1 minut).
Divers stand balance Marina Aagaard blog fitnessPå vej ind i en variation af Diver's Balance. Bemærk at hænder/arme her er roteret ind mod hinanden (de kan vende nedad). I oprejst stilling vender håndfladerne nedad. God træningslyst.