Høj-intensiv Træning: Hvad er HIIT, HIT og HIT?

Af Marina Aagaard, MFT

Træning med høj intensitet bliver mere og mere populært. Tiden er kostbar, så det er en stor fordel at få mere ud af sin træning på kortere tid.
Træning ved høj intensitet er fysisk og mentalt hårdt, til gengæld har det vist sig, at selv kort tids træning resulterer i samme eller bedre resultater – afhængigt af målgruppe, målsætning og metode – end langvarig træning.

Cykeltest med høj-intensiv træning

Sprint på ergometercykel i testcenter (foto venligst udlånt af Monark).

Man kan træne intensivt på flere måder. Resultaterne vil variere afhængigt af formen. Fælles for de fleste høj-intensive træningsformer er, at konditionen forbedres samtidig med at musklerne styrkes i større eller mindre omfang og sundheden forbedres signifikant.

Forudsætningen for intensiv træning er, at helbredet og grundformen er i orden og man starter forsigtigt. Desuden skal træningen foregå med fuld koncentration og være teknisk korrekt, da risikoen for skader stiger, når intensiteten sættes i vejret.
Bemærk, at syge også kan træne høj-intensivt, men det bør foregå i sikre rammer med vejledning og kontrol, fx på sygehuset eller fysioterapiklinik.

Begreber inden for høj-intensiv træning:

HIIT
High-intensity Interval Træning. Høj-intensiv intervaltræning.
Eksplosiv træning i få sekunder, normalt i området fra fx 5-30 sek. og så en kortere eller længere pause, fx mellem 10-240 sek. Dette gentages fra 3-20 gange.
Der er mange forskellige typer. Læs mere i: Intervaltræning: HIIT.

Intervaltræning ses oftest ifm. kredsløbstræning, men også styrketræning kan foregå som intervaltræning med høj-intensive arbejdsperioder og timede pauser.

HIT
High Intensity Training. Høj intensiv træning.
Et generelt udtryk for høj-intensiv træning; det kan være almen kredsløbstræning ved høj intensitet, men meget ofte refererer det til en form for HIIT træning, fordi det er umuligt at træne med maksimal indsats i længere tid ad gangen.
Læs mere om sundhedsfremmende HIT træning her: HIT træning.

For det meste forbindes HIT med kredsløbstræning, men også styrketræning med tung vægt og høj hastighed, kan være høj-intensiv.

HIT
High Intensity Training
Navnet på en styrketræningsmetode, ikke af forveksle med ovenstående.
Metoden blev opfundet i 1970′erne af Arthur Jones, grundlæggeren af Nautilus, der producerer styrketræningsmaskiner.
I HIT styrketræning er træningen kort, intens og sparsom (få, 2-3, gange om ugen).
1 sæt  med 8-12 gentagelser per øvelse, med tung vægt, moderat (langsom) hastighed og høj kvalitet (god løfteteknik.).
Metoden kan bruges som variation. Der er dog flere andre metoder med højere intensitet; søg efter High-intensity Strength Training metoder.

Høj-Intensiv Træning: 3 Minutter Pr. Uge! Så lidt. Så sundt!

Af Marina Aagaard, MFT

Høj-intensiv træning, HIT, opfattes af og til som ren elitetræning.
Det kan dog også være et relevant middel i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelseAdskillige af de senere års forsøgsresultater viser,  at motionister som dyrker motion alene for sundhedens skyld, kan slippe afsted med en meget lille træningsmængde og alligevel opnå store sundhedsmæssige fordele.

Et BBC Horizon TV-forsøg (Sandheden om motion (2012), vist på DR januar 2013) viste, at så lidt som:

3 minutters intensive intervaller om ugen forbedrer sundheden markant.

Den anvendte metode var udviklet af et forskerhold, som havde videreudviklet en anden metode (med længere pauser) og den blev testet af en skeptisk engelsk journalist, Dr. Michael Moesley, i en endnu kortere version. Han blev overbevist.

I løbet af bare fire uger forbedredes hans insulinfølsomhed med 24 %, et vigtigt skridt henimod at forhindre udvikling af sukkersyge: Insulin sikrer, at blodsukkerniveauet holdes stabilt. Hvis insulinfølsomheden mindskes, skal bugspytkirtlen frigive mere og mere insulin for at holde blodsukkeret stabilt, men det er ikke altid, at den kan følge med og producere nok.
Resultatet er forhøjet blodsukker og type 2 sukkersyge, diabetes.

Konditionen forbedres normalt også mærkbart, dog ikke i dette tilfælde, da Moesley viste sig at være en såkaldt non-responder, én, som kun vanskeligt reagerer på træning, modsat en high-responder, som reagerer ekstra godt på træning.

Ekstrem Kort Varighed Intervaltræning
Metoden foregår som klassisk intervaltræning – intensive arbejdsperioder efterfulgt af pauseperioder (restitution).
Intervaltræning generelt er meget effektivt, så man kan benytte denne model eller lade sig inspirere og tilpasse den tids- og intensitetsmæssigt til eget niveau og formål.

TV-forsøget anvendte en motionscykel og følgende intervalmodel
(efter opvarmning 5-10 minutter ved lav til moderat intensitet):

Arbejdsinterval: 20 sekunders cykling ved maksimal indsats.

Restitutionsinterval (pause): 2 minutters pause, rolig lav-intensiv cykling.

Repetitioner (antal gange 20:120 sek.): 3.

Sæt (serier): 1

Varighed: Omtrent 20 min. i alt (10 min. opvarmning, 7 min. intervaller, 3 min. nedkøling).

Frekvens: 3 gange pr. uge (høj-intensiv træning total: 3 x 3 x 20 sek. = 3 min.).

Kommentar: Alle kan have gavn af at dyrke intervaltræning og det er ikke nødvendigt at dyrke intervaltræning med superhøj intensitet, mindre kan gøre det.
Start eksempel: Gå hurtigt i 1 minut, gå langsomt i 1 minut. Gentag 10 gange.
Læs mere om intervaltræning: Intervaltræning I Bedre Form på Kortere Tid.

Obs.: Høj-intensiv træning er primært for (veltrænede) raske. Uanset form og helbred bør man starte forsigtigt og gradvist bygge op mht. intensitet. Er man i tvivl, bør man spørge egen læge til råds.
Syge og svagelige laver også intervaltræning – motion virker som medicin – men det foregår i sikre rammer under kontrollerede forhold, fx på et hospital eller en fysioterapiklinik. 

Kommentar (UK): Udsendelsens budskab kan være problematisk, fordi meget høj-intensiv træning ikke er fornuftigt for den almene (især fysisk inaktive) befolkning, og antydningen eller opfattelsen af, at ‘non-responders’ intet får ud af træningen er ikke rigtig.
Three minutes of exercise really isn’t enough.

Referencer

Babraj JA et al. (2009). Extremely short duration high intensity interval training substantially improves insulin action in young healthy males.”
BioMed Central. BMC Endocrine Disorders 2009.

Gibala MJ, Little JP, Macdonald MJ, Hawley JA (2012).
“Physiological adaptations to low-volume, high-intensity interval training in health and disease.” J Physiol. 2012 Mar 1;590(Pt 5):1077-84.

Intervaltræning: HIIT. Det er et hit!

SPH La Santa Sport uge.12.09 033 REDHøj-intensiv sprint (fra bogen Fitness Testning, foto: Kim Lynge).

Af Marina Aagaard, MFT

High-Intensity Interval Training, på dansk høj-intensiv interval træning,
High-Intensity Intermittent (opdelt) Exercise, HIIE, eller sprint interval training er generelle betegnelser for intervaltræning med høj-intensive arbejdsperioder, primært korte anaerobe sprinter, efterfulgt af lav-intensive pauser, og kort total træningsvarighed.

HIIT træning dækker mange former for høj-intensiv intervaltræning og inden for fitness er der mange fortolkninger, metoder, som hver især skaber variation, forbedrer kondition, øger fedtforbrænding og styrker motivation.

Fælles for dem alle er høj, maksimal intensitet, i arbejdsintervallet. Det er meget anstrengende træning, til gengæld behøver man ikke træne i ret lang tid af gangen.  Energiforbruget er kraftigt forøget både under træning og efter træning, den såkaldte efterforbrænding, EPOC, excess post-exercise oxygen consumption.
Intensiv træning kan øge efterforbrændingen med 37 % (Knab et al., 2011).

De fleste HIIT forsøg er udført med cykling og løb. Det er et krav, at aktiviteten er simpel, cyklisk (ensartede gentagne bevægelser), for at man kan at opnå høj intensitet.
Intervalprincipperne kan dog overføres til alle træningsformer (også i holdtræning).

Eliteidrætsudøvere benytter HIIT træning (den for idrætten mest relevante metode) til at forbedre konditionen mærkbart i løbet af kort tid.

Eliteidrætsmotionister benytter især HIIT træning, fordi det på relativt kort tid forbedrer andelen af fedtfri kropsmasse, lean body mass, i forhold til andelen af fedtmasse.
Høj intensitet og kort tid betyder, at der er begrænset risiko for tab af muskelmasse.
Kropssammensætningen, sundheden og muskulariteten, forbedres.

Motionister, der vejer for meget og gerne vil tabe sig, har også gavn af intervaltræning – dog ved en lavere intensitet. HIIT er fysisk og mentalt hårdt og kræver, at man er ved godt helbred og har trænet op gennem mange måneder.
Af samme årsag er HIIT ikke for alle:

Det er nødvendigt at indgå et kompromis mellem fysiologi og psykologi.
Jo hårdere, du gør det (træningen), desto færre mennesker vil rent faktisk deltage. Stewart Biddle, prof. fysisk aktivitet og sundhed (2006)

Interval anbefalinger

Frekvens: Anbefalet HIIT intervaltræningsmængde er 2-3 gange om ugen.
Intensitet: HIIT arbejdsintervaller er typisk på 85-100 % af maksimal iltoptagelse, VO2max.
Tid: HIIT omfatter adskillige typer af tidsperioder og intervalsammensætninger, generelt er den samlede træningsvarighed kort, omkring 8-20 minutter eksklusive opvarmning og nedkøling. Der er undtagelser med varighed fra 30-60 minutter.


Interval eksempler

Gibala et al.:

Arbejdsinterval: 60 sek. (~90% HFmax, maksimalpuls)
Pauseinterval: 60 sek.

Repetitioner
 (cyklusser): 10
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: 20 min. (eksklusive opvarmning og nedkøling).

Little et al.:

Arbejdsinterval: 60 sek.. (~100% peak power output (cykling))
Pauseinterval: 75 sek.

Repetitioner
 (cyklusser): 8-12
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: Max. 27 min. (eksklusive opvarmning).

Heydari M, Freund F, Boutcher SH:

Arbejdsinterval: 8 sek. sprint (80-90 % HFmax., max.puls, 120-130 RPM)
Pauseinterval: 12 sek. pause (kadence 40 RPM) 

Repetitioner (cyklusser): 60 (8:12 sek.)
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: 20 min. (eksklusive 5 min. opvarmning og 5 min. cooldown).

Tabata et al.

Arbejdsinterval: 20 sekunder (~ 170 % VO2max)
Pauseinterval: 10 sekunder

Repetitioner (cyklusser): 7-8
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt).
Varighed: 14 min. (5 min. opvarmning, 4 min. intervaller, 5 min. nedkøling).

Burgomaster et al. (Halifax?)

Arbejdsinterval: 30 sek. (maksimal indsats (Wingate), “all out”)
Pauseinterval: 4 min.

Repetitioner (cyklusser): 4-7 (½:4 min.)
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: Max. ca. 32 min. (eksklusive opvarmning).

Perry et al.:

Arbejdsinterval: 4 min. (~90% peak oxygen consumption (VO2 peak))
Pauseinterval: 2 min.

Repetitioner (cyklusser): 10 (4 min.:2 min.)
Sæt (serier): 1
Pause: Ingen (kun 1 sæt)
Varighed: Ca. 1 time (eksklusive opvarmning).

Referencer

Gibala MJ, Little JP, Macdonald MJ, Hawley JA (2012).
“Physiological adaptations to low-volume, high-intensity interval training in health and disease.” J Physiol. 2012 Mar 1;590(Pt 5):1077-84.
Talanian JL, Galloway SDR, Heigenhauser GJF, Bonen A, Spriet LL (2007).
“Two weeks of high-intensity aerobic interval training increases the capacity for fat oxidation during exercise in women”. Journal of Applied Physiology 102 (4): 1439-1447.
Heydari M, Freund J, Boutcher SH (2012). “The Effect of High-Intensity Intermittent Exercise on Body Composition of Overweight Young Males”.
J Obes. 2012; 2012: 480467.
Trapp EG, Chisholm DJ, Freund J, Boutcher SH. (2008). “The effects of high-intensity intermittent exercise training on fat loss and fasting insulin levels of young women”. International Journal of Obesity (2008) 32, 684–691.
Perry CGR, Heigenhauser GJF, Bonen A, Spriet, LL. (2008). ”High-intensity aerobic interval training increases fat and carbohydrate metabolic capacities in human skeletal muscle”. Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism 33 (6): 1112-1123.
Tabata I, Nishimura K, Kouzaki M, et al. (1996). “Effects of moderate-intensity endurance and high-intensity intermittent training on anaerobic capacity and VO2max”. Med Sci Sports Exerc 28 (10): 1327–30.
Burgomaster KA, HughesSC, Heigenhauser GJF, Bradwell SN, Gibala MJ. (2005).
“Six sessions of sprint interval training increases muscle oxidative potential and cycle endurance capacity in humans.”. J Appl Physiol 98:1985-1990, 2005.
Knab AM, Shanely RA, Corbin KD, Jin F, Sha W, Nieman DC. (2011).
“A 45-minute vigorous exercise bout increases metabolic rate for 14 hours.”
Med Sci Sports Exerc. 2011 Sep;43(9):1643-8.

Intervaltræning: Tabata Metoden. Træn på 4 minutter. Sådan cirka!

Af Marina Aagaard, MFT

Intervaltræning forbedrer konditionen markant og i kategorien af høj-intensiv intervaltræning findes Tabata metoden, der er udviklet af den japanske forsker Dr. Izumi Tabata:

4 minutters intervaltræning svarer til 1 times udholdenhedstræning.

Metoden blev testet af topatleter på et cykelergometer, men princippet kan overføres til anden konditionstræning som løb (med slæde) og roning.
Eventuelt til enkel eksplosiv styrketræning såsom squat jump på tid.

Tabata metoden er klassisk intervaltræning – intensive arbejdsperioder efterfulgt af pauseperioder (restitution) – med meget høj intensitet og en serie identiske repetitioner, cyklusser.

I Tabata metoden, som i al intervaltræning, er pauseperioderne afgørende; pauserne sikrer, at man kan opretholde en høj intensitet igennem alle repetitioner.

Lige præcis Tabata metoden er blevet en favorit inden for fitness. En favorit, der ofte bliver fejlfortolket, måske i markedsføringens tjeneste;
selvom træningen føles intens er det ikke a la original Tabata.

Flere instruktører fortæller, at de træner “Tabata”, selvom de fx
1) afvikler arbejdsperioden på tre niveauer, inklusive let niveau, mens Tabata metoden er defineret ved maksimal indsats, eller
2) laver kompleks styrketræning (svær koordination vanskeliggør høj-intensiv konditionstræning) og
3) laver almen styrketræning i pausen, mens (Tabata) intervaltræning er defineret ved pauser …
Eksempel: “Kettlebell-Tabata” med skiftevis sving og armstrækninger.
Hvor blev pausen af?

Tabata metoden foregår ved at man [efter opvarmning] skiftevis træner med maksimal indsats i 20 sekunder, hvorefter der er pause i 10 sekunder.
Der udføres 7-8 repetitioner, cyklusser a 20:10 sek., i træk.
Total interval tid er 4 minutter.
Herefter nedkøling. Bemærk, at opvarmning og nedkøling er relativt kort i Tabata-forsøget. Forlæng evt. varigheden af disse efter behov.

En repetition er:

  • 20 sekunders maksimal indsats (~ 170 % VO2max)
  • 10 sekunders pause (restitutionsperiode)

Repetitioner (cyklusser): 7-8

Sæt (serier): 1

Pause: Ingen mellem sæt (kun 1 sæt).

Varighed: 14 min. (5 min. opvarmning, 4 min. intervaller, 5 min. nedkøling).

Tabata metoden kan give særdeles gode resultater. Forsøget viste, at effekten af de 4 minutter intervaltræning svarer til 1 times kontinuerlig udholdenhedstræning.
På kun 6 uger sås – endda hos veltrænede – en stigning af den aerobe kapacitet på 28 % og 14 % i maksimal iltoptagelse, VO2max.

Kommentar: Forsøget omfattede (kun) syv toptrænede atleter. Der var træning 5 dage om ugen (relativt hyppigt; høj-intensiv intervaltræning anbefaling er normalt 2-3 gange per uge) hhv. 1 times træning ved 70 % VO2max (relativt lavt, dvs. let at opnå fordel med intervaller) mod ca. 4 min. træning ved ca. 170 % af VO2max.

En anden kommentar Tabata, fejlfortolkning og fedtforbrænding kan ses her: http://robertsontrainingsystems.com/blog/the-tabata-myth/

Obs.: Tabata metoden er for veltrænede raske. Byg gradvist op mht. intensitet og start evt. med 4-6 repetitioner. Bemærk, at skadesrisikoen øges ved høj intensitet.

Reference

Tabata I, Nishimura KKouzaki MHirai YOgita FMiyachi MYamamoto K. (1996). Effects of moderate-intensity endurance and high-intensity intermittent training on anaerobic capacity and VO2max. Med Sci Sports Exerc. 1996 Oct;28(10):1327-30.

Intervaltræning: 10-20-30 Metoden

Sprint tempoløb intervaltræning

Sprinttræning, Club La Santa (foto: Kim Lynge)

Af Marina Aagaard, MFT

Variation giver stimulation fysisk og mentalt: En nyere – motiverende – metode, variation, til konditionstræning er udviklet af danske forskere:
10-20-30 metoden, en speciel form for intervaltræning.
Metoden blev testet på løbere, men princippet kan overføres til anden konditionstræning som fx cykling, spinning og crosstrainertræning.

Traditionelt består intervaltræning af høj-intensive arbejdsperioder og lav-intensive restitutionsperioder. Denne metode er en speciel variation, hvor grundelementet er en lille ‘serie’ med tre dele: 10 sekunders sprint, 20 sekunders moderat tempo løb og 30 sekunders løb i luntetempo.

I praksis foregår intervallet ved at man [efter opvarmning] går i gang med at lunte i 30 sekunder, så slår man over i løb i moderat tempo i 20 sekunder og derefter sprint i 10 sekunder. 

  • 30 sekunders løb i luntetempo (<30 % max intensitet)
  • 20 sekunders løb i moderat tempo (<60 % max intensitet)
  • 10 sekunders sprint (>90 % max intensitet)

Hver 30-20-10-del gentages fem gange, fem repetitioner (gentagelser), uden pause, dvs. et sæt (eller blok) varer fem minutter.

Man kan derefter gentage sættet 1-3 gange, dvs. 2-4 gange i alt.
Mellem hvert sæt (eller blok) holdes to minutters pause.
[Slut efter sidste sæt af med nedkøling].

Antal blokke afhænger af ens form, hvilken træningstilstand man er i.
Moderat trænede, bl.a. vante løbere, der ikke er vant til intervaltræning, kan starte med et sæt og øge antal sæt i løbet af nogle måneder.

Det maksimale antal sæt er 3-4. Det er generelt mere effektivt at øge intensiteten, hvor hurtigt man sprinter, end at lave flere og flere sæt.
Undtagelse: Begyndere kan i starten tilføje ekstra sæt, evt. ved lavere intensitet.

Repetitioner (30-20-10): 5

Sæt (blokke a 5 rep.): 1-4

Pause: 2 minutter mellem sæt.

Varighed: Maksimalt 26 min. træning, eksklusive opvarmning og nedkøling.

10-20-30 metoden har vist sig at give moderat trænede løbere gode resultater.

En kritisk kommentar til metoden (og forsøg (generelt)) kan findes her: http://www.scienceofrunning.com/2012/05/10-20-30-workout-research-flaws-and-why.html


Reference
Gunnarsson TP, Bangsbo J (2012).The 10-20-30 training concept improves performance and health profile in moderately trained runners.
J Appl Physiol. 2012 Jul;113(1):16-24. doi: 10.1152/japplphysiol.00334.2012. Epub 2012 May 3.

Intervaltræning: I Bedre Form På Kortere Tid

Af Marina Aagaard, MFT

Hvad er intervaltræning? Det er en konditionstræningsmetode, der effektivt forbedrer iltoptagelsen, øger fedtforbrændingen og styrker motivationen. 
Der er flere misforståelser omkring intervaltræning, blandt andre at det skal foregå ved maksimal intensitet, at det kun er for veltrænede og at det kan være blandet konditions- og styrketræning.
Her er en interval introduktion med fakta og inspiration til intervaltræning i diverse træningsformer, fx cykling, roning og løb.

Interval typer og anbefalinger

Intervaltræning guide fra Reebok University (fra bogen Fitness og Styrketræning).


Intervaltræning definition og begreber
Intervaltræning er en form for fysisk træning inddelt i perioder, en serie arbejdsperioder med lav til høj intensitet efterfulgt af en pause [stop] eller aktiv restitution med lav intensitet efter hver arbejdsperiode (Heyward, 2012).

Intervaltræning er ikke en blanding af konditionstræning og styrketræning, fx tempoløb efterfulgt af benøvelser eller cykelsprint efterfulgt af tung cykling, der snarere er en form for cirkeltræning, mens intervaltræning er træning af én enkelt kapacitet.

Pausen er afgørende for træningseffekten. Pausen bevirker, at man bliver frisk igen og kan præstere med samme intensitet gentagne gange. Så pauserne skal overholdes; de skal være med lav intensitet og af passende varighed.

Elementerne i intervaltræning:

  • Arbejdsinterval | Anstrengelse, sekunder/minutter
  • Restitutionsinterval | Aktiv hvile (pause), sekunder/minutter
  • Repetition | Et arbejds- og et restitutionsinterval
  • Sæt | En serie arbejds- og restitutionsintervaller af samme karakter
  • Pause | Pause eller aktiv hvileperiode imellem sæt

Intervaltræning formål
Intervaltræning kan foregå på utallige måder med vidt forskellige typer repetitioner og sæt. Formålet kan enten være at forbedre evnen til at arbejde aerobt (med tilstrækkelig ilt) eller anaerobt (uden tilstrækkelig ilt).

Formål (og effekt):

  • Øge aerob udholdenhed og iltoptagelse
  • Øge evnen til at arbejde ved høj intensitet
  • Øge mælkesyretolerancen
  • Hæve den anaerobe tærskel, højere steady state tærskel
  • Øge den totale mængde af intenst arbejde i et træningspas
  • Øge energiforbruget per træningstime
  • Øge total kalorieforbrænding pr. træningstime
  • Øge efterforbrændingen
  • Forbedre insulinfølsomhed signifikant (modvirke type 2 sukkersyge)
  • Give variation i træningen
  • Øge motivation og træningsvedholdenhed

Ønskes en bestemt effekt, skal intervallerne nøje fastlægges. Ift. forbedring af en sportspræstation skal intervallerne svare til aktivitetens sprinter i varighed og intensitet.

Bemærk, at træningseffekten ved sprint i en retning [fx løb lige ud af landevejen] er ikke overførbart til sprint (agility) i flere retninger, så træningen skal tilpasses de specifikke mål (Fleck, Kraemer, 2004).

I sport trænes der oftest ved meget høj intensitet for at forbedre præstationsevnen.
I fitness er målet typisk at forbedre den almene kondition og få et højere energiforbrug end ellers muligt – uden at træningen bliver ekstremt anstrengende.
I holdcykling, spinning, trænes dog på flere hold med høj-intensive intervaller.

Høj-intensiv intervaltræning fungerer bedst med løb, cykling, spinning og svømning, der er aktiviteter med enkle, repetitive, gentagne, bevægelser.
Så kan energien rettes mod kraftpræstationen.

Høj-intensiv intervaltræning er fysisk og mentalt hårdt og derfor primært for veltrænede idrætsudøvere eller elitemotionister.

I fitness kan motionister med fordel starte med intervaltræning ved lavere intensiteter, og desuden undervejs vurdere og justere intensiteten efter behov.

Intervaltræning typer

Der findes to overordnede intervaltyper og en blandet:

  • Intervaller, korte
  • Intervaller, lange
  • Fartleg

Intervaller, korte
Arbejdsperioder på 10-60 sekunder og pauser fra 30-360 sekunder.
Kan afvikles i 1-5 sæt á 3-20 intervaller med op til 5 min. pause mellem sæt.
Intensiteten skal ligge på et niveau, så der kan holdes en ensartet intensitet i alle repetitioner.
Læs om høj-intensiv intervaltræning i bogen Aerob og Anaerob Træning.

Intervaller, lange
Arbejdsperioder er fra 1-2 minutter op til 8-10 minutter.
Restitutionsperioderne er oftest kortere end arbejdet, normalt cirka halvt så lange.
Kan afvikles i sæt á 2-10 intervaller.

Fartleg
Fartleg, eller fartlek, udføres som en improviseret eller spontan naturlig veksling mellem højere og lavere intensiteter. Fartleg minder om vanlig intervaltræning, men er mere usystematisk opbygget.
Det er det typiske oplæg i holdcykling, spinning, eller ved udendørs løb eller cykling, hvor bakker og vind påvirker løbet.

Forhold mellem arbejde og pause i intervaltræning (se tabel øverst) fx:

Aerob intervaltræning 1:0,5 eller 1:1
Aerob/anaerob intervaltræning, 1:1
Anaerob intervaltræning 1:2, 1:3 eller 1:4

Aerob intervaltræning: Fx træning ved 80-85 % af maksimal pulsreserve (6-7 ‘vurderet anstrengelse’ (RPE)) i arbejdsintervallerne, 3-5 minutter, efterfulgt af en hvileperiode af samme længde, 3-5 minutter, ved eksempelvis 40 % af maksimal pulsreserve.

Ved aerob træning er normen 5-7 repetitioner.

Anaerob intervaltræning: Træning ved mere end 85 % af maksimal pulsreserve (8-9 ‘vurderet anstrengelse (RPE)), 10-90 sekunder, ofte nær ved udmattelse og 2-3 gange så lang restitutionsperiode med let aktivitet, lav belastning.
Ved anaerob træning er normen 8-10 repetitioner eller flere.

Træningsmængde

Frekvens, hyppighed, er 2-4 gange intervaltræning om ugen.
Afhængigt af intensiteten.

Intensitet afhænger af mål og målgruppe (helbred og form).

Tid, total varighed af selve intervaltræningen ved anaerob intervaltræning kan være fra 8 til 30 minutter og ved aerob intervaltræning op til 60 minutter.

Eksempel på fitness intervaltræning

  • 5-10 minutters opvarmning (her efter en af de følgende tre modeller).
  • Begynderniveau 8 x 30 sek. sprint (tempoarbejde), hver sprint efterfølges af 1 minuts lav-moderat intensiv aktivitet, som gang.
  • Middel niveau 12 x 30 sek. sprint, hver efterfulgt af 1 minuts lav-moderat intensiv pauseperiode.
  • Øvet niveau 12 x 45 sek. sprint, hver fulgt af 1 minuts lav-moderat intensiv aktivitet.
  •  5-10 minutters nedkøling.

Referencer
Fleck, SJ, Kraemer, WJ. (2004). “Designing Resistance Training Programs”, Third Edition. Human Kinetics.
Heyward, VH. (2006). “Designing Cardiorespiratory Exercise Programs”. Advanced Fitness Assessment And Exercise Prescription (5th ed.). Champaign, Illinois: Human Kinetics.
Michalsik, L, Bangsbo, J. (2004). Aerob og Anaerob træning. DIF.
Aagaard, M (2010). Fitness og Styrketræning. Hovedland/Aagaard.
Åstrand et al. (2003). Textbook of work physiology. 4th ed. Human Kinetics.

Bedre og hurtigere løb? Forandring fryder!

Løbetræning for bedre løbetid

Af Marina Aagaard, MFT

Løber og løber du uden fremgang? Så læs om smartere løb, der giver fremgang, i svaret på dette typiske spørgsmål:
Jeg har nu i flere år løbet 4-5 kilometer to gange hver uge. Alligevel synes jeg ikke, at der er sket forbedringer?
Vil du forbedre dig eller blot holde formen? For det er et o.k. mål at vedligeholde en opnået form med en stabil træningsindsats.
Alternativt skal der ændringer til.

Løb er effektiv motion, men hvis løbeturen hver gang følger samme opskrift, vænner kroppen sig til det; stopper med at forbedre sig pga. manglende variation.

Hvis du vil have fremgang, skal løbet varieres og kroppen presses (lidt):

Har du tid og overskud, kan du supplere med en ekstra tur om ugen – oftest kræves tre gange om ugen til større forbedring. Eller løbe en længere tur eller
en mere intensiv tur
, af samme eller kortere varighed, den ene af dagene.

Det mest tidsøkonomiske og samtidig mest effektive er at øge intensiteten, dvs. løbe hurtigere eller løbe op ad bakker eller trapper på din sædvanlige distance.

Du kan løbe med regelmæssige intensitetsskift, systematisk intervaltræning, eller lade lysten og landskabet guide dig, såkaldt fartleg.
Varier gerne intervalløbet med forskellige varigheder og intensiteter.
Efter en periode med intervalløb, systematisk eller fartleg, vil du garanteret mærke fremgang og se, at din løbetid bliver forbedret.

Systematisk intervalløb
Efter de første 10-15 minutters løb kan du lege med korte spurter, i højt tempo, fra 10-60 sek., efterfulgt af let jogging i dobbelt så lang tid, fx 30 sek. : 60 sek.
Tempoløb efterfulgt af jog, et såkaldt ‘arbejdsinterval’ og ‘restitutionsinterval’ udgør en gentagelse, eller repetition. Dette gentages 8-12 gange. 

Fartleg
Efter de første 10-15 minutters løb kan du spurte fra en lygtepæl til den næste og dernæst jogge hen til den næste igen. Eller hver gang du ser en bakke, skråning eller et sæt trapper, løber du en hurtig tur op og ned, hvorefter du jogger indtil pulsen falder og du føler dig klar til en ny ‘afstikker’. Vælg gerne forskellige (nye) ruter for endnu mere variation.

Styrketræning
Bemærk, at stærkere muskler også kan forbedre dit løb markant. Blot et par ganges fitness styrketræning om ugen, 2 x ½ time, 6-8 øvelser for de store muskler i hofter og ben, lænd og mave og overkrop, kan forbedre din ydeevne og dit overskud. Du kan normalt mærke forskel på dine løbeture allerede efter 1½-2 måneders styrketræning.

Motion, ja eller nej? Hjertet si’r ja!

Happy Heart Exercise

Af Marina Aagaard, MFT

Jeg er blevet spurgt af en bekymret potentiel motionist “Er motion nu sundt, hvis man har problemer med hjertet?”. Svaret er “Ja!”.
Motion er noget af det bedste, du kan gøre for dit hjerte, fordi motion sætter gang i kredsløbet, så det ikke forfalder eller forkalker og åreforkalkning er en af de primære årsager til mange hjertesygdomme.

Du kan motionere enten for at forebygge hjertekarsygdom – være på forkant – eller lider du allerede af en hjertekarsygdom, kan motion bruges som medicin, så du får det bedre! Hjertekarsygdom dækker over flere diagnoser, derfor skal du have et tjek og en individuel anbefaling hos din læge, før du går i gang med målrettet motion.

Start i alle tilfælde forsigtigt. Øg først og fremmest dit daglige aktivitetsniveau og gør det allerede fra i dag; gå og stå mere og tag trapperne hver gang.
Gå så i gang med korte motionsture, gang eller cykling, så du får en overkommelig og skånsom start og bevarer motivationen til at holde ved.

Træningsanbefalinger
Er du meget inaktiv, så start med 5-10 minutter.
Er du vant til at bevæge dig og gå en del, så start med 10-20 minutter.
Øg gradvist over tid til 30-60 minutter; det er sundt og det slanker.

Der skal sved på panden og vejrtrækningen skal være let forpustet; det er et sundt tegn.

Efterhånden kan du anstrenge dig mere i korte intervaller (intervalstrukturen her under er et eksempel fra bogen Motion på Recept af Bente Klarlund Pedersen):

Træningsprogram

  • Opvarmning i 10 minutter.
  • 10 min. noget anstrengende træning efterfulgt af 5 min. let træning. Og igen:
  • 10 min. noget anstrengende træning efterfulgt af 5 min. let træning.
  • Nedkøling, let træning, i 5 minutter. Gerne efterfulgt af lette stræk.

Føles det let, kan du gentage sekvensen med anstrengende og let træning først en og senere to gange mere for hver træningsgang: 3-4 serier a 10:5 min. (arbejde:aktiv pause).
Øg ikke for meget på en gang. Øg enten antal gange per uge eller antal serier.
Lyt til kroppen og øg ikke mere end at det føles godt.

Træningsplan
Tre gange
20 minutter om ugen er minimumsanbefalingen med henblik på at opnå en sundhedseffekt, og vil du have det endnu bedre anbefaler Sundhedsstyrelsen
mindst 30 minutters fysisk aktivitet (motion) hver dag
for voksne og 60 minutter for børn.

I starten skal motionen føles let og overkommelig, men så snart du er godt i gang og det går nemt, gælder det om at anstrenge sig mere og få mere sved på panden – for hjertets skyld.

Obs.: Styrketræning er også sundt for stofskiftet og hjertet; når du styrketræner, bliver din forbrænding under både hvile og motion bedre:
To gange ½ times styrketræning om ugen kan anbefales.
Bed om hjælp til et program i fitnesscenteret. Eksempel:

Varm først op i 10 minutter og lav dernæst øvelser for ben, overkrop, lænd og mave.
5-8 øvelser er nok i starten. Man laver hver øvelsesbevægelse cirka 10 gange, gentagelser, holder pause, så eventuelt 10 mere, holder pause, og så 10 mere: 1-3 serier a 10 gentagelser.

Løb Dig Slank? Slankeløb?!

Af Marina Aagaard, MFT

Har du et par en del kilo for meget på sidebenene? Vil du gerne tabe dig? Overvejer du at gå i gang med løb for at tabe dig?
Så er her input og tips med link til et unikt løb dig let løbeprogram – ‘must’ læsning for dig – for varigt vægttab og varig løbeglæde …

I en artikel (JP Puls 7.4.12): “Mange overvægtige vil gerne slanke sig, men ved ikke, hvordan de kommer i gang med at løbe (…) … Det store spørgsmål er: Skal man bare gå i gang med at løbe, selv om man er tyk?
Det korte svar er: Ja”.

Det fornuftige svar er: Nej.
Det er helt afgørende, at du ikke bare løber derudaf – a la “løbe så langt, du kan, og gå så få gange som muligt på en halv time”. Fordi:

Hvis du gerne vil tabe dig med løb, skal 1) du synes, at det er overkommeligt og sjovt, modsat hårdt og opslidende, så du har lyst til at fortsætte og 2) din krop skal kunne holde til belastningen, så du taber dig uden at blive skadet undervejs, så du må stoppe igen.

Skadet? Løb er da sundt og slanker? Ja og nej; kun hvis det er den rigtige portion til den aktive person. Desværre har jeg gennem 30 år mødt uhørt mange (begynder)løbere med langvarige smertefulde eller irriterende skader i skinneben, akillessener, knæ og hofter grundet for meget løb for hurtigt. Vil du selv undgå det, så læs med her:

Træning med tre gange din kropsvægt 
Før du løber, spørg dig selv – og svar helt ærligt – vejer du 2-3 kilo for meget eller 10-15 kilo for meget? Det kan påvirke, hvor meget løb, du kan holde til i starten:
Hver gang du går og sætter foden i jorden, påvirkes du af et stød, en kraftpåvirkning.
Under gang svarer den påvirkning til din kropsvægt ganget med 1-1½.
Under løb øges kraftpåvirkningen og svarer nu til 2-3 gange din kropsvægt – og endda mere, hvis løbestilen ikke er helt i top. Vejer du fx 70 kg er kraftpåvirkningen måske omkring 210 kg for hvert trin!
Det kan hjerte og muskler ret let klare, mens knogler, led og sener har brug for optræning.
Bemærk, at stød er sundt for kroppen, fordi det styrker knoglerne – men alt med måde …

Løb dig slank med slankeløb

Slank med Løb Tip # 1 Kortvarige løbeture i starten
Er du uvant med træning og løb? Start lidt mere forsigtigt end du måske finder nødvendigt:
Start med korte løbeture, altså kort total tid, i de første 2-3 måneder. Suppler fx med gang.
Er du helt vild efter at motionere, kan du kombinere med anden motion.
Motionister bør maksimalt øge løbemængden med 2-5 % per uge – lidt, men godt! 

Slank med Løb Tip # 2 Korte intervaller
Intervalløb betyder ‘løb i perioder’, d.v.s. en ‘arbejdsperiode’ hvor du anstrenger dig og en aktiv ‘pauseperiode’ hvor du tager den med ro og oplader ny energi.
Start med at løbe i ganske korte intervaller i starten. Varm op med gang i 5-15 minutter. Løb derefter i 5, 10, 15, 20 eller 30 sekunder og hold en 2-4 gange så lang pause. Gentag.

Mange begynderløbeprogrammer anbefaler mere end det, fx 2-3 minutter i starten. Måske går det? Erfaringen viser dog, at for mange ‘vægttabs-løbere’ bliver skadede af den dosis.

Bemærk, at utallige løbeprogrammer i omløb er udformet af unge, mandlige, slanke, veltrænede eliteløbere, som – trods stor fysiologisk viden – kan have svært ved at sætte sig ind i eksempelvis en 50-årig overvægtig kvindes særlige behov i forbindelse med løb.
Følg derfor ikke slavisk et program – lad dig inspirere, lyt til kroppen og prøv dig frem.   

Slank med Løb Tip # 3 Lange pauser
Pauseperioderne kan være lange eller korte og har indflydelse på træningseffekten. Efter korte intervaller er pausen, hvor man går, typisk 2-4 gange så lang som ‘arbejdet’, løbet.
Det vigtigste i starten ved slankeløb er dog at få en god start, derfor må dine pauser være lige så lange som du har behov for, så du har energi til at løbe igen, men ikke så lange at du kommer ud af den positive rytme. Prøv dig frem.

Slank med Løb Tip # 4 Færre gentagelser i starten
Det bliver ofte ret sjovt og motiverende med intervalløb, alligevel kan det i starten betale sig at holde igen, så du ikke slider for meget på kroppen. Begræns den samlede løbetid ved at begrænse antal gentagelser; løb i de første uger maksimalt 2-3 minutter i alt per løbetur.
1 gentagelse (repetition eller cyklus) er et arbejdsinterval og et pauseinterval. Fx:

  • 12 x (10 sekunders løb + 20-50 sekunders pause (eller længere)). Husk opvarmning.
  • 8 x (15 sekunders løb + 30-45 sekunders pause).
  • 4 x (30 sekunders løb + 1-2 minutters pause).

Slank med Løb Tip # 5 Løb tre gange om ugen
Tre dage med løb med en dags pause imellem er lige tilpas i starten. Løb ikke for meget og ikke for lidt. Er du vild efter at motionere mere og længere, så kan du tilføje spinning, cykling, stavgang, roning, svømning og cardiotræning (træning på konditionsmaskiner derhjemme eller i fitnesscenteret, fx crosstrainer træning) på dine løbefridage. De nævnte træningsformer belaster anderledes end løb og er fint som supplement.

Jog og løb og slankeløbSlank med Løb Tip # 6 Løb og leg
Er du ikke til alt for megen systematik og tidtagning, så er metoden ‘fartleg’, som er usystematiske intervaller, måske lige dig: Lav små ‘spurter’ når du har lyst og hold pause til du er klar igen, løb fx hen til næste lygtepæl og gå til den næste eller den næste igen. Eller løb ned ad bakke og gå op ad bakke … eller omvendt. Brug også gerne trapperne.

Slank med Løb Tip # 7 Løb og lyt
Du kan løbe og lytte til naturens lyde, dufte til dens dufte og mærke underlagets beskaffenhed under dine fødder - være til stede i nuet, mindfulness. 
Du kan også lytte til musik (ikke for højt og ikke så højt at du ikke lægger mærke til eventuel trafik omkring dig). Find den musik, der motiverer dig, helst i et relativt hurtigt tempo.

Slank med Løb Tip # 8 Løb og fortsæt med at løbe
For at det virker som slankemiddel er det ikke nok med et par ganges løb … det gælder om at blive ved. Synes du, at det er en anelse hårdt, så sæt tempoet og tiden ned … den gode metode til at opnå løbeglæden er at tage den med i ro i begyndelsen og holde ved:
Gør det til en vane: Lav en fast aftale med dig selv, fx mandag, onsdag og fredag:
Lad intet komme i vejen, hverken ‘dårligt vejr’, tv-programmer eller momentan dovenskab.
Gør det nemt: Gør dit løbetøj og dine løbesko klar, så de står lige foran dig, når du står ud af sengen eller kommer hjem fra arbejde eller studier.

Slank med Løb Tip # 9 Løb med en løbemakker
Nogen kan bedst lide at løbe alene, andre foretrækker en makker. Uanset præference har begyndere ofte glæde af at have nogen at følges med i den første tid, en eller flere som er på samme niveau som vedkommende selv. Du kan melde dig ind i en løbeklub, hvor der er begynderhold; lyt til kroppen, løb ikke for hurtigt, langt eller meget i starten, selvom andre måske gør det. Eller få en hund, en ven eller et familiemedlem til at løbe sammen med dig.

Slank med Løb Tip # 10 Løb på den gode måde
Løb er meget, meget lettere og sjovere, og virker bedre i længden, sådan:
1) Varm op; gå først langsomt, så hurtigere og hurtigere i 5-15 minutter, før du løber.
2) Træk vejret dybt og regelmæssigt, vejrtrækningen skal kunne følge med – til gengæld må du gerne puste og svede, det er et godt tegn.
3) Løb let (så let som muligt) og lige fremad uden hoppen op og ned. ‘Fald’ en anelse fremad, hele kroppen på en lang lige rank linje, fra hæl til nakke, land med hele foden – ikke kun hælen – og brug armene.
4) Køl ned; stop ikke brat op efter løbet; fortsæt med at gå i 5-10 minutter, så pulsen falder til samme niveau som før løbet. Et brat stop kan gøre dig utilpas.
5) Stræk ud ved behov: Et par korte stræk kan afslappe muskler og sind og løsne op i stramme lægge, baglår og hofter, så du undgår stivhed dagen efter, men stræk kan ikke fjerne muskelømheden, der opstår efter uvant træning (den ømhed forsvinder af sig selv).

Klik her for link til alle tiders gode Let Løb Dig Let Løbeprogram: Det varer en anelse længere end med andre programmer, før du løber længere distancer. Til gengæld er det gearet til løb med glæde, vedholdenhed og varigt vægttab.

Løb dig slank med slankeløb.
Rigtig god fornøjelse