Fitness ordbog: Hvad er calisthenics?
Af Marina Aagaard, MFT
Ordet calisthenics er i udlandet blevet brugt om træningsøvelser siden 1800-tallet. Ordets typiske betydning er egentlig helsegymnastik og refererer til almindelige kropsvægt gulvøvelser.
Calisthenics
Oprindeligt kommer ordet fra græsk, kalli- (kallos, skønhed) og sthenos (styrke) og blev første gang brugt i 1827 (Merriam-Webster). Ordet er især blevet brugt i engelsktalende lande om rytmiske gymnastiske motionsøvelser med henblik på at udvikle fysisk sundhed og kraft. Det omfatter blandt andet benbøjninger, kropshævninger, armstrækninger, rygstrækninger, mavebøjninger (core træning).Fuld definition af Calisthenics: Systematiske rytmiske kropslige øvelser normalt udført uden redskaber.I 1970'erne blev der sat fokus på ordet, da amerikaneren Callan Pinckney satte det sammen med sit eget navn til Callanetics, en form for holdtræning motion for kvinder med liggende kropsvægtøvelser med små hurtige bevægelser. I de senere år er hårdere, gymnastik-inspireret træning blevet moderne, bl.a. i forbindelse med CrossFit, funktionel fitness og parkour, så ordet 'calisthenics', der ikke tidligere er blevet brugt herhjemme, er nu blevet moderne i styrketræning .
Håndstand holdtræning. FreeImages.com/J.R.Goleno
I styrketræningsregi bruges calisthenics ikke bare om almene motionsøvelser, men især om mere gymnastiske styrkeøvelser (gymnastics og gymnastic exercise):- Hovedstand
- Håndstand
- Planke
- Fri planke
- Omvendt planke
- Pres (L, V, high V)
- Pull-up (2, 1 arm)
- Push-up (2, 1 arm)
- Rebklatring med og uden benarbejde
- Øvelser i barrer og ringe
- Pistols (eller stork pres), 1-bens squat, frit ben parallelt
- Spagat (sagittal split eller side split)
- Split (frontal split)
- Pancake (maveliggende split)
- Pike (L-position eller sammenlukket A-frame), samlede ben
- Straddle (L-position, åbne ben, midt mellem L og split)
- Bro (bridge)