Valg af træningsudstyr: Det optimale træningsredskab?

Af Marina Aagaard, MFT

Træning byder hele tiden på nye oplevelser via et utal af spændende redskaber (og træningsformer). Som leder, træner og lektor har jeg gennem årene brugt alle mulige former for træningsudstyr og småredskaber. Det har gjort træningen motiverende og virksom, for de trænende såvel som mig selv.

Er der et optimalt træningsredskab? Nej. Der er redskaber til forskellige formål, sundhed, motion, idræt og sport, med hver sin kvalitet; variabel modstand, konstant modstand, lav belastning, høj belastning, lav sværhedsgrad, høj sværhedsgrad, til svingtræning, prestræning, træktræning, tempotræning, tung træning og så videre.
I motion er individuelle præferencer afgørende. I sport, især i sæsonen, bør der kun anvendes specifikke, tidseffektive redskaber til den givne målsætning.

Er der redskaber, der er bedre end andre? Ja. Der er redskaber, hvor den samlede pakke – pris, anvendelighed og holdbarhed – er noget nær optimal, fx justerbare håndvægte og stepbænke samt sjippetove.
Andre redskaber er sjove og giver momentan variation, men med en pris, der er for høj i forhold til anvendelsesmuligheder eller meget kort holdbarhed; lange flade træningsbånd er fx fantastiske at træne med, men sårbare med krav om omhu.

SpecRedskaberFriSkygge kopi

Er der begrænsninger i forhold til valg af udstyr? Ja og nej. Udstyret skal virke effektivt, så spildtid undgås, og passe til formål og behov (målgruppe).
Er det på plads, er der næsten ubegrænsede muligheder: Ud over de almindelige fitness redskaber og vægte kan man med fordel anvende udstyr fra gymnastik, sport, leg og genoptræning: Sandsække, køller, kettlebells, bolde, kegler, luftpuder og andre balanceredskaber, tove, slynger, hulahop ringe, bokseudstyr, skumruller, måtter og tæppestumper, håndtræningsredskaber osv.

Er der redskaber, som ikke er værd at købe? Ja. Man skal tænke sig om. Alligevel, selvom TV-shoppen er fuld af ringe udstyr såsom mavetræningsmaskiner, hvor prisen langt fra står i forhold til anvendelighed og resultater, har mange specielle småredskaber en funktion, selvom den kan være svær at få øje på. Et eksempel er Zumba Toning sticks til ZumbaFitness ‘muskeltræning’; de vejer omkring ½-1 kg og træner derfor ikke musklerne … til gengæld kan de skabe kropsbevidsthed, træne rytme (de rasler) og motivere Zumba trænende, hvilket er af betydning i sundhed og motion.

Selv har jeg en del redskaber, som kun kan anvendes til ganske få øvelser, og som jeg sjældent benytter i daglig træning. Redskaber, som jeg ikke ville investere i til klassesæt (holdtræning), men til gengæld med stor succes inddrager i cirkeltræning med allround træning med et mix af specialredskaber – for både motionister og idrætsudøvere; variation giver stimulation (læs motivation og træningseffekt).

Er der noget, man bør vide, når man køber redskaber? Ja. De fleste redskaber findes i flere udgaver fra diverse producenter, så man skal orientere sig om kvaliteten, inden man køber: Tjek fx sammenligninger i magasiner og på nettet og spørg andre ledere eller trænende om deres erfaringer for at undgå køb af en dårlig udgave af et ellers godt redskab, fx findes der store træningsbolde og slideboards (glidebrædder), der er så dårlige, at de nærmest er uanvendelige.
Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men ikke altid.

I min generelle søgen efter alsidige oplevelser, inden for kost, træning, fitness, wellness, rejser, kultur og natur, afprøver og træner jeg selv med mange forskellige redskaber og metoder, både som tester for magasiner og medier og her på fitness bloggen for sjov og for bedre træningsresultater. Hvad gør du?

Kost, krop og træning: Kend Din Y, T, E Tallerken.

Af Marina Aagaard, MFT

Kosten er afgørende for din præstationsevne, din kropskomposition, dvs. fordeling af fedt og muskler, din sundhed og dit velvære.
Der er desværre en jungle af informationer omkring kost og ernæring, så det er let at fare vild undervejs og næsten helt opgive at følge med.
Heldigvis kan du gøre det lettere at komme godt i gang med at leve sundere ved hjælp af disse enkle huskeregler til madvalg og portionsanretning.  

Den nemme løsning som fungerer helt uden at måle og veje: Gå ud fra tallerkenmodellen, når du tager en portion mad. Der er i øjeblikket disse tre overordnede modeller, Y, T og E. Vælg den der passer bedst til dig og dit behov:

Y Tallerken Modellen

Y tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – normalt aktivitetsniveau)
Fødevarestyrelsen anbefaler Y-modellen, hvor 2/5 af tallerkenen fyldes med kulhydratrige fødevarer, 2/5 med grøntsager og 1/5 med en god proteinkilde.
Y-tallerkenen er for den almindelige dansker med et lavt-moderat aktivitetsniveau med under 1-1½ times træning per dag.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg for (undgå at overbelaste nyrer).

T Tallerken Modellen

T Tallerken modellen kost og ernæring

For normalbefolkningen (lavt – moderat aktivitetsniveau) og vægttab
Det Amerikanske Landbrugsministerium, U.S. Department of Agriculture (USDA) har introduceret en overskuelig kostguide i form af modellen: MyPlate, min tallerken, som skal gøre det lettere for amerikanerne at lære at spise sundere.

Den originale model viser en halv tallerken frugt og grønt (dog opdelt i to dele med lidt mindre frugt), omtrent en kvart tallerken korn og en kvart tallerken protein, lidt mindre protein end korn. Desuden er der ved siden af et glas fedtfattig mælk (mælkeprodukt).

T-modellen, som jeg kalder den, er baseret på amerikanske ernæringsanbefalinger og ligner tendensen her hjemme i de senere år, hvor mange kostvejledere har anbefalet færre kornprodukter og lidt mere protein, især i forbindelse med diæter med henblik på fedttab. Debatten på det område er stadigt er i gang.

Kulhydratbehov per dag: Minimum 130 g (hjernens behov). Min. 2-3 g – 5 g / kg.

Proteinbehov per dag: 0,7 (K) – 0,8 (M) g pr. kg kropsvægt.
Maximum for normalbefolkningen ca. 1-1,5 g / kg (undgå at overbelaste nyrer).

E Tallerken Modellen (TD Elite-model)

Elite Tallerken Modellen

For trænende (moderat til høj aktivitetsniveau)
Team Danmark fortæller i hæftet Kost og Elitesport, at når man træner hårdt i 1½-2 timer eller mere om dagen, er behovet for kulhydrater stort: Det er afgørende for præstationsevne, muskelopbygning og restitutionsevne, at der er energi nok.

Team Danmark kalder deres tallerkenmodel for Elitemodel, hvilket jeg forkorter til E model. På dage med over 1½-2 timers træning bør fordelingen på tallerkenen til frokost og aften være ½ tallerken med kulhydratrige fødevarer, 1/4 tallerken med en god proteinkilde og 1/4 tallerken med grøntsager.

Kulhydratbehov; moderat træning
(~4-5 x/uge, <1-1½ t/dag, moderat-høj intensitet):
5-7 g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat (puls)træning
(4-5 x/uge, ~45-90 min./gang, høj intensitet):
0,9 (K), 1,0 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved moderat styrketræning (vedligehold):
0,9-1,0 (K), 1,0-1,2 (M) g pr. kg kropsvægt.

Kulhydratbehov ved intens træning
(7 x/uge, > 1-1½ t pr. dag, moderat-høj intensitet):
7-10 g pr. kg kropsvægt (ekstrem træning >6-8 t/dag; 10-12 g pr. kg kropsvægt).

Proteinbehov ved intensiv kredsløbstræning
(7 dg/uge, > 1-1½ t/dag, høj intensitet):
1,0-1,4 (K), 1,2-1,6 (M) g pr. kg kropsvægt.

Proteinbehov ved intensiv styrketræning (opbygningsfase):
1,3-1,4 (K), 1,5-1,7 (M) g pr. kg kropsvægt.

Gode generelle anbefalinger

  • Drik vand i løbet af hele dagen, hver dag. Drik to glas vand fra morgenstunden og ca. 2 liter, ca. 8 glas, vand i løbet af dagen. Mere, hvis du vejer meget eller træner meget.
    Drik vand i stedet for sukkerholdige drikke som sodavand, saftevand og juice. Det er sundere og sikrer desuden et hurtigt fedttab.
  • Spis grøntsager, spis masser af grøntsager, hver dag, fordel dem ud over dagen; start lige fra morgenstunden. Anbefaling: Mindst 600 gram per dag.
    Minimer frugt, for selvom der er vitaminer i, er der også sukker.
    Rød peber, spinat og andre mørkerøde og mørkegrønne grøntsager indeholder mange sunde mikronæringsstoffer.
  • Spis groft. Hvis du spiser brød, pasta, ris o.l., så sørg for at det altid er fuldkornsvarianten, for det smager bedre, mætter bedre, er bedre for sundheden og bedre for figuren.Spis mange forskellige rodfrugter, rødbeder og kål, som smager godt og er super sundt.
  • Spis fede fisk og sunde olier. Makrel i tomat, ørred, laks, torskerogn o.l. er fuld af sunde olier, så sørg for at få fede fisk mindst to gange om ugen, meget gerne flere.
    Spis sunde olier hver dag, fx et par spiseskefulde olivenolie over salaten og rapsolie til madlavningen.
  • Spis magert. Reducer fedtindtaget fra mættet fedt i mælkeprodukter og kød. Minimer indtaget af rødt kød, varier med andre former for kød. Gå fra 3,5 % fedt til 0,1-0,5 % fedtindhold i fx mælk og yoghurt. Det smager lige så godt, er lige så proteinindholdigt og feder ikke nær så meget.
  • Spis varieret og med måde. Du behøver ikke at veje eller tælle kalorier, men begræns kalorieindtaget ved at nøjes med en portion.
    Begræns indtaget af mindre sunde fødevarer (og alkohol) til weekenden og nyd det langsomt med fuld opmærksomhed, mindful spisning.
  • Spis afbalanceret. Spis kulhydrat, protein og sundt fedt i hvert måltid, også hvis du spiser et mellemmåltid. Spis fx ikke gulerødder eller æbler alene, men spis en lille håndfuld mandler til og eller en grovbolle med kerner.

    Daglig energifordeling af energigivende næringsstoffer: Cirka: 55 (50-65) E% kulhydrat, 15 (10-20) E% protein, 30% (20-35) E% fedt. Den nøjagtige fordeling er individuel og hænger også sammen med fysisk aktivitetsniveau.
    Desuden skal kosten indeholde vitaminer og mineraler og vand (væske).

    Tommelfingerregel: Morgenmåltidet kan udgøre 20-25 % af dagens energiindtag, frokosten 25-35 %, middagsmaden 25-35 % og mellemmåltiderne 5-30 %.

    (altomkost.dk).

WOD: Design Et Super Træningsprogram

Fitness Workout of the Day Elements

Fitness Workout Træningspas Faktorer
(Aagaard, 2012)

Af Marina Aagaard, MFT

Top Tip

Planlæg det optimale træningspas,
hvor hver en detalje er på plads,
så du er klar til at ‘give den gas’
og får en effekt, der er mer’ end tilpas.

Design Et Målrettet Træningsprogram
Det er muligt at  udforme et træningsprogram uden at lave en forudgående langtidsplanlægning. Hvis du vil være sikker på fremgang, er det dog en klar fordel at lave målrettet programlægning, der sætter træningen ind i en sammenhæng med årsplan, periodeplan og ugeplan, så det enkelte program er del af en planlagt progression med fornuftig træningsmængde og restitution.

Detailplanen, programlægningen af de(t) enkelte træningspas, er ‘kernen’ i din træningsplanlægning. Det enkelte træningspas kaldes i CrossFit sammenhæng for “dagens træning”,  Workout of the Day, WOD.

“Den enkelte træningssession er hjørnestenen i hele planen. Langtidsplanen er i essensen en fortløbende række af sammenkædede træningspas med henblik på specifikke mål.
Et enkelt træningspas er ikke nok til at skabe resultater, men et enkelt træningspas er nok til at ødelægge eller demotivere en udøver.” (Gambetta, gambetta.com).

Struktur
Det er essentielt, at træningsprogrammet er rigtigt sammensat, anatomisk og fysiologisk, med et indhold og en struktur, der er udfordrende, motiverende, og overkommeligt.

I almen fitnesstræning kan programindholdet se sådan ud:
  • Opvarmning – generel og specifik
  • Tekniktræning, koordination og balance og/eller
  • Konditionstræning og/eller
  • Styrketræning
  • Nedkøling
  • Udstrækning/smidighedstræning

Programmet for et træningspas skal omfatte alle elementer, træningsenheder.

De enkelte træningsenheders varighed, indhold og placering i programmet afhænger af

1) målet med træningen
2) hvilken kapacitet der er vigtigst
3) total træningsvarighed

Varighed
Træningspas bør totalt vare maksimalt 45-90 minutter. 30-60 minutter er det typiske.
Meget intensiv træning, anaerob træning og eksplosiv styrketræning, bør ikke vare mere end 20-25 minutter, eksklusive opvarmning.

En generel fitness opvarmning varer typisk omkring 15 % af træningstiden, ved 55 minutter svarer det til cirka 5-10 minutter.

Konditionstræning varer typisk fra 20-60 minutter.

Middelintensiv styrketræning, 8-10 øvelser og 1-3 sæt á 8-12 repetitioner, bør maksimalt vare 30-60 min., maksimal styrketræning 30-90 min.og hypertrofitræning højst 1-1½ time.

Nedkøling efter intensiv kredsløbs- eller styrketræning kan være 3-10 minutters let gang eller cykling.

Udstrækningen kan vare 5-10 minutter og opefter, med stræk for store, og små, muskelgrupper med fokus på de muskler, der er stramme.

Indhold
Programmet kan fokusere på træning af en enkelt kapacitet eller omfatte træning af flere. All-round fitness træning tager hensyn til udøverens helbred, form og mål og indbefatter:

  • Kropsholdning, statisk og dynamisk
  • Aerob og anaerob kapacitet
  • Koordinationsevne, generel og specifik (balance, statisk og dynamisk)
  • Styrke/udholdenhed, statisk og dynamisk
  • Bevægelighed, statisk og dynamisk
  • Mental kapacitet (samt det sociale aspekt)

Det opnås med et program på et passende niveau med variation og udfordring og et indhold, som motiverer og forbedrer præstationsevnen.

Øvelsesvalget baseres på de primære bevægelser, der forekommer i hverdagen, fritiden og idrætsaktiviteter:

  • Bøjning
  • Strækning
  • Træk
  • Pres
  • Rotation

Basisøvelserne er overordnet set de samme uanset alder og køn, fordi bevægelserne er lige vigtige, uanset om man er mand eller kvinde, barn, ung, voksen eller gammel.

Programforskellene ligger i træningsmængden, der er baseret på frekvens, antal gange per uge, intensitet og varighed, samt træningsniveau, der afgør øvelsernes sværhedsgrad og hastighed.

Fokuspunkter
Her er en kortfattet oversigt over relevante nøgleområder, som du bør overveje, når du går i gang med din programlægning. Afhængigt af dit træningsmål og programindhold vil de enkelte punkter have større eller mindre betydning:

  • Program – indhold, struktur, volumen, totaltid
  • Træningsenheder – mål, indhold, struktur, tid
  • Øvelsesvalg – niveau, antal aktive muskler
  • Øvelsesrækkefølge
  • Belastning – sæt, repetitioner, intensitet, form
  • Kontraktionstype – koncentrisk, excentrisk, isometrisk 
  • Kontraktionstempo – langsomt, moderat, hurtigt, eksplosivt
  • Pauser – mellem øvelser, sæt, repetitioner
  • Variationsmetoder – variationer, kombinationer
  • Restitution – hvile fra træningspas til træningspas

Du kan finde mere information omkring de enkelte områder ved søgning på nettet og i relevant faglitteratur, blandt andet i bogen FITNESS OG STYRKETRÆNING, der omhandler alle aspekter af fitness træningsplanlægning og øvelsesvalg.

Rigtig god fornøjelse med din programlægning.

Top Tuning af Dit Fitness Ugeprogram

Fitness og styrketræning MikrocyklusUgeplan, mikrocyklus. Eksempel på princip (Aagaard, 2012)

Af Marina Aagaard, MFT

Top Tip

Først træning, så restitution, der følger trop. 
Tilpas volumen, tilpas intensitet ‘non-stop’,
få max resultater uden skader på din krop:
En ugeplan gi’r overblik og træning helt i top. 

I træningsplanlægning danner årsplanen og periodeplanerne rammerne og fundamentet for mere detaljeret planlægning af de enkelte ugers træning; ugeplaner eller korttidsplaner.
En korttidsplan kaldes en mikrocyklus. En mikrocyklus kan vare fra 1-14 dage, men det typiske i fitness er 1 uge, 7 dage.

Ugeplanen er en oversigt over alle ugens træningsaktiviteter; konditions-, styrke- og smidighedstræning. Den gør det lettere at overskue, om træningen er fornuftigt sammensat med tilstrækkelig restitution, hvile, efter hver træningsgang.
Ugeplanen kan nedskrives i ‘skoleskema-form’, som vist på figuren. Det giver et godt overblik over fordelingen af træningen i løbet af ugen.

Brug i skemaet ‘FIT-formlen‘ som guide for din ugeplan:

Frekvens, antal gange per uge
Intensitet, hvor hårdt der trænes per gang
Tid, eller varighed, hvor længe der trænes per gang

Kunsten, når man træner flere kapaciteter i løbet af ugen, er at 1) passe træningen af de forskellige kapaciteter ind i forhold til hinanden i løbet af ugen, så de ikke påvirker hinanden i negativ retning og 2) sikre tilstrækkelig restitution, hvile.
Også ved en stor mængde træning inden for en enkelt kapacitet, fx styrke, skal træningen planlægges, så der er passende variation og restitution.

Generelt har motionister brug for omtrent 48 timers pause efter middelintensiv styrketræning og cirka 24 timers pause efter middelintensiv kredsløbstræning.

I begyndertræning, hvor træningsmængden ikke er særlig stor, er det oftest relativt let at lave en træningsplan og ugeprogrammer, mens det i avanceret fitnesstræning og idræt kan være et større puslespil.

Bogen Idrættens Træningslære har en meget overskuelig oversigt over omtrentlige restitutionstider for styrketræning og konditionstræning. Oversigten kan være en hjælp ved planlægning af ugeprogrammer – så længe man husker, at der kan være individuelle afvigelser.

For at fastholde motivationen og fremgangen skal der helst ske en ændring i ugeprogrammet inden for 4-6 uger. Mange (begyndere) er dog tilfredse med at følge samme program i længere perioder for at vænne sig til træningen og blive fortrolige med programmet.

Veltrænede og rutinerede trænende kan skifte ugeprogrammer endnu tiere, eksempelvis hver tredje uge, men også skift fra uge til uge ses.

Ved planlægning af et allround fitness ugeprogram kan man skele til American College of Sports Medicine’s, ACSM’s, basisretningslinier for motionstræning:

Konditionstræning: 3-5 gange pr. uge, 60-90 % af max puls, 20-60 minutter

Styrketræning
: 2-3 gange pr. uge, mindst 1 [-3] sæt á 8-12 repetitioner, 8-10 øvelser for de store muskler (svarer til cirka 30-50 minutters træning).

Smidighedstræning
: 3 gange pr. uge, 1-4 repetitioner/stræk á 10-30 sekunder, stræk for de store [stramme] muskler.

Vil du vide mere? Bogen FITNESS OG STYRKETRÆNING omhandler alle aspekter af fitness træningsplanlægning og øvelsesvalg.

Top Tuning af Din Træningsplan

Styrketræning Makrocyklus

Årsplan, makrocyklus. Eksempel på princip (Aagaard, 2012).

Af Marina Aagaard, MFT

Top Tip

Læg en plan for træningen, der kommer, 
så kommer du i topform inden sommer, 
stærk, toptrænet, livvidden mindsket flere tommer.
En plan gi’r virksom træning; du undgår en ‘ommer’.

Er du interesseret i at få bedre træningsresultater? I så fald kan det betale sig at lægge en plan. Første skridt er at skabe overblik, at lave en langtidsplan med dit hovedmål som ledetråd. En langtidsplan er typisk en halvårs- eller en helårsplan.

En årsplan kan udformes på mange måder og være mere eller mindre kompleks afhængigt af behov. Alle, både motionister og eliteudøvere, vil have gavn af en overordnet plan, der fungerer som rammeplan eller basis for udformning af måneds- og ugeplaner.
Figuren viser blot ét eksempel på, hvordan det kan gøres. Selve rammeprincippet er dog alment anvendeligt og kan forhåbentlig inspirere dig til at lave din egen plan.

Årsplan

Det første trin i træningsplanlægning er udformning af en langtidsplan. Hvor lang tid den periode strækker sig over, afhænger af målet. Det kan være en flerårig periode – i eliteidræt laves ofte en overordnet planlægning, der strækker sig over et eller flere år, op til 8-12 år ved planlægning frem til de Olympiske Lege - eller et enkelt år.

I idrætsplanlægning er omdrejningspunktet konkurrencerne, som giver en rettesnor for tidspunkter for formtopning. Planlægningen sigter imod at idrætsudøveren topper på det rigtige tidspunkt, i den vigtigste konkurrence.

I fitness og styrketræning strækker langtidsplanlægningen sig typisk over maksimalt et år, hvorfor langtidsplanen her er det samme som en årsplan. Den længste eller overordnede enhed i træningsplanen kaldes i nogle discipliner, eksempelvis styrketræning og vægtløftning, for makrocyklus

I motionstræning, almen fitness, er der ingen konkurrencer eller kampe at bygge planlægningen op omkring, her er ens hovedmål, fx styrkeforbedring, muskeltilvækst eller fedttab, styrende for planen.

En fitness årsplan kan følge kalenderåret, inddeles efter de fire årstider, forår, sommer, efterår og vinter, eller gå fra sæson til sæson, fra august til december og januar til juli.
Er det en plan rettet mod fitnesskonkurrencer følger planen konkurrenceåret, og sigter mod formtopning på konkurrencedagen.

Periodeplan

Langtidsplanen, årsplanen, inddeles i hensigtsmæssige, overskuelige perioder; periodeplaner for middellange perioder. Dette kaldes periodisering.

Det drejer sig ofte om perioder på tre måneder, men de middellange perioder kan også være kortere eller længere. En middellang periode kaldes inden for blandt andet styrketræning for mesocyklus.

I de middellange perioder kan oplægget være alt fra grundtræning til konkurrencetræning med fokus på træning af et område, fx grundstyrke eller kondition, eller parallel træning af flere områder, fx både styrke, teknik, kondition og bevægelighed.
Målene i de middellange perioder afgør det nøjere træningsindhold i de korte perioder.
I fitness svarer de korte perioder til en uge, en mikrocyklus.

I styrketræning er der i starten typisk 2-3 middellange perioder, mesocyklusser:
Grundtræningsfasen, opbygningsfasen og maksimal styrketræning.

Selvom motionsprogrammer typisk ikke udformes særligt systematisk, gælder her, som i idræt, at der skal være en periode, hvor man træner grundtræning.

Grundtræningsfasen, hvor man opbygger styrke og udholdenhed – især skadesforebyggende træning med kropsstamme- og balancetræning før videregående, teknisk sværere træning - kan vare fra 6-12 måneder afhængigt af hvor meget og hvor regelmæssigt man træner, hvor godt man restituerer og responderer (reagerer) på træningen.

Opbygningsfasen følger efter grundtræningen. Her bliver træningen tungere og øvelserne mere komplekse, flere øvelser med frie vægte og eventuelt vægtløftningsøvelser.
Denne fase varer 6-12 måneder.

Maksimal styrketræning er sidste fase i et styrketræningsforløb.
Her er målet
øget styrke og power, via tung og eksplosiv styrketræning:
For idrætsudøvere trænes der så idrætsspecifikt som muligt, for at styrketræningen har relevans og en vis overførbarhed.
Også fitnessudøvere og motionister har gavn af tung og hurtig træning, dog eventuelt i en modificeret udgave, hurtigere og tungere træning, men ikke nødvendigvis maksimalt.

Efter at man gennem et træningsforløb igennem en længere periode har opbygget et solidt styrkefundament, kan træningsplanen og træningen indeholde alle former for styrketræning og målrettes i forhold til idræt eller ens træningsmål.

Vil du vide mere? Bogen FITNESS OG STYRKETRÆNING omhandler alle aspekter af fitness træningsplanlægning og øvelsesvalg.

10 Trin til Tip Top Træningsplanlægning

Planlægning og Træningsplanlægning Princip Model

Planlægning og Træningsplanlægning Princip
(Aagaard, 2012)

Af Marina Aagaard, MFT

Top Tip

Uanset om du er novice motionist,
træner eller sportstræningsspecialist,
så er det næsten helt sikkert og vist;
planlægning tænder din træningsgnist,
du træner med retning og mere bevidst,
så målene nås inden for din fastsatte frist.

Uanset dit niveau og dit mål får du et bedre, mere motiverende træningsforløb med langt bedre resultater, hvis du laver en eller anden form for planlægning.
Planlægningen kan være mere eller mindre detaljeret, det er op til dig og dine behov.

Med basis i teori og praksis fra interkontinentale gymnastik landstræningssamlinger og internationale styrketræningskongresser har jeg her samlet essensen til inspiration; 10 trin til planlægning, der kan løfte motivation, træning og resultater til et højere niveau.

Der kan skrives hele bøger om træningsplanlægning og hvert af de 10 trin … alligevel vil du ud fra nedenstående få et godt overblik og være i stand til at udforme din egen træningsplan allerede i dag. Det behøver ikke at være svært og kan være starten på en helt ny tilgang til motion og træning.

  1. Behovsanalyse
  2. Kapacitetsanalyse
  3. Testning
  4. Målsætning
  5. Planlægning
  6. Årsplan
  7. Periodeplan
  8. Ugeplan
  9. Program
  10. Træning

1. Behovsanalyse (kravsanalyse)
Fastlæg behovet, hvad ønsker du af din træning? Fx muskelvækst, fedtforbrænding, større styrke eller bedre balance.
Er det dit mål at forbedre din sportspræstation, er det idrættens krav, hvad reglerne fastsætter og hvordan sporten ser ud dags dato, som du skal planlægge ud fra.

2. Kapacitetsanalyse (screening af sundhed og form)
Fastslå dit kropslige udgangspunkt før testning og træning: Hvordan er dit helbred, er du sund og rask, fri for skader og skavanker, og hvordan er din grundform?
Et dårligt helbred eller skader behøver ikke at afholde dig fra at træne, til gengæld kan det være, at en behandler eller specialist skal lave dit startprogram.

3. Testning (generel/specifik)
Fastlæg din stærke og svage sider. Lav en generel fysisk test, hvor du tester kondition, styrke, grundkoordination inklusive balance samt bevægelighed.
Man kan også lave sportsspecifikke test, der tester reaktionsevne, behændighed, taktik og teknik. Tests er alle tiders til at fastslå udgangspunktet nøjagtigt, så man kan lave en mere præcis træningsplanlægning – og testning kan motivere i træningen.

4. Mål og målsætning (mål og delmål)
Målsætning er afgørende. Fastslå dit hovedmål og tidsramme. Fastslå dernæst delmål, dvs. de primære mål for hver træningsperiode, fx grundtræning, optræning, styrketræning og sportstræning.

5. Planlægning (overordnet langtidsplan)
Planlæg rammerne for forløbet, træning, supplerende aktiviteter og livsstil.
For eliteatleter kan det dreje sig om en karriereplan og en 8-12 års plan mod OL.

6. Årsplan (langtidsplan, makrocyklus)
Årsplanen, eller langtidsplanen, er den overordnede plan, fra startdato – i et forløb – hen imod hovedmålet eller en konkurrence. Den kan udformes som en form for tidslinje eller et blokdiagram. Det er en rammeplan som i hovedtræk viser, hvornår de enkelte perioder ligger og evt. hvordan træningsomfanget, volumen fordeler sig.
Langtidsplanen, hvor du ser hvornår dine enkelte mål skal nås, er et eminent styringsredskab, der hjælper dig til at lægge bedre periode- og ugeplaner.

7. Periodeplan (mesocyklus)
Periodeplanerne skrives ind i årsplanen, så du får overblik over det samlede forløb, periodernes mål, varighed og omfang. Denne plan over perioderne er væsentlig for den viser den røde tråd og virker som styringsredskab for tilrettelæggelse af ugeplanerne. Afhængigt af sport og mål er perioderne af forskellig varighed, fx 1-3 måneder, dvs. med forskelligt antal mikrocyklusser.
Det kan vise sig, at dine resultater afviger fra det forventede, så periodernes mål og indhold skal justeres lidt undervejs.

8. Ugeplan (mikrocyklus)
Ugeplanen er en oversigt over al træning i løbet af en uge. Et FIT-skema med Frekvens, antal gange, Intensitet, belastning på kredsløb og muskler, og Tid, træningsvarighed, per gang.
Den kan sættes op i skemaform, så du får overblik over, hvordan træningen af forskellige områder kan fordeles, så kroppen reagerer og restituerer bedst muligt.

9. Program (træningspasplan)
For hvert træningspas skal der være en plan eller et program, for eksempelvis styrketræning og konditionstræning. Der kan trænes en eller flere gange på en dag. Træningen består af øvelser, der er valgt ud fra målsætningen for den dag (uge/periode).
Man kan gentage et program flere gang i løbet af ugen eller man kan lave forskellige programmer afhængigt af formål og rammer.
Programmet skal indeholde opvarmning, træning af en eller flere kapaciteter og nedkøling, evt. med bevægelighedstræning.

10. Træning
Selve træningen er essentiel for resultatet. Der skal trænes med korrekt teknik for at opnå de ønskede resultater. Desuden skal træningsprogrammet følges så nøje som muligt, for at du kan se om programmet fungerer.
Til gengæld er det naturligt at dagsformen svinger og at forstyrrelser opstår, fx overarbejde, studieopgaver, sygdom eller ferie.
Derfor må der af og til må justeres i træningsplanen og programmerne undervejs.

Efter en træningsperiode eller konkurrence kan du gen-teste dig og revidere din eksisterende plan eller lave en ny målsætning og plan; start forfra på de 10 trin.

Rigtig god træning med planlagt, målrettet og specifik træning, der virker endnu bedre.

Grøn, Blå, Rød eller Sort …


Skitræning før ski ferie i Passo Tonnale Italien
Passo Tonnale, Italien. Gletscherskiløb og blandede bolsjer.

Af Marina Aagaard, MFT

Grøn, Blå, Rød eller Sort?
Uanset pistefarve kom ikke til kort!
Træn op på forhånd, det er ej hårdt.
Du bli’r stærk, stabil og jager ømhed bort.

Top Tip

Skal du snarligt på løjper eller pister? 
Så undgå, at du kontrollen over skiene mister
og at super-skiturs-forventningerne brat brister!

Alle, begynder som øvet, har gavn af go’ grundmotion,
snesikker styrke, stabilitet plus en pæn portion kondition.
Det giver fart, stil og smil, så din skitur bliver helt ‘kanon’ …

Når det er sagt, så gør fortræning det ikke alene. Pisterne vrimler med #¤%&!/@£$! …
To vitale tips på skiferien: 1) Vis hensyn – kør ansvarsbevidst (efter evner).
2) Vær opmærksom – vær forudseende.

For mange får for lidt sjov – og for megen ømhed og træthed – på skituren, og alt for mange får skader. Skal DU på ski, så undgå disse tre fejl, der er skyld i de fleste uheld:

1) Bindingerne er indstillet forkert – få hjælp, hvis ikke du selv kan indstille dem.
2) Indtagelse af alkohol før/under skiløbet. (For: Et glas tinto eller shot smager godt …
Imod: En tur i bananen er ‘nedtur’ og not ‘hot’). Bland IKKE alkohol og skiløb!
3) Træthed og dårlig form - det er relativt nemt at blive skiklar, prøv programmet her.

Der er forskel på, om man skal på langrend eller alpin ski. Det første kræver ekstra god kondition og dynamisk muskeludholdenhed. Ellers kræver begge discipliner det samme; styrke, stabilitet og balance. Det kan trænes med mange typer træning, find din favorit …
Den bedste træning er den der bliver til noget, så er du ikke vant til at træne og har begrænset tid, så prøv 5-10 min. skitræning derhjemme: SKI FITNESS. Start i god tid.

Vil du have endnu flere tips, så er Ski Fitness – bedre form og sjovere skiferier
- I form til grønne løjper og sorte pister
 bogen for dig.
Den opsummerer og uddyber skiregler, giver tips til bedre skioplevelser og skiferier og viser med utallige fotos øvelser til (ski)træning hjemme, i holdtræning og i styrketræning. Plus 6 programmer til ski fitness – eller all-round funktionel fitness – i fitnesscenteret.
Flot hardback (gave)bog. 112 sider, DKK 149. Ski Fitness fås hos gode (net)boghandlere.

Ski Fitness Fitnessbøger

Se, se! Årets Præstationstip!


Af Marina Aagaard, MFT

Hvem vil ikke gerne præstere bedre på job, i fritid og idræt? Hvem vil ikke gerne opnå optimale resultater i løbet af minimal tid? Det kan lade sig gøre! Selvom det næsten lyder for godt til at være sandt …

I løbet af 1 minut kan du med 3 superlette øvelser forbedre din synsevne, koncentrationsevne, styrke, smidighed og balance med 10-30 %!

Top Tip

Nu skal du bare se, se, se …
Du er stærkere end du ve’! 
Øjenfitness får ting til at ske:
Lad øjne cirkle til venstre og højre.
Kig op, ned, til siden, i ‘H’, en, to, tre.
Se langt, se nært, det er let, det er det!

Synet er øverst i det neurale hierarki, over selv stillings- og bevægelsessansen, så synet kan påvirke bevægelser og balanceevne øjeblikkeligt.
For at du kan mærke, hvor effektivt synstræning er, kan du teste dig selv. Eller bedre, få en makker til at teste dig; fordi udefra kan man se, hvor kraftigt kroppen reagerer; når man ikke er synstrænet, flytter hovedet og kroppen tit med i starten.

Test: Lav disse to øvelser, før du går i gang og efter hver af øvelserne 1, 2 og 3:

  • Stå med samlede ben, bøj dig forover og se, hvor tæt hænder kommer til gulv.
  • Stå med ben i hoftebredde. Arme strakt frem foran krop med samlede hænder.
    Hold underkrop i ro. Drej overkrop til siden, højre og venstre. Se, hvor langt du når.

Præstationsfremmende synsøvelser 
Udgangsstilling: Siddende eller stående. Liggende, hvis balancen er dårlig.
Redskab: 1 kuglepen eller lignende.
Udførelse: I alle tre øvelser: Hold kuglepennen med den ene hånd foran ansigtet.
Fokusér på spidsen. Hold hoved, hals og krop i ro. Kun øjnene skal bevæge sig.
Lav hver øvelse 3-4 gange – og test eventuelt efterfølgende.

Bemærk, at i starten, når man ikke er vant til at træne øjnene, kan man blive træt og forringe præstationen, begynd derfor med lidt ad gangen. 

Øvelse 1
Før kuglepennen rundt i en stor cirkel, først den ene vej, fx 3-4 gange. Så den anden vej.

Øvelse 2
Bevæg kuglepennen i et H-mønster, op og ned ude til den ene side, op og ned ude til den anden side, og fra side til side i vandret.

Øvelse 3
Hold kuglepennen foran næsen. Før pen lige frem og tilbage, ind og ud. Begynd langt ude og før den så tættere og tættere på næsen. Fokuser på spidsen hele vejen.

Resultaterne er fænomenale. Prøv det selv allerede i dag.

Du kan se mere om præstationstræning og synstræning her: Z-Health.

Farlig Fitness?

Af Marina Aagaard, MFT

Uha, uha, uha! I en artikel om Anne Hjernøe fra madprogrammet ‘AnneMad’ på DR2 (Søndag 32/2011) står der i en billedtekst:

“- Jeg kom meget i fitnesscentret i en periode. Men det er jeg stoppet med.
Jeg fik smadret mine knæ. Nu knirker og knager de, når jeg går på trapper.
I stedet er jeg begyndt at ride.”

Ærgerligt, for det kan læses som om, at fitness er usundt, hvilket det ikke er, tværtimod. Dobbelt ærgerligt, når mange, mange danskere, bl.a. artikellæsere, ville have særdeles godt af fitness, der er en af de mest effektive, sikre og sunde motionsaktiviteter.

Top Tip

Fitness kan være enten godt eller skidt,
det kommer an på så meget og så lidt:
Dyrkes det rigtigt, ikke for sjældent, ikke for tit?
Laves øvelser fornuftigt, ikke sjusket og ‘beskidt’?

Gå forsigtigt i gang; ‘lyt’ til legemet fra tå til top,
det skal mærkes (godt), ved smerte: Stop!
Få et nyt program, hold endelig ikke op, 
fitness er fantastisk for hjerne og krop.

Som med så meget andet:
Det er ikke det, man gør, men måden man gør det på.

I den rigtige mængde og på den rigtige måde er fitnesstræning eminent – selv i små mængder – til at gøre kroppen stærkere … også knæene, der har gavn af styrketræning.

I forkert mængde, med uhensigtsmæssig teknik kan fitness give overbelastningsskader, der kommer snigende over tid.
Obs.: Det kan også ske på hold som fx ZumbaFitness.

Derfor: Det er væsentligt at komme godt i gang og få hjælp undervejs. Både instruktører og trænende har et ansvar og bør hjælpe hinanden med spørgsmål og informationer.

Rigtig god træningslyst.

Bogen Fitness – i bedre form på kortere tid giver tips om, hvordan du lettest og sikrest træner fitness med bedst resultat. Om kondi, balance, styrke og stræk – med programmer til fitnesscenter- og hjemmetræning. God gave / bog, farver, hardback. 124 s. DKK 149,00.

Små skridt og store skridt

“Selv en rejse på tusind mil må begynde med det første, et enkelt, skridt”
(
Lao Tzu)

Af Marina Aagaard, MFT

Top Tip

Gå aldrig helt i stå …
Hop, spring, løb og gå,
Sid ej for længe, for forstå,
det gi’r sygdom ben at gå på!

Flere forsøg viser, at det at sidde i længere tid ad gangen er en betydelig risikofaktor for sygdom, uafhængigt af om man i øvrigt træner regelmæssigt (Hamilton et al. 2007).

Et australsk forsøg har vist, at den simple handling at afbryde en stillesiddende periode med en hvilken som helst fysisk aktivitet, selv med lav intensitet, kan resultere i et bedre stofskifte og mindre livvidde (Healy et al. 2008). Tip: Rejs dig fra stolen mindst 1 x/½ time.

Små skridt
Livsstils-, kost-, motions- og træningsændringer, d.v.s. vaneændringer, foregår bedst med små skridt i starten. For store skridt kan betyde, at det bliver alt for meget på en gang; demotivation samt mental og fysisk udmattelse og overtræning kan blive konsekvensen.
Og: Små skridt, der tages, giver bedre resultater end store skridt, der kun tænkes.

Læs interessante og motiverende ord om ‘Små skridt’ af Per Brændgaard Mikkelsen i:
Klumme: Den dybere mening med små skridt.
E-bog: Små skridt til vægttab – der holder (Sundhedsstyrelsen).

Små og større skridt
Tag et stort mentalt skridt: Øg træningsmængden med relativt små skridt i starten, de første 1-2 år; det giver virkelig virksom vedvarende træning uden overbelastningsskader:
Øg belastningen med lineær progression, små ensartede skridt eller øgninger med en maksimal forøgelse på 2,5 % fra uge til uge, fx fra 10 kg til 10 1/4 kg eller 1 km til 1,025 km. Op til maksimalt 10 % for øvede.
Obs.: Alt for mange får overbelastningsskader, bl.a. i løb, pga. af større øgning end det.

Små skridt kan gøre træningen mere effektiv og sikker end store skridt.

Store skridt
Træn med store skridt, der starter som små eller mindre skridt, der gradvist bliver større efterhånden som musklerne bliver varme og eftergivelige.

Træningstip: Øg din skridtlængde (naturligt) under gang, løb og styrketræning.
Det giver dig en bedre løbetid, øger din forbrænding og bevægelighed.

Store skridt kan være fremfald, kaldet lunge. Alle tiders øvelse.

Udgangsstilling:
Stå oprejst med fødder i hoftebreddes afstand.
Bevægelsen: Fødder på samme sted, med fremfald/udfald eller med forflytning:

1) stationært, fødder forskudt fremad-bagud, bøj og stræk ben, ned og op, på stedet,
2) skiftevis fremfald eller udfald (og skub retur) med højre og venstre ben,
3) lungegang, hvor du går med store dybe skridt fremad, vender ½ rundt, og går med store dybe skridt fremad igen. Kan også udføres baglæns – tjek at der er fri bane.

Land solidt på hele forreste fod. Forreste knæ i ca. 90 grader vinkel, knæ over ankel.
Bageste ben og fod bøjes naturligt, så bageste hæl er fri af underlaget.

Stationær lunge på ujævnt underlag

Små skridt kan være store skridt hen imod en sundere livsstil og en (endnu) bedre form.