Valg af træningsudstyr: Det optimale træningsredskab?

Af Marina Aagaard, MFT

Træning byder hele tiden på nye oplevelser via et utal af spændende redskaber (og træningsformer). Som leder, træner og lektor har jeg gennem årene brugt alle mulige former for træningsudstyr og småredskaber. Det har gjort træningen motiverende og virksom, for de trænende såvel som mig selv.

Er der et optimalt træningsredskab? Nej. Der er redskaber til forskellige formål, sundhed, motion, idræt og sport, med hver sin kvalitet; variabel modstand, konstant modstand, lav belastning, høj belastning, lav sværhedsgrad, høj sværhedsgrad, til svingtræning, prestræning, træktræning, tempotræning, tung træning og så videre.
I motion er individuelle præferencer afgørende. I sport, især i sæsonen, bør der kun anvendes specifikke, tidseffektive redskaber til den givne målsætning.

Er der redskaber, der er bedre end andre? Ja. Der er redskaber, hvor den samlede pakke – pris, anvendelighed og holdbarhed – er noget nær optimal, fx justerbare håndvægte og stepbænke samt sjippetove.
Andre redskaber er sjove og giver momentan variation, men med en pris, der er for høj i forhold til anvendelsesmuligheder eller meget kort holdbarhed; lange flade træningsbånd er fx fantastiske at træne med, men sårbare med krav om omhu.

SpecRedskaberFriSkygge kopi

Er der begrænsninger i forhold til valg af udstyr? Ja og nej. Udstyret skal virke effektivt, så spildtid undgås, og passe til formål og behov (målgruppe).
Er det på plads, er der næsten ubegrænsede muligheder: Ud over de almindelige fitness redskaber og vægte kan man med fordel anvende udstyr fra gymnastik, sport, leg og genoptræning: Sandsække, køller, kettlebells, bolde, kegler, luftpuder og andre balanceredskaber, tove, slynger, hulahop ringe, bokseudstyr, skumruller, måtter og tæppestumper, håndtræningsredskaber osv.

Er der redskaber, som ikke er værd at købe? Ja. Man skal tænke sig om. Alligevel, selvom TV-shoppen er fuld af ringe udstyr såsom mavetræningsmaskiner, hvor prisen langt fra står i forhold til anvendelighed og resultater, har mange specielle småredskaber en funktion, selvom den kan være svær at få øje på. Et eksempel er Zumba Toning sticks til ZumbaFitness ‘muskeltræning’; de vejer omkring ½-1 kg og træner derfor ikke musklerne … til gengæld kan de skabe kropsbevidsthed, træne rytme (de rasler) og motivere Zumba trænende, hvilket er af betydning i sundhed og motion.

Selv har jeg en del redskaber, som kun kan anvendes til ganske få øvelser, og som jeg sjældent benytter i daglig træning. Redskaber, som jeg ikke ville investere i til klassesæt (holdtræning), men til gengæld med stor succes inddrager i cirkeltræning med allround træning med et mix af specialredskaber – for både motionister og idrætsudøvere; variation giver stimulation (læs motivation og træningseffekt).

Er der noget, man bør vide, når man køber redskaber? Ja. De fleste redskaber findes i flere udgaver fra diverse producenter, så man skal orientere sig om kvaliteten, inden man køber: Tjek fx sammenligninger i magasiner og på nettet og spørg andre ledere eller trænende om deres erfaringer for at undgå køb af en dårlig udgave af et ellers godt redskab, fx findes der store træningsbolde og slideboards (glidebrædder), der er så dårlige, at de nærmest er uanvendelige.
Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men ikke altid.

I min generelle søgen efter alsidige oplevelser, inden for kost, træning, fitness, wellness, rejser, kultur og natur, afprøver og træner jeg selv med mange forskellige redskaber og metoder, både som tester for magasiner og medier og her på fitness bloggen for sjov og for bedre træningsresultater. Hvad gør du?

Otte gode grunde til at dyrke fitness: Undgå de otte folkesygdomme

Af Marina Aagaard, MFT

Føler du dig fit og sund? Et godt tegn, men vær alligevel opmærksom. 
Mange tænker på visse sygdomme som uundgåelige, som genetisk bestemte eller aldersbetingede … hvilket langt fra altid er tilfældet.
Andre tænker “sygdom rammer ikke mig; jeg lever usundt, men er jo sund og rask” … mens en livsstilssygdom i ubemærkethed nedbryder kroppen.

Uanset anskuelse er det nu kendt, at mange sygdomme skyldes livsstilen, så det gælder om at være på forkant og passe på sig selv.

I forbindelse med Forskningens Døgn, en videnskabsfestival, der finder sted i maj hvert år overalt i Danmark, holder jeg i dag foredrag om ‘Sund Fitness – Motion som medicin’ med udgangspunkt i min forskning inden for Fitness i Sundhedsfremme og Forebyggelse. Høj-aktuelt lige nu, da emnet er i fokus i DR programmet U-turn, der omhandler motion og andre livsstilstiltag som medicin.

Motion som medicin Fitness i sundhedsfremme og forebyggelse

Mit udgangspunkt er, at en sund livsstil, ud over positive tanker, indbefatter:

  • Sundt åndedræt; jævnt, dybt, langsomt, og frisk luft (undgå røg og rygning).
  • Sund kost; varieret, groft, grønt, sunde olier og proteiner (æg, kød, nødder).
  • Fysisk aktivitet; varieret og af forskellig intensitet
  • Hvile, især 7-8 timers kvalitetssøvn

Specifikt i relation til fysisk aktivitet, fx fitness, målrettet træning, gælder det, at:

Regelmæssig fysisk aktivitet, fx fitness, nedsætter risikoen for sygdom og for tidlig død – og giver en lang række fordele sundheds-, velvære- og præstationsmæssigt, fysisk, mentalt og socialt.

Fysisk inaktivitet, under 2,5 time fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet, forbindes med en øget risiko for udvikling af sygdom og for tidlig død.

I Danmark er der otte sygdomme, der desværre er så udbredte, at udtrykket folkesygdomme er berettiget. Trods det: Tag dem ikke for givet. Det er i høj grad muligt at forhindre disse sygdomme – bl.a. ved brug af motion som medicin.

Selv en sygdom som kræft, cancersygdom, som de fleste opfatter som genetisk bestemt, kan i mange tilfælde forhindres med motion:
“Fysisk aktivitet mindst 30 minutter pr. dag vil alene spare 300 tilfælde af kræft i tyktarmen og 400 tilfælde af brystkræft om året” (Pedersen, 2003).

Rygproblemer, ud over at være smertefulde og invaliderende, er et enormt samfundsmæssigt problem: Ifm. personer, der enten har rygsygdom eller rygsmerter, udgør de samlede samfundsmæssige omkostninger ca. 13 mia. kr.
Forskningen viser samtidig, at de fleste rygproblemer – hvilket også er min egen erfaring fra praksis – kan forebygges eller helbredes helt via fysisk aktivitet, fx så lidt som 10-20 min. rygstyrketræning om ugen! 

Folkesygdommene, der i vid udstrækning altså både kan forebygges og behandles med træning, er:

De otte folkesygdomme

1. Type 2-diabetes (sukkersyge)

2. Forebyggelige kræftformer

3. Hjerte-kar-sygdomme

4. Knogleskørhed (osteoporose)

5. Muskel- og skeletlidelser

6. Overfølsomhedssygdomme (astma-allergi)

7. Psykiske lidelser

8. Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL (Rygerlunger)


Træningsanbefalinger

I Sundhedsstyrelsens håndbog om Fysisk Aktivitet anbefales motion både i forebyggende øjemed, for at forhindre sygdom, og som medicin, sundhedsfremme, mod alle de ovenstående sygdomme. Afhængigt af sygdommens sværhedsgrad skal man starte på forskelligt niveau og evt. med supplerende tiltag, men generelt anbefales i alle tilfælde følgende (med visse modifikationer ved særlige forhold):

  • Styrketræning 2-3 gange om ugen. Styrker muskler og knogler; forebygger og modvirker fx knogleskørhed (osteoporose), aldersrelateret muskeltab og dårlig balance.
  • Konditionstræning 2-3 gange om ugen med høj puls (i starten lav puls). Desuden anbefales, at voksne er moderat fysisk aktive mindst ½ time pr. dag.
    Styrker hjerte, kredsløb, lunger, knogler (hvis aktiviteten er vægtbærende som fx gang, løb, dans, aerobic o.l.) og forbedrer balancen afhængigt af aktivitet.

Desuden anbefales generelt balance- og motoriktræning samt bevægelighedstræning. 

Forbliv selv sund og rask – og spred budskabet omkring dig – ved at passe på kroppen og helbredet. Spis sundt, sov godt og dyrk livslang motion, der motiverer.

Sundhedstjek: For voksne 40+ kan det være en fordel med et årligt lægetjek af bl.a. kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Flere af de ovennævnte sygdomme kan være under udvikling uden at man kan se det udefra, før det er alvorligt. Bliv derfor undersøgt, så evt. sygdom kan tages i opløbet.

Læs også disse råd fra Chris MacDonald om, hvordan du kommer i gang med en bedre livsstil, din egen U-turn: 10.000 skridt om dagen er en god start på ny livsstil.

Som DR siger: ‘Lev Nu’ [godt].

Referencer

Fysisk inaktivitet – konsekvenser og sammenhænge
Motions- og Ernæringsrådet (2007) omhandler konsekvenserne af en fysisk inaktiv livsførelse. Fokus er på effekten af fysisk inaktivitet i sig selv, så selvom inaktivitet kan føre til overvægt og fedme, tages der udgangspunkt i normalvægtige.

Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Sundhedsstyrelsen (2011)

Pedersen, Bente Klarlund (2003): Recept på motion – motion som forebyggelse. NNF.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Motion på recept – motion som behandling. NNF.

God stil i fitnesscenteret: Fitnesscenter DO og DON’T

Af Marina Aagaard, MFT

I dag midt under bænkprestræningen: Vægtstangstangen er på vej ned mod brystkassen og jeg er koncentreret for at mobilisere mine kræfter.
Pludselig lyder det højt lige bag mit hoved “Heeeeeeeeejsa, jeg snupper lige disse to femmere” og så ryster stativet omkring mig … 

Man kan tænke at almindelig omtanke ville forhindre det scenarie. Alligevel er den slags situationer mere reglen end undtagelsen.

Vægttræning fitness takt og tone

Derfor 10 Top Tip – DO’s – til fitnesscenterbrugere:

Træn og bevæg dig med opmærksomhed og fornuft i fitnesscenteret.
Kend til praksis og vær med til at forhindre, at trænende, andre og dig selv, kommer til skade eller forstyrres under træningen.

DO

  1. Vis respekt og ansvar overfor andre trænende. Vær hjælpsom.
  2. Vis hensyn: Lad hvis muligt andre træne imellem, når du selv holder pause.
  3. Gør plads. Træn i god afstand til udstyr; fx 1½-2 m fra håndvægtsstativ.
  4. Giv plads. Træn færdig og lad andre komme til. Bliv ikke hængende.
  5. Ophold dig under pauser på steder, hvor du ikke er i vejen for andre.
  6. Brug udstyret, hvor det hører til: Hold bolde og måtter til stræk og gulvøvelser i den afdeling, så man ikke generes af det i frivægtsafdelingen.
    Hold vægte og andet styrkeudstyr væk fra strækafdelingen, så der er ro.
  7. Hold støjniveauet nede (undtagelse: drop m.m. i vægtløftning/styrkeløft klub).
  8. Ryd op efter dig; læg stænger, skiver og håndvægte rigtigt på plads.
  9. Brug håndklæde til at lægge på bænkene.
  10. Tør af, brug rensemiddel, fx cardiomaskiner/svedige håndtag efter brug.

DON’T

  1. Stå ikke i vejen. Hold så vidt muligt god (sikkerheds)afstand til andre.
  2. Gå ikke i vejen. Bevæg ikke vægte eller kabler, så de generer andre.
  3. Optag ikke plads i ganglinjer.
  4. Træn ikke lige foran stativerne med vægte – lad andre komme til.
  5.  ikke lige foran eller bagved andre (vægt)trænende. Gå (langt) udenom.
  6. Tal ikke til en, der er i gang med et sæt. Det distraherer/spolerer træningen.
  7. Tag ikke vægte fra et stativ lige foran én, der er i færd med et sæt. Vent. 
  8. Gener/forskræk ikke andre trænende; smid ikke med vægte og råb ikke.
  9. Mobillyde og -tale er ikke tilladt; det er forbudt/ildeset (mobil/apps er tilladt).
  10. Personlig soignering af enhver art foran spejlene er ildeset; hold det privat.

Rigtig god træningslyst.

Fitnessbog: Golf fitness – stærkere fysik og bedre golf

Af Marina Aagaard, MFT

Golf fitness – stærkere fysik og bedre golf er en populær bestseller om fysisk træning til golf i fitnesscenteret eller derhjemme.
Alt for mange golfspillere får helt unødvendige overbelastningsskader og det kan undgås med fitness, grundtræning, til golf.
Bogen omhandler alle relevante områder; 
bevægelighedstræning, styrketræning, konditionstræning, koordinationstræning og  og er for golfere på alle niveauer, som vil forbedre deres golfspil, undgå skader og forbedre sundhed og velvære.
Bogen er udgivet af forlaget Hovedland i samarbejde med forlaget Aagaard. 

Golf fitness - stærkere fysik og bedre golf

Bogen har 7 hovedafsnit. Efter indledningen omhandler første afsnit en lang række nyttige informationer om golf fitness, grundtræning der sikrer et bedre golfspil uden skader.
De efterfølgende fire afsnit handler om de fire hovedområder inden for træning, kondition, koordination, styrke og smidighed, bevægelighed, med masser af informationer og træningstips til bedre træning og øvelser.
Herefter følger et kapitel om den mentale kapacitet, der er afgørende i golf.
Bogen afrundes med et afsnit Kom godt i gang med Golf Fitness der indeholder 4 komplette ræningsprogrammer til træning derhjemme og fitnesscenteret.

Bogen blev skrevet med henblik på at tilbyde en informativ og let læselig dansk bog om golf grundtræning. Der er alt for mange golf spillere som døjer med rygproblemer og diverse småskavanker i fx håndled og albuer og det kan undgås med en bedre bevægelighed og stærkere fysik.

Bogen er skrevet på baggrund af egne erfaringer med golf og undervisning i fysisk træning for golfspillere på alle niveauer, fra begynder til elite, samt litteraturstudier inden for golf og golf grundtræning, styrketræning og træningslære.

Fordele:
 En flot opsat bog, der giver rigtig godt indblik i Golf Fitness, målrettet specifik grundtræning til golf, der gør det muligt at forbedre egen golf præstation:

  • Tips om forholdsregler, kropsholdning og opvarmning.
  • Strækmetoder og golfstrækøvelser
  • Styrketræningstips og golfstyrkeøvelser
  • Nyttig viden om kredsløbstræning og golf
  • Fire komplette træningsprogrammer.

Begrænsninger: Der kunne være flere uddybninger (er begrænset for at gøre bogen let læselig).

Bibliotekernes anmeldelse (lektøranmeldelse; Anne Grete Jacobsen, DBC):

Aagaard, Marina: Golf Fitness : stærkere fysik og bedre golf / Marina Aagaard ; fots: Claus Petersen ; portrætfoto : Leif Nygaard ; redaktion Helene Lund Sylvestersen – Hovedland – 111 sider – DK 79.76

Anvendelse/målgruppe/niveau (let omskrevet, da to bøger blev anmeldt samtidigt)
Bogens emne er fitness, specielt rettet mod golfspillere (…) og formålet med bogen er, at man bedre kan udnytte sin sport ved at forberede sig og målrette træningen.
Beskrivelse
Marina Aagaard har efterhånden udgivet mange bøger om motion og sundhed. I 2007 udkom 2 andre bøger om fitness, som var mere generelle introduktioner. Her vender hun sig så mod en speciel idrætsgren, mod golfspillere.
I bogen om golf lægger hun vægt på, at de vigtigste redskaber er kroppen og psyken, så derfor fokuserer hun på smidighed, koordination, styrke, kondition og mental træning. 
Bogen indeholder træningsprogrammer, lige fra de meget enkle til programmer for de meget veltrænede.
Alle øvelser kan laves derhjemme, men nogle af dem kræver udstyr som fx en bold, en vægtstang eller håndvægte. Øvelserne er lige til at gå til, de er forklaret grundigt og suppleret med fotos.
Sammenligning
Fysisk træning, 2006 er udgivet af Dansk Golfunion og den indeholder også forslag til øvelser [dog ikke i fitnesscenter] som forbedrer kondition, styrke og smidighed, det samme er der i Spil bedre golf fra 1999.
Konklusion
Jeg synes, det er en indbydende og god håndbog, som vil kunne anvendes af alle golfspillere, der ønsker at forbedre deres form.

Fakta om bogen 
Titel: Golf Fitness – stærkere fysik og bedre golf
Forfatter: Marina Aagaard
Sideantal: 112. Gennemillustreret, fuld farve.
Udgave: 1. udgave, 1. oplag
Tryk: Nørhaven. Hardback.
ISBN: 978-87-7070-025-2
Udgivet: 2008 (2007).
Vejledende udsalgspris: DKK 169.
Hos gode netforhandlere, fx saxo.

Få mere ud af din træning: Varm op … på den rigtige måde.

Af Marina Aagaard, MFT

Varmer du op? På den rigtige måde? Svarer du ja til begge spørgsmål, er du godt på vej til de bedste træningsresultater.
Enhver topidrætsudøver varmer op og det er lige så vigtigt for weekend-atleter, motionister, fitnessdyrkere, styrketrænere og bodybuildere.
En rigtig opvarmning gør kroppen gennemvarm, så præstationsevnen forbedres med 10-15 % og risikoen for skader såsom fibersprængninger mindskes.

Opvarmning på på maskiner ti lkredsløbstræning

Hvorfor?
Opvarmning gør kroppen klar både fysisk og mentalt, så man bliver mere fokuseret og motiveret.

Fysisk effekt

  • Blodgennemstrømningen øges; mere ilt fra blodet til de arbejdende muskler
  • Kropstemperaturen øges
  • Hastigheden af de kemiske processer øges
  • Vævets, musklernes, elasticitet øges
  • Ledvæskens smøringsevne forbedres
  • Nerveimpulserne strømmer hurtigere
  • Hjerterytmen stabiliseres

Mental effekt

  • Spændingsregulering ift. kommende træning, fx stresse af eller geare up 
  • Øget koncentration og fokus
  • Øget motivation

Hvad?
Opvarmningens grundbestanddele er:

  • Rytmisk, kontinuerlig bevægelse af benene, de store muskler
  • Muskelisolationer, bevægelse/forberedelse af de mindre muskler
  • Aktive dynamiske strækøvelser

Opvarmning kan bestå af generel opvarmning, som cykling, gang eller løb, der sætter gang i blodgennemstrømningen, og eventuelt specifik opvarmning forud for specielle bevægelser, fx ekstra stræk før store bevægeudslag eller lettere løft før tung træning.
Forud for konditionstræning som fx løb og cykling er det tilstrækkeligt med at starte med aktiviteten på lettere niveau; langsommere hastighed og lavere belastning.

Hvordan?
Rytmisk bevægelse af de store muskelgrupper: Før fitnesstræning fx cykling på motionscykel, rask gang på løbebåndet eller brug af andre cardiomaskiner, eller i holdtræning som puls, aerobic, og steptræning; lette grundtrin og overkropsøvelser.
I spinning er det let cykling.

Man starter med lette bevægelser med lav til moderat intensitet og øger gradvist intensiteten, bevægeudslag og hastighed, i løbet af hele opvarmningen.

Det er væsentligt, fysisk såvel som mentalt, at øge gradvist, for at undgå for hård en start. Starter man for hårdt, bliver man forpustet (arbejder anaerobt) for hurtigt og vil ikke opnå nær så tilfredsstillende og effektiv en træning.

Idrætsspecifikke opvarmninger bør indeholde stræk, stabilitets- og agiltyøvelser, der på passende vis forbereder kroppen til den kommende træning.

En ‘rigtig’ tilpasset opvarmning, der gør kroppen gennemvarm, bør indlede enhver træning.

Hvad er en ‘forkert’ opvarmning? Det er en opvarmning, som ikke gør kroppen varm og klar. Eksempler: 1. At stå og svinge med armene før overkropsøvelser. 2. At stå og vippe eller twiste med en træpind før underkropsøvelser. 3. At varme op i en sauna; musklerne bliver varme, men ikke forberedt motorisk. De store muskler (benene) skal aktiveres, så der kommer gang i bl.a. nervesystemet, hjertet og blodgennemstrømningen (ilttilførsel).

Hvor længe?
Opvarmningens varighed afhænger af:
Hvad: Den efterfølgende aktivitet: Er det træning eller konkurrence? Er det kortvarig eller langvarig træning? Er det lavintensiv eller højintensiv træning?
Hvornår: Sommer eller vinter, morgen eller aften. Hvor stiv/kold er kroppen?
Hvem: Begyndere eller øvede. Idrættens træningslære anbefaler at øvede varmer op i længere tid end begyndere; sandsynligvis forudsættes at øvede ofte træner med højere intensitet end begyndere. I fitness, hvor træningen i mange tilfælde er ret ensartet for begyndere og øvede, vil opvarmningen af og til vare lidt længere for begyndere, fordi de behøver en mere gradvis igangsætning og har behov for flere ‘øvetrin’ i holdtræning.

Undersøgelser har vist af opvarmningen skal være af minimum 10 minutters varighed for at få den største præstationsfremmende virkning. Alligevel kan det for fitness motionister, der vil være varme uden nødvendigvis at levere en toppræstation, være tilstrækkeligt med 5 minutters opvarmning i starten.

Generelle tidsanbefalinger (store variationer afhængigt af indhold og målgruppe):

  • Fitness styrketræning (moderat intensitet, 8-12 gentagelser): 5-15 minutter.
  • Fitness holdtræning (moderat-høj intensitet): 7-10 (20) minutter.
  • Almen idræt og motion (intensive, store bevægelser): 10-20 minutter.
  • Eliteidræt og konkurrence (maksimal indsats): 15-30+ minutter.

Værd at vide (Aerob og Anaerob træning):

  • Jo højere muskeltemperatur, desto bedre præstationsevne; primært ved korttidsarbejde, fx sprint, kampsport og boldspil; dvs. en længere opvarmning.
  • Bemærk, at opvarmning til langtidsarbejde, fx langdistanceløb, ikke skal være af så lang varighed eller med så høj intensitet som til korttidsarbejde.

Referencer

Behm DG, Chaouachi A (2011). A review of the acute effects of static and dynamic stretching on performance..Eur J Appl Physiol.
Fradkin AJ, Zazryn TR, Smoliga JM (2010). Effects of warming-up on physical performance: a systematic review with meta-analysis. J Strength Cond Res.
Gjerset A et al. Idrættens Træningslære. Gads Forlag.
Herman K et al. (2012).  The effectiveness of neuromuscular warm-up strategies, that require no additional equipment, for preventing lower limb injuries during sports participation: a systematic review. BMC Med.
Michalsik L, Bangsbo J (2004). Aerob og Anaerob træning. DIF.
Aagaard M (2012). Fitness og styrketræning. Aagaard.

Fitness for livet: Er du heldig eller uheldig?

Af Marina Aagaard, MFT

“You’ve got to ask yourself one question: Do I feel lucky? Well, do ya punk?”
(Clint Eastwood).
Er du fit for life? Har du heldet med dig? Forhåbentlig!
I en notits i JP d.d. citeres direktør Steen Gede, adm. direktør, for følgende Berlingske udtalelse, “at han kun ansætter heldige mennesker, fordi det er de samme mennesker, der altid er uheldige”.
Uha! Jobsøgende, og andre, bør fremadrettet have den klare strategi at være heldige. Læs: Træn din mentale, fysiske og sociale fitness.
Så følger heldet – uden at du behøver at være tosset …
 
Held i livet, held i fitness
Mangler du motivation? Her er syv ‘held’ kom-i-gang citater og tre om ‘uheld’:

Luck is believing you’re lucky.
Tennessee Williams

The day you decide to do it is your lucky day.
(Ordsprog)

Diligence is the mother of good luck.
Benjamin Franklin (1706-1790. Fysiker og medgrundlægger af USA)

Luck is a dividend of sweat. The more you sweat, the luckier you get.
Ray Kroc (1902-1984, skaber af McDonalds succes)

Luck is a matter of preparation meeting opportunity.
Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr. – 65)

The only thing that overcomes hard luck is hard work.
Harry Golden (1902-1981. Amerikansk jødisk forfatter)

I’m a greater believer in luck, and I find the harder I work the more I have of it.
Thomas Jefferson (1743-1826. Amerikansk præsident)Life is not easy. We all have problems-even tragedies-to deal with, and luck has nothing to do with it.
(…) Bad luck is only the superstitious excuse for those who don’t have the wit to deal with the problems of life. (In The Face of Danger)
Joan Lowery Nixon (1927-2003. Amerikansk journalist og forfatter)

I busted a mirror and got seven years bad luck,
but my lawyer thinks he can get me five.
Steven Wright (1955-. Amerikansk komiker og skuespiller).

Luck: I have a feeling that when my ship comes in I’ll be at the airport.
Charles M. Schulz (1922-2000. Amerikansk tegneserietegner ‘Peanuts’ (Radiserne))

God træningslyst!

Lær at træne rigtigt fra starten. Det er vanskeligt og tidskrævende at omlære.

Af Marina Aagaard, MFT

Hjernen optager hele tiden! Forstået sådan, at hjernen og nervesystemet husker og automatiserer de bevægelser, du udfører. Og laver du bevægelserne forkert, så bliver disse forkerte mønstre automatiseret, så du bliver hængende i dem.

Mange trænende ‘sjusker’ i årevis bevidst eller ubevidst med teknikken, fx træner med begrænsede bevægeudslag og mindre hensigtsmæssige bevægelser. Det gør det relativt vanskeligt at lære nye øvelser af selv moderat sværhedsgrad, fordi grundteknikken ikke er optimal.

Træningstip: Gør som elitesportsudøvere: Træn på at mestre basisøvelserne og fuldt bevægeudslag, før der progredieres (gås et skridt videre). Det giver de bedste forudsætninger for avanceret træning med komplekse øvelser.

IMG_8259

Spring op på bold. Gør det IKKE hjemme. Stort risikomoment; risiko for knæskade.

At mestre en øvelse kræver øvelse (gentagelser):

  • Visse fitnessøvelser: 300 gentagelser 
  • Komplekse vægtløftningsøvelser: 1000 gentagelser
  • Avancerede gymnastikspring: 10.000 gentagelser

Selvom fitness styrketræning og holdtræning er rimeligt nemt, er det altid anbefalet at tage mindst en instruktionstime, gerne flere, for at lære og indarbejde den rigtige grundteknik.

Der er kun fordele ved at træne rigtigt:

  • Bedre resultater
  • Hurtigere resultater
  • Mindre risiko for skader

For mange træner forkert og spilder tiden. Sørg for at du får det maksimale ud af din træningstid og endda får tid til overs.
Lær teknikken og træn med fokus; træn så teknisk perfekt som muligt, når du træner … så er det også mere interessant at træne.

Et udtryk siger: Practice makes perfect, træning gør perfekt. Et bedre udtryk er:

Perfect practice makes perfect!
(Vince Lombardi, US Football Coach)

Rigtig god træningslyst!

3 Typiske Fitness Fejl: 3 Tips Til at Undgå Fitness Skader

Af Marina Aagaard, MFT

Nordjyske kontaktede mig på et tidspunkt for at få kommentarer til de to artikler “Motionister kan få skader ved fitness” og Fitness skulle være så sundt men… alt for mange træner forkert”, som egentlig udsprang af en nordjysk fysioterapeuts frustrationer.

Indledningen i den første artikel lød:

“For mange motionister kommer galt af sted, når de arbejder på at komme i form i maskinerne på de nordjyske fitnesscentre.
Det ærgrer Jan Heinrich, der er indehaver af Fysiofitness midt i Aalborg, at han jævnlig får kunder i butikken, der har pådraget sig en skade, fordi de har trænet forkert (…). Han anslår, at der kommer en motionist, der pludselig er blevet til en patient, cirka en gang om ugen.
Jeg synes det er ærgerligt, at en mand, der begynder at gå til fitness for at tabe sig, ender med at komme her og skal have behandling for en dårlig ryg, siger Jan Heinrich.”

Biceps curl armtræning med overdrevet lændesvaj

En typisk fejl: Armtræning med lidt for meget sving i ryggen
(fra: Fitness – i bedre for på kortere tid. CPhotography)

Ifølge artiklen mener han, at de skader motionisterne pådrager sig, skyldes, at:

  • Motionister ved ikke, hvordan maskinerne skal betjenes. Det er blevet udbredt, at man betaler særskilt for instruktionen; det frister mange til at vælge instruktionen fra og nøjes med at prøve sig frem. Og: Det er et dumt sted at spare, for selvom en maskine ser enkel ud, er der mange muligheder for fejlbetjening. Alle motionister har gavn af 1-3 instruktioner.
  • Motionister har af og til skader som kan forværres. Fx de, der har fået at vide af lægen, at nu skal de til at motionere, fordi de eksempelvis har en svag ryg; hvis man med en svag ryg på egen hånd begynder at træne i fitnessmaskiner kan det meget let gå galt.
  • Motionister træner med forkert kropsholdning. En af klassikerne er, at man begynder at trække med krum ryg, hvor ryggen skulle have været ret. Det udsætter ryggen for stor belastning og er den sikre vej til en skade.

Artiklen peger også på, at det fysioterapeuterne oftest ser, er skader i albuer, nakke- og skulder-regionen samt rigtig meget i ryggen; det anslås, at ud af ti skader er de syv rygskader.

Squat bentræning med knæ problemer

Endnu en fejl: Bentræning med ringe muskelkontrol, knæ vrider
(fra: Fitness – i bedre for på kortere tid. CPhotography)

I den anden artikel (også af Jørn Larsen) blev jeg bedt om at komme med konkrete eksempler og anvisninger og blev blandt andet citereret: “Min vurdering er at måske 75 procent af udøverne laver øvelserne lidt forkert. De har måske fået øvelserne vist under prøvetimen, men har glemt teknikken undervejs”. 

I artiklen og her på bloggen gør jeg opmærksom på, at det er ikke alle fejl, der er kritiske, men problemet med skader i fitness er, at det er overbelastningsskader, som kommer snigende; en lillebitte fejl, som gentages hver uge gennem mange måneder, kan blive til en generende overbelastningsskade.

Tre anbefalinger til nye fitnessmotionister

  • Få en programlægning (prøvetime). Tag en indgående snak med instruktøren, før den første træning. Fortæl om småskavanker, helbred og træningsønsker, så det træningsprogram du får, er designet til dig.
  • Vær opmærksom under instruktionen, lyt efter, hvad der bliver sagt. Og husk endelig at spørge, hvis du er i tvivl om noget. Spørg, og spørg og spørg. Og træn med opmærksomhed, når du går i gang.
  • Bliv tjekket engang imellem. Senest efter nogle måneders træning er det anbefalet, at tage en time med en instruktør eller personlig træner, så denne kan se, om du har fået nogle dårlige vaner, der skal korrigeres. Det koster måske 300-500 kroner, men det er småpenge i forhold til, hvad det kommer til at koste, hvis man får en skade, der kræver behandling.

Rigtig god træningslyst.

Fitnessbog: Fitness – i bedre form på kortere tid

Af Marina Aagaard, MFT

Fitness – i bedre form på kortere tid er en informativ og populær bog, der giver viden og inspiration om motion og træning i fitnesscenteret og derhjemme.
Den omhandler alle områder af fitness; konditions- og styrketræning samt koordinationstræning og bevægelighedstræning.
Det er en oplagt inspirationsbog for motionister og trænende på alle niveauer, som vil godt i gang med fitness eller have mere ud af aktuel fitnesstræning.
Bogen er samtidig særligt relevant for instruktører, fysioterapeuter,
bioanalytikere, sundhedsassistenter og andre, der vejleder om sundhed og ønsker indblik og overblik over fitness; begreber, træning og øvelser. 

Fitness i bedre form på kortere tid træningsbog

Bogen har 6 hovedafsnit. Efter indledningen omhandler første afsnit en lang række nyttige informationer om fitness, planlægning, testning, teknik og fejlfinding. De efterfølgende fire afsnit handler om de fire hovedområder inden for fitness; kondition, koordination, styrke og smidighed, bevægelighed, med masser af fakta og træningstips til bedre træning.
Bogen afrundes med kapitlet Kom godt i gang med fitness, der indeholder 6 komplette ugetræningsprogrammer til træning derhjemme og/eller i fitnesscenteret.

Bogen blev skrevet med henblik på at skabe en informativ og let læst dansk bog om fitness baseret på seriøse og alsidige informationer omkring træningsmulighederne.
Med vigtig viden til en god træningsstart eller forbedring af bestående træning via en smartere, mere målrettet og resultatorienteret planlægning.

Bogen er skrevet på baggrund af omfattende litteraturstudier inden for fitness, træning, styrketræning og træningslære samt mere end 25 års praktisk træning inden for alle former for fitness i Danmark og udlandet.

Fordele: En flot gennemillustreret (gave)bog, der giver et rigtig godt indblik i fitness og mulighed for at forbedre egen træning, eller vejledning, med nemme metoder:

  • Fitness definition, funktionel træning og testning.
  • Unikke afsnit om træningsteknik og kropsstammetræning.
  • Aktuel viden om træningspuls og rigtig brug af cardiomaskiner.
  • Fakta om maskiner og frivægtstræning samt programlægning.
  • Strækprogram, styrkeprogrammer og 6 komplette ugeplaner, fra 1-6 md.

Begrænsninger: Der kunne være flere uddybninger (er bevidst begrænset for at gøre bogen let læselig).

Bibliotekernes anmeldelse (lektøranmeldelse; Anne Grete Jacobsen, DBC):

Aagaard, Marina: Fitness – i bedre form på kortere tid / Marina Aagaard ; redaktion Helene Lund Sylvestersen – Hovedland – 124 sider – DK 61.3

Marina Aagaard er bl.a. træner, livsstilscoach og under navnet Marina Aagaard E. Salminen forfatter til en lang række bøger om forskellige træningsformer.
I bøgerne om fitness og wellness, som supplerer hinanden, giver hun råd om, hvordan man opnår fysisk og psykisk velvære.
(Wellness … se wellness omtale).

Fitness går på træning af hele kroppen, hvor formålet er at skabe sundhed og velvære og at forbedre præstationsevnen. Her er tale om alle former for konditions- og muskeltræning, som fx aerobic, spinning, løb, styrketræning og pilates.
Fokus ligger på kondition, koordination, styrke og smidighed. I bogen er bl.a. introduktion til fitnesscentrets maskiner, forskellige træningsmåder og styrketræningsprogrammer, som kan laves derhjemme og andre til fitnesscenteret.

Begge bøger [Fitness og Wellness] er lige til at gå til, de er indbydende og virker motiverende. Ønsker man at fordybe sig i udvalgte emner, vil jeg foreslå, at man går til nogle af bibliotekets mere uddybende bøger.

Fakta om bogen 
Titel: Fitness – i bedre form på kortere tid
Forfatter: Marina Aagaard
Sideantal: 124. Gennemillustreret, fuld farve.
Udgave: 1. udgave, 1. oplag
Tryk: Nørhaven. Hardback.
ISBN: 978-87-773990-2-2
Udgivet: 2006.
Vejledende udsalgspris: DKK 149.
Hos gode netforhandlere, fx saxo.

Kost, krop og træning: Kend Din Y, T, E Tallerken.

Af Marina Aagaard, MFT

Kosten er afgørende for din præstationsevne, din kropskomposition, dvs. fordeling af fedt og muskler, din sundhed og dit velvære.
Der er desværre en jungle af informationer omkring kost og ernæring, så det er let at fare vild undervejs og næsten helt opgive at følge med.
Heldigvis kan du gøre det lettere at komme godt i gang med at leve sundere ved hjælp af disse enkle huskeregler til madvalg og portionsanretning.  

Den nemme løsning som fungerer helt uden at måle og veje: Gå ud fra tallerkenmodellen, når du tager en portion mad. Der er i øjeblikket disse tre overordnede modeller, Y, T og E. Vælg den der passer bedst til dig og dit behov:

Y Tallerken Modellen

Y tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – normalt aktivitetsniveau)
Fødevarestyrelsen anbefaler Y-modellen, hvor 2/5 af tallerkenen fyldes med kulhydratrige fødevarer, 2/5 med grøntsager og 1/5 med en god proteinkilde.
Y-tallerkenen er for den almindelige dansker med et lavt-moderat aktivitetsniveau med under 1-1½ times træning per dag.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg for (undgå at overbelaste nyrer).

T Tallerken Modellen

T Tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – moderat aktivitetsniveau) og vægttab
Det Amerikanske Landbrugsministerium, U.S. Department of Agriculture (USDA) har introduceret en overskuelig kostguide i form af modellen: MyPlate, min tallerken, som skal gøre det lettere for amerikanerne at lære at spise sundere.

Den originale model viser en halv tallerken frugt og grønt (dog opdelt i to dele med lidt mindre frugt), omtrent en kvart tallerken korn og en kvart tallerken protein, lidt mindre protein end korn. Desuden er der ved siden af et glas fedtfattig mælk (mælkeprodukt).

T-modellen, som jeg kalder den, er baseret på amerikanske ernæringsanbefalinger og ligner tendensen her hjemme i de senere år, hvor mange kostvejledere har anbefalet færre kornprodukter og lidt mere protein, især i forbindelse med diæter med henblik på fedttab. Debatten på det område er stadigt er i gang.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg (undgå at overbelaste nyrer).

E Tallerken Modellen (TD Elite-model)

Elite Tallerken Modellen

For trænende (moderat til høj aktivitetsniveau)
Team Danmark fortæller i hæftet Kost og Elitesport, at når man træner hårdt i 1½-2 timer eller mere om dagen, er behovet for kulhydrater stort: Det er afgørende for præstationsevne, muskelopbygning og restitutionsevne, at der er energi nok.

Team Danmark kalder deres tallerkenmodel for Elitemodel, hvilket jeg forkorter til E model. På dage med over 1½-2 timers træning bør fordelingen på tallerkenen til frokost og aften være ½ tallerken med kulhydratrige fødevarer, 1/4 tallerken med en god proteinkilde og 1/4 tallerken med grøntsager.

Kulhydratbehov; moderat træning
(~4-5 x/uge, <1-1½ t/dag, moderat-høj intensitet):
5-7 g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat (puls)træning
(4-5 x/uge, ~45-90 min./gang, høj intensitet):
0,9 (K), 1,0 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat styrketræning (vedligehold):
0,9-1,0 (K), 1,0-1,2 (M) g pr. kg kropsvægt.

Kulhydratbehov ved intens træning
(7 x/uge, > 1-1½ t pr. dag, moderat-høj intensitet):
7-10 g pr. kg kropsvægt (ekstrem træning >6-8 t/dag; 10-12 g pr. kg kropsvægt).

Proteinbehov ved intensiv kredsløbstræning
(7 dg/uge, > 1-1½ t/dag, høj intensitet):
1,0-1,4 (K), 1,2-1,6 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved intensiv styrketræning (opbygningsfase):
1,3-1,4 (K), 1,5-1,7 (M) g pr. kg kropsvægt.

Gode generelle anbefalinger

  • Drik vand i løbet af hele dagen, hver dag. Drik to glas vand fra morgenstunden og ca. 2 liter, ca. 8 glas, vand i løbet af dagen. Mere, hvis du vejer meget eller træner meget.
    Drik vand i stedet for sukkerholdige drikke som sodavand, saftevand og juice. Det er sundere og sikrer desuden et hurtigt fedttab.
  • Spis grøntsager, spis masser af grøntsager, hver dag, fordel dem ud over dagen; start lige fra morgenstunden. Anbefaling: Mindst 600 gram per dag.
    Minimer frugt, for selvom der er vitaminer i, er der også sukker.
    Rød peber, spinat og andre mørkerøde og mørkegrønne grøntsager indeholder mange sunde mikronæringsstoffer.
  • Spis groft. Hvis du spiser brød, pasta, ris o.l., så sørg for at det altid er fuldkornsvarianten, for det smager bedre, mætter bedre, er bedre for sundheden og bedre for figuren.Spis mange forskellige rodfrugter, rødbeder og kål, som smager godt og er super sundt.
  • Spis fede fisk og sunde olier. Makrel i tomat, ørred, laks, torskerogn o.l. er fuld af sunde olier, så sørg for at få fede fisk mindst to gange om ugen, meget gerne flere.
    Spis sunde olier hver dag, fx et par spiseskefulde olivenolie over salaten og rapsolie til madlavningen.
  • Spis magert. Reducer fedtindtaget fra mættet fedt i mælkeprodukter og kød. Minimer indtaget af rødt kød, varier med andre former for kød. Gå fra 3,5 % fedt til 0,1-0,5 % fedtindhold i fx mælk og yoghurt. Det smager lige så godt, er lige så proteinindholdigt og feder ikke nær så meget.
  • Spis varieret og med måde. Du behøver ikke at veje eller tælle kalorier, men begræns kalorieindtaget ved at nøjes med en portion.
    Begræns indtaget af mindre sunde fødevarer (og alkohol) til weekenden og nyd det langsomt med fuld opmærksomhed, mindful spisning.
  • Spis afbalanceret. Spis kulhydrat, protein og sundt fedt i hvert måltid, også hvis du spiser et mellemmåltid. Spis fx ikke gulerødder eller æbler alene, men spis en lille håndfuld mandler til og eller en grovbolle med kerner.

    Daglig energifordeling af energigivende næringsstoffer: Cirka: 55 (50-65) E% kulhydrat, 15 (10-20) E% protein, 30% (20-35) E% fedt. Den nøjagtige fordeling er individuel og hænger også sammen med fysisk aktivitetsniveau.
    Desuden skal kosten indeholde vitaminer og mineraler og vand (væske).

    Tommelfingerregel: Morgenmåltidet kan udgøre 20-25 % af dagens energiindtag, frokosten 25-35 %, middagsmaden 25-35 % og mellemmåltiderne 5-30 %.

    (altomkost.dk).