Fitness og Wellness: Sculpture by the Sea Løbetur, Natur og Kultur

Under overskriften Kunst med puls lokker Folkeuniversitet i Århus til en løbetur i forbindelse med den årlige kunstbegivenhed Sculpture by the Sea, som er spændende kunstværker langs stranden ved Århus Syd.

Der kommer flere og flere løbeevents, alligevel skiller denne sig ud: Motion kombineret med både natur og kultur i form af kunstværker og foredrag om dem.

Sculpture by the sea løb Mimi Dennett - Land Sew no. 4

Fed brugskunst fra Sculpture by the Sea, 2009.
Foto: http://www.sculpturebythesea.dk > Galleri
(mens jeg leder efter mit eget foto af nål, tråd og ar i landskab).

Det er anbefalet er, at man kan løbe 5 km: Ruten er 7 km, men der er stop ved de mange kunstværker, så der er ikke krav om stor udholdenhed. 

Det bliver nok ikke den løbebegivenhed, hvor man får højest puls eller størst træningsudbytte, men kombinationen er spændende, så det bliver sandsynligvis en velbesøgt aktivitet.

Læs: Hurtig tilmelding er nok en fordel; de forrige år har rekordstore antal besøgende set Sculpture by the Sea udstillingen.

Mærk pulsen i dig og i kunsten til Sculpture by the Sea
Oplev sommerens Sculpture by the Sea på en ny og anderledes måde. Tag med på kombineret løbetur og guidet rundtur til udstillingen sammen med en kunsthistoriker og en motions- og sundhedskonsulent, og få et unikt indblik i skulpturerne og inspiration til din løbetræning.
Kunst med puls 3/6 Kunst med puls 9/6 Kunst med puls 10/6 Kunst med puls 24/6

Løb dig til fantastisk form og flot figur på 11 uger. Er det muligt?

Af Marina Aagaard, MFT

Så fik jeg det seneste TV 2 GO’ kur nyhedsbrev ind i mailboksen; med tips om dit og dat, mad, motion med mere.
Denne gang lyder en af overskrifterne ‘Få fantastisk form og flot figur på 11 uger’. Ved nærlæsning drejer det sig mere konkret om at lære at løbe 5 km på 11 uger …

Løb igen. Ja, løb er et effektivt middel til fedtforbrænding, men 1) er det dog virkelig ikke muligt at være lidt mere fantasifuld og motiverende, når det drejer sig om ‘fantastisk form og flot figur’ og 2) de 5 km på 11 uger er altså ikke for de, der virkelig trænger til at tabe sig.

Meget typisk for løbeprogrammer er også dette udformet af en mandlig veltrænet løber på absolut eliteniveau.
Er du derfor 1) kvinde, 2) uden løbeerfaring og 3) med lidt for mange kilo på bagen, så er programmet nok ikke for dig.

Løb dig slank løbe motion

Programmet er flot sat op. Det er let overskueligt og det er et af de mere spændende løbeprogrammer med fin intervalvariation, tre niveauer med forskellig intensitet, og to uger med nedsat løbemængde.

Alligevel behøver man ikke være træningsspecialist for at se, at hvis man ikke er vant til at løbe, dvs. skal lære at løbe, så går det ret stærkt med at komme i gang.

Muskler og kredsløb kan tåle hurtig fremgang, men som det ses igen og igen, så kan sener, knogler og led ikke holde til for hurtig fremgang. For det meste bliver resultatet overbelastning.
Undtagelse: Er man slank, i rimelig form og har gode gener, så kan kroppen holde til ret meget, så der er altid nogen, der ‘overlever’.

I træningsplanlægning anbefales det generelt, at man maksimalt øger belastningen uge for uge med 2,5 % for begyndere op til 10 % for øvede for at undgå overtræning og overbelastning.

For sjovs skyld regner jeg lidt på programmet; løbetiden i den første uge og hvor meget løbetiden øges med fra uge til uge i de første fire uger.

Selvom det ikke virker af voldsomt meget, så har jeg haft en del til træning, for hvem det ville være for hård en start med i alt 21 minutters løb den første uge, også selvom det er fordelt ud over intervaller på 3 x 2 minutter, 3 x 2 minutter og 3 x 3 minutter.

Og allerede de næste uger stiger mængden rigtig meget; den samlede træningstid inklusive gang stiger med 22 %, 33 % og 8 %.
Og løbetiden stiger med 67 %, 63 % og 23 % fra uge til uge …

Så kommer der en restitutionsuge med kun to ganges lettere træning – en rigtig god ide; så kan kroppen nå at komme sig lidt.
Til gengæld sker der i de følgende uger både en øgning af løbetiden og en øgning af intensiteten, belastningen. Så selvom løbetiden øges mere ‘moderat’, 5-21 %, så kan der være en højere grad af belastning.

Fornuftigt nok anbefales der i indledningen til programmet at man lytter til kroppen undervejs. Problemet er bare, at overbelastning kan man ikke altid høre, mærke, før det er for sent.
Derfor bør man uanset program være påpasselig og opmærksom.

Det nævnte program vil jeg anbefale til de, der løber lidt i forvejen og primært kontinuerligt 2-3 km. De vil få variation og fremgang.

Til de, der ikke løber i forvejen, som måske vejer lidt for meget og har lyst til at komme i gang med at løbe, vil jeg anbefale dette program:
Løb dig let med let løb.

Som svar på spørgsmålet, om det er muligt at løbe sig til en fantastisk form og flot figur på 11 uger: Det kommer an på hvem man er, hvad udgangspunktet er og hvordan man definerer ‘fantastisk form’ og ‘flot figur’.
Det, som man kan regne med, er, at et godt løbeprogram – dvs. et der passer til én – vil give bedre kondition og forbrænde fedt, så man bliver (lidt) slankere … men fantastisk form er efter min mening mere end det.

Rigtig god fornøjelse.

Kedeligt at løbe? Adventure løb for kvinder!

Af Marina Aagaard, MFT

Hvordan har du det med at løbe? Gør du det kun fordi, at du tænker, at det sundt? Hvis ja, så føles det måske kedeligt og mindre motiverende. Gør det fordi, det er udfordrende, udviklende og ukompliceret.

Forleden faldt mit øje på noget, der tegner til en rigtig spændende løbetur skråstreg løbeevent, som faktisk frister og giver mig lyst til at løbe mere/med:

No Limits Race: 5 km løb med indlagte udfordringer: En overkommelig distance, hvor man ikke bare skal løbe, men også balancere, klatre og krybe.
Altså løb med variation. Løb (og konkurrencer) med alsidige aktiviteter er uhyre populære i mange tv-programmer og nu er der chance for at prøve det selv!
Også en oplagt mulighed for at få spændende inspiration til egne løbeture.

Få Mest Muligt ud af Træningen

Løbets navn: No Limits Race lyder liiiiiiidt ‘hardcore’, men løbsbeskrivelsen lover sved på panden og smil på løberne/læberne; en motiverende kombination …

Det er et kvindeløb, så der er adgang forbudt for mænd i selve løbet – der arrangeres af TAMPAX Pearl sammen med Firmaidræt Storkøbenhavn – men ægtemænd, kærester og børn er til gengæld velkomne til at heppe ved sidelinjen og målstregen. 

Allerede nu er der lagt rute og program ud på nettet for No Limits Race, som foregår den 2. juni 2013, med start fra Valby hallen i København. Så man kan starte fortræningen nu og nå at blive klar uden blive overbelastet.

Er der brug for ekstra incitament til at starte træningen (ud over bedre form og humør)? Til de ‘seje tøser’, kvinder og veninder, der deltager, er der goodiebags og mulighed for fede præmier! Læs mere om løbet her: NO LIMITS Race.

Vil du gerne med til dette og andre af årets løb, selvom du er uvant med løb?
Find gode løbetræning tips her: Kom godt i gang med at løbe.

Intervaltræning: Tabata Metoden. Træn på 4 minutter. Sådan cirka!

Af Marina Aagaard, MFT

Intervaltræning forbedrer konditionen markant og i kategorien af høj-intensiv intervaltræning findes Tabata metoden, der er udviklet af den japanske forsker Dr. Izumi Tabata:

4 minutters intervaltræning svarer til 1 times udholdenhedstræning.

Metoden blev testet af topatleter på et cykelergometer, men princippet kan overføres til anden konditionstræning som løb (med slæde) og roning.
Eventuelt til enkel eksplosiv styrketræning såsom squat jump på tid.

Tabata metoden er klassisk intervaltræning – intensive arbejdsperioder efterfulgt af pauseperioder (restitution) – med meget høj intensitet og en serie identiske repetitioner, cyklusser.

I Tabata metoden, som i al intervaltræning, er pauseperioderne afgørende; pauserne sikrer, at man kan opretholde en høj intensitet igennem alle repetitioner.

Lige præcis Tabata metoden er blevet en favorit inden for fitness. En favorit, der ofte bliver fejlfortolket, måske i markedsføringens tjeneste;
selvom træningen føles intens er det ikke a la original Tabata.

Flere instruktører fortæller, at de træner “Tabata”, selvom de fx
1) afvikler arbejdsperioden på tre niveauer, inklusive let niveau, mens Tabata metoden er defineret ved maksimal indsats, eller
2) laver kompleks styrketræning (svær koordination vanskeliggør høj-intensiv konditionstræning) og
3) laver almen styrketræning i pausen, mens (Tabata) intervaltræning er defineret ved pauser …
Eksempel: “Kettlebell-Tabata” med skiftevis sving og armstrækninger.
Hvor blev pausen af?

Tabata metoden foregår ved at man [efter opvarmning] skiftevis træner med maksimal indsats i 20 sekunder, hvorefter der er pause i 10 sekunder.
Der udføres 7-8 repetitioner, cyklusser a 20:10 sek., i træk.
Total interval tid er 4 minutter.
Herefter nedkøling. Bemærk, at opvarmning og nedkøling er relativt kort i Tabata-forsøget. Forlæng evt. varigheden af disse efter behov.

En repetition er:

  • 20 sekunders maksimal indsats (~ 170 % VO2max)
  • 10 sekunders pause (restitutionsperiode)

Repetitioner (cyklusser): 7-8

Sæt (serier): 1

Pause: Ingen mellem sæt (kun 1 sæt).

Varighed: 14 min. (5 min. opvarmning, 4 min. intervaller, 5 min. nedkøling).

Tabata metoden kan give særdeles gode resultater. Forsøget viste, at effekten af de 4 minutter intervaltræning svarer til 1 times kontinuerlig udholdenhedstræning.
På kun 6 uger sås – endda hos veltrænede – en stigning af den aerobe kapacitet på 28 % og 14 % i maksimal iltoptagelse, VO2max.

Kommentar: Forsøget omfattede (kun) syv toptrænede atleter. Der var træning 5 dage om ugen (relativt hyppigt; høj-intensiv intervaltræning anbefaling er normalt 2-3 gange per uge) hhv. 1 times træning ved 70 % VO2max (relativt lavt, dvs. let at opnå fordel med intervaller) mod ca. 4 min. træning ved ca. 170 % af VO2max.

En anden kommentar Tabata, fejlfortolkning og fedtforbrænding kan ses her: http://robertsontrainingsystems.com/blog/the-tabata-myth/

Obs.: Tabata metoden er for veltrænede raske. Byg gradvist op mht. intensitet og start evt. med 4-6 repetitioner. Bemærk, at skadesrisikoen øges ved høj intensitet.

Reference

Tabata I, Nishimura KKouzaki MHirai YOgita FMiyachi MYamamoto K. (1996). Effects of moderate-intensity endurance and high-intensity intermittent training on anaerobic capacity and VO2max. Med Sci Sports Exerc. 1996 Oct;28(10):1327-30.

Intervaltræning: 10-20-30 Metoden

Sprint tempoløb intervaltræning

Sprinttræning, Club La Santa (foto: Kim Lynge)

Af Marina Aagaard, MFT

Variation giver stimulation fysisk og mentalt: En nyere – motiverende – metode, variation, til konditionstræning er udviklet af danske forskere:
10-20-30 metoden, en speciel form for intervaltræning.
Metoden blev testet på løbere, men princippet kan overføres til anden konditionstræning som fx cykling, spinning og crosstrainertræning.

Traditionelt består intervaltræning af høj-intensive arbejdsperioder og lav-intensive restitutionsperioder. Denne metode er en speciel variation, hvor grundelementet er en lille ‘serie’ med tre dele: 10 sekunders sprint, 20 sekunders moderat tempo løb og 30 sekunders løb i luntetempo.

I praksis foregår intervallet ved at man [efter opvarmning] går i gang med at lunte i 30 sekunder, så slår man over i løb i moderat tempo i 20 sekunder og derefter sprint i 10 sekunder. 

  • 30 sekunders løb i luntetempo (<30 % max intensitet)
  • 20 sekunders løb i moderat tempo (<60 % max intensitet)
  • 10 sekunders sprint (>90 % max intensitet)

Hver 30-20-10-del gentages fem gange, fem repetitioner (gentagelser), uden pause, dvs. et sæt (eller blok) varer fem minutter.

Man kan derefter gentage sættet 1-3 gange, dvs. 2-4 gange i alt.
Mellem hvert sæt (eller blok) holdes to minutters pause.
[Slut efter sidste sæt af med nedkøling].

Antal blokke afhænger af ens form, hvilken træningstilstand man er i.
Moderat trænede, bl.a. vante løbere, der ikke er vant til intervaltræning, kan starte med et sæt og øge antal sæt i løbet af nogle måneder.

Det maksimale antal sæt er 3-4. Det er generelt mere effektivt at øge intensiteten, hvor hurtigt man sprinter, end at lave flere og flere sæt.
Undtagelse: Begyndere kan i starten tilføje ekstra sæt, evt. ved lavere intensitet.

Repetitioner (30-20-10): 5

Sæt (blokke a 5 rep.): 1-4

Pause: 2 minutter mellem sæt.

Varighed: Maksimalt 26 min. træning, eksklusive opvarmning og nedkøling.

10-20-30 metoden har vist sig at give moderat trænede løbere gode resultater.

En kritisk kommentar til metoden (og forsøg (generelt)) kan findes her: http://www.scienceofrunning.com/2012/05/10-20-30-workout-research-flaws-and-why.html


Reference
Gunnarsson TP, Bangsbo J (2012).The 10-20-30 training concept improves performance and health profile in moderately trained runners.
J Appl Physiol. 2012 Jul;113(1):16-24. doi: 10.1152/japplphysiol.00334.2012. Epub 2012 May 3.

Bedre og hurtigere løb? Forandring fryder!

Løbetræning for bedre løbetid

Af Marina Aagaard, MFT

Løber og løber du uden fremgang? Så læs om smartere løb, der giver fremgang, i svaret på dette typiske spørgsmål:
Jeg har nu i flere år løbet 4-5 kilometer to gange hver uge. Alligevel synes jeg ikke, at der er sket forbedringer?
Vil du forbedre dig eller blot holde formen? For det er et o.k. mål at vedligeholde en opnået form med en stabil træningsindsats.
Alternativt skal der ændringer til.

Løb er effektiv motion, men hvis løbeturen hver gang følger samme opskrift, vænner kroppen sig til det; stopper med at forbedre sig pga. manglende variation.

Hvis du vil have fremgang, skal løbet varieres og kroppen presses (lidt):

Har du tid og overskud, kan du supplere med en ekstra tur om ugen – oftest kræves tre gange om ugen til større forbedring. Eller løbe en længere tur eller
en mere intensiv tur
, af samme eller kortere varighed, den ene af dagene.

Det mest tidsøkonomiske og samtidig mest effektive er at øge intensiteten, dvs. løbe hurtigere eller løbe op ad bakker eller trapper på din sædvanlige distance.

Du kan løbe med regelmæssige intensitetsskift, systematisk intervaltræning, eller lade lysten og landskabet guide dig, såkaldt fartleg.
Varier gerne intervalløbet med forskellige varigheder og intensiteter.
Efter en periode med intervalløb, systematisk eller fartleg, vil du garanteret mærke fremgang og se, at din løbetid bliver forbedret.

Systematisk intervalløb
Efter de første 10-15 minutters løb kan du lege med korte spurter, i højt tempo, fra 10-60 sek., efterfulgt af let jogging i dobbelt så lang tid, fx 30 sek. : 60 sek.
Tempoløb efterfulgt af jog, et såkaldt ‘arbejdsinterval’ og ‘restitutionsinterval’ udgør en gentagelse, eller repetition. Dette gentages 8-12 gange. 

Fartleg
Efter de første 10-15 minutters løb kan du spurte fra en lygtepæl til den næste og dernæst jogge hen til den næste igen. Eller hver gang du ser en bakke, skråning eller et sæt trapper, løber du en hurtig tur op og ned, hvorefter du jogger indtil pulsen falder og du føler dig klar til en ny ‘afstikker’. Vælg gerne forskellige (nye) ruter for endnu mere variation.

Styrketræning
Bemærk, at stærkere muskler også kan forbedre dit løb markant. Blot et par ganges fitness styrketræning om ugen, 2 x ½ time, 6-8 øvelser for de store muskler i hofter og ben, lænd og mave og overkrop, kan forbedre din ydeevne og dit overskud. Du kan normalt mærke forskel på dine løbeture allerede efter 1½-2 måneders styrketræning.

11 Gode Grunde Til At Løbe

løbetræning fordi løb er sundt

Af Marina Aagaard, MFT

Løb? Hvorfor? Ja, hvorfor ikke? Savner du én god grund til at løbe, så er her hele 11 at vælge imellem. Vælg en og løb. Med lyst og glæde.
Motivation til måske-løbere med den indre dialog ‘at løbe eller ikke at løbe’.

# 1 Det er lige uden for døren, det kræver ikke transport, og du kan løbe næsten hvor som helst, rundt om huset eller bygningen, i byen, på landet, ved vandet og i skoven.

# 2 Der er altid ’åbent’, du kan løbe når som helst, morgen, middag eller aften, hverdag eller weekend, hele året rundt. 

# 3 Løb er simpelt og alle kan gå i gang med at løbe stort set uden forudsætninger.
På den måde er det en af de mest lettilgængelige former for idræt.

# 4 Løb kræver ingen udstyr og et minimum af beklædning. Du kan løbe i lige præcis det tøj, du har lyst til. Til gengæld bør du have et par gode løbesko, der passer til din fod og din løbestil. Obs.: Du kan også barfodsløbe. Læs om det på http://www.barefootrunning.com.

# 5 Løb i det fri giver frisk luft og varierede naturoplevelser. Samtidig kan (roligt) løb i grønne omgivelser mindske stress.
http://www.loeberute.dk kan du opmåle og gemme dine løberuter.

# 6 Du får en stund for dig selv, i ro og fred, med mindfulness, eller tid til at lytte til fx din yndlingmusik (obs.: musikken bør have et vist tempo, ikke for langsomt, for at understøtte rytmen i dit løb), dit favorit radioprogram eller en lydbog.

# 7 Løb styrker knoglerne, så du kan forhindre knogleskørhed. Hvert lille hop du tager, giver et stød, som får knoglerne til at blive stærkere. Løb er ekstra effektiv knoglemotion.

# 8 Løb forbedrer din stofskiftekondition, energiomsætningen i muskel-cellerne. Selv ved løb med moderat tempo, 20-30 min., 3 gange om ugen, forbedrer du din sundhed og mindsker risikoen for hjerte-karsygdomme og sukkersyge.

# 9 Løb forbedrer din kredsløbskondition, gør dit hjerte og dine åndedrætsmuskler stærkere, så du bliver mere udholdende i både hverdag, fritid og idræt. Vil du forbedre din kondition anbefales det, at du konditionstræner (løber o.l.) 20-40 min., 4-5 gange om ugen, ved moderat til højt tempo.

# 10 Løb er en enkel, effektiv metode til at fedtforbrænding! Før evt. dagbog over hvor langt du har løbet (eller antal forbrændte kalorier). Det kan motivere.

# 11 Løb, især udendørs, giver mental klarhed og energi, så er du træt og hænger med hovedet, er en løbetur i tilpas tempo – og med mindfulness – fin ‘medicin’.

P.s.: Løbeglæde kræver, at programmet passer til dig. Find det rigtige eller skift program. Læs fx 10 Gode Grunde til at Løbe og 10 Top Tip til Løb …
Har du skiftet program og udebliver glæden? Så skift aktivitet; svøm, cykl, gå, dans, sjip o.l. Læs Ti gode grunde til at lade være med at løbe

God fornøjelse med dit motionsvalg!

Løbeprogram for Begyndere: Bedre Gladere Løb!

Løbeprogram for overvægtige

Af Marina Aagaard, MFT

Dagens spørgsmål er evig aktuelt: “Vi starter i vores center et løbehold for begyndere: 10 ugers træning med to gange løb om ugen. Målet er 5 km.
Vi starter blidt og hele processen frem til målet vil være skiftevis løb og gang. Deltagerne træner desuden Butterfly Women Cirkeltræning 1-2 gange om ugen ud over løbet”.
Spørgsmål: Må alle løbe med uanset vægt? Det er et godt spørgsmål

Det er en fin ide med et løbehold, for det kan motivere til at komme godt i gang med løb. Og 10 uger med 2 gange pr. uge er et fornuftigt og overskueligt set-up. Og det er sundt og effektivt at kombinere konditionstræning med styrketræning.

Til gengæld er et mål som 5 km løb inden for den givne tidsramme sandsynligvis for højt sat for mange nye. Er målet 5 km gang og/eller løb, så er det mere realistisk.
Bemærk, at mange løbeprogrammer går for hurtigt frem i omfang, da de ikke er designet til fx voksne kraftige kvinder, men unge, lette mænd. Og det giver skader.

De fleste kan være med til begynderløbetræning uanset vægt, op til en vis grænse, men når vægten stiger, stiger også risikoen for overbelastning.
Samtidig er vi alle forskellige. Nogle tåler en vis grad af overbelastning og hurtigere fremgang, andre kan klare noget mindre og oplever hurtigere overbelastning. At
lytte til kroppen er en fornuftig forholdsregel. Desværre kommer overbelastnings-skader snigende, så ofte mærker man ikke noget, før det er for sent.
Derfor er en vis grad af forsigtighed nødvendigt især ved begyndertræning.

I praksis kan det være, at løbetræningen skal foregå efter en model, hvor de med ekstra vægt på sidebenene går eller powerwalker, mens de slankere mere trænede løber frem til et punkt og dernæst går eller løber tilbage til resten af gruppen.
Så laver hele holdet noget sammen og samtidig er træningen individuelt tilpasset.

Her et eksempel på et løbeprogram til normalvægtige begyndere. Det viser hvor forsigtigt det kan være nødvendigt at gå frem. Programmet kan ved behov gøres endnu ‘lettere’.

Løbeprogram for begyndere
Løb de første 3 km på 12 uger. Program for et sundere og gladere løb.
Et løbeprogram til inspiration; det skal ikke følges slavisk.

Rigtig god fornøjelse!

Bedre Åndedræt. Bedre Løb.

Bedre åndedræt med bugånding

Diaphragmatic breathing
(John Pierce, wikipedia.org)

Af Marina Aagaard, MFT

Mange motionsløbere har en anstrengt vejrtrækning og er meget forpustede undervejs. En af disse løbere har spurgt: Vejrtrækningen føles meget hård under løb, kan jeg bruge åndedrætsmønsteret fra yoga, hvor man ånder ind gennem næsen, i stedet for at ånde ind gennem munden som ellers? 
Ja, en bedre vejrtrækning giver et bedre løb. 

Luften indeholder livsvigtig og energigivende ilt til blandt andet hjernen og musklerne, derfor er et godt åndedræt af stor betydning for præstationsevnen.

Et bedre, dybt, jævnt og regelmæssigt, åndedræt – gennem næsen – giver mere energi også til løbet.
Tip: Varm gradvist op, fx gå-lunt-jog-løb, så undgår du også at blive alt for forpustet.

Det er ikke kun yoga-udøvere, som trækker vejret gennem næsen, det gør rigtigt mange andre, fx også løbere, cykelryttere og andre udholdenhedsatleter, der ønsker at præstere bedre.

Vejrtrækningen er tæt forbundet med nervesystemet og næsevejrtrækning stimulerer til en langsommere vejrtrækning, så der kommer mere luft dybere ned i lungerne.

En anden fordel ved næsevejrtrækning er, at luften filtreres og opvarmes, inden den optages i kroppen. Vejrtrækning ind gennem næsen er derfor også sundhedsmæssigt en fordel.

Er man uvant med at trække vejret gennem næsen, er det en fordel at starte op med den praksis i hvile eller under moderat fysisk anstrengelse.

Udånd også gerne gennem næsen – eller gennem munden.

Den dybe vejrtrækning, hvor man bruger mellemgulvsmusklen (se illustration), der hvælver sig som en kuppel på tværs gennem kroppen mellem bughule og lunger, kan mærkes ved at maven skubbes en anelse ud, derfor kaldes det bugånding eller maveånding; luften kommer altså i første omgang kun til lungerne – altså ikke noget med at ‘trække vejret ned i maven’ – hvorfra den siver ind i de mindste blodårer og med blodstrømmen føres videre ud til kroppens væv.

Løb og Styrke Samme Dag? Det er En Anden Sag.

Af Marina Aagaard, MFT

Styrketræning og løb er populære aktiviteter og også kombinationen af de to. Derfor hører jeg tit spørgsmålet: Giver det mere forbrænding og bedre kondition, hvis jeg styrketræner og løber samme dag i stedet for at gøre det over to dage? Svaret er Nej. 

Kombineret træning kan spare tid, men nej, det giver ikke nødvendigvis bedre resultater eller øget forbrænding, hvis man styrketræner og løber samme dag, og frekvens (antal gange per uge), intensitet og varighed er den samme som ellers og de to aktiviteter udføres i forlængelse af hinanden.Løb og styrketræning samme dag

Kroppen reagerer specifikt på den type træning, man påvirker den med og hvis man blander flere aktiviteter sammen – hvis man eksempelvis træner løb og styrketræning lige efter hinanden – er det ikke sikkert, at effekten bliver optimal.
Under træning tømmes energidepoterne og musklerne udtrættes, så de skal restituere, hvile, og bygges op igen: D.v.s. at anden gang man træner i løbet af dagen, også selvom det er senere på dagen, kan man ikke lægge 100 % energi i træningen.

Har man tiden til det, vil det give mere at styrketræne og løbe på skiftende dage med så høj intensitet, som formen tillader, så får man 1) en specifik og høj træningseffekt, 2) højere efterforbrænding efter hvert træningspas og 3) længere tids restitution.

Der kan dog godt være en rimelig god træningseffekt ved en halv times løb efterfulgt af en halv times styrketræning, eller løb om formiddagen og styrketræning om eftermiddagen, hvis det er det man foretrækker eller man kun har et begrænset antal træningsdage til rådighed og derfor skal træne begge dele samme dag.
Den omvendte rækkefølge, styrketræning først, er også en mulighed, men man bør undgå (tung) bentræning før løb, for at forhindre at muskeltrætheden og risikoen for skader øges.

For de meget træningsivrige, der gerne vil både styrketræne og løbe dagligt, kan det naturligvis sagtens lade sig gøre, selvom det er lidt af et puslespil, hvor træningsintensitet, tid og omfang skal tilpasses, så man ikke overtræner eller får skader.